Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus)

Beskrivelse
Toppet lappedykker er den største af de danske lappedykkere. Den kendes fra ænder ved at være slankere, har længere hals og ligger lavere i vandet. Hovedet er karakteristisk med en sort isse, der forlænges bagud i to sorte fjertoppe, der ligner ører, og en rødbrun halskrave i yngledragten. Halsen er hvid, og i flugten ser fuglen meget lys ud.

Levested
Toppet lappedykker forekommer i store dele af Europa, dog ikke i det nordlige Skandinavien. I Sydeuropa forekommer den mere spredt. Den findes endvidere i det vestlige og centrale Asien samt Australien og New Zealand samt lokalt og fåtalligt i Afrika. I Danmark er den almindelig, hvor der er større søer, specielt i den østlige del af landet. I Vest- og Nordjylland er der relativt få ynglefund, og på Bornholm yngler den ikke.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

De fleste toppede lappedykkere yngler i større søer. Hvis der er tilstrækkeligt med åbent vand med gode fiskemuligheder, kan den yngle i kolonier med over hundrede par. Bestandstætheden er således afhængig af fødemængden. Store bestande findes f.eks. i Maribosøerne, Vejlerne i Thy, Glenstrup sø ved Hobro, Furesøen og andre søer i det nordlige København. Toppet lappedykker trives særlig godt i søer med store bestande af småfisk. Ynglesæsonen er meget lang. Fra april til september kan man se nyklækkede unger. Reden, der er flydende, bygges af tagrør og andre sump- og vandplanter. Når reden med æg forlades, dækkes æggene til med plantemateriale. De nyklækkede, stribede unger ses ofte på ryggen af en af forældrene, mens magen skaffer føde. Det skyldes, at ungerne er meget følsomme over for afkøling. Samtidig yder det gode tilflugtssted god beskyttelse mod rovfisk. I fældningstiden og uden for ynglesæsonen samler lappedykkerne sig i stort tal i fiskerige søer og fjorde for at fælde svingfjerene, f.eks. i Maribosøerne og Hjarbæk fjord øst for Skive. I denne periode er fuglene ude af stand til at flyve. De fleste toppede lappedykkere trækker bort om vinteren til Ijsselmeer i Holland eller områder langs Kanalkysterne. Nogle trækker så langt væk som til Sortehavet.


© John Larsen.

Føde
Lever helt overvejende af småfisk. Ungerne fodres med helt små fisk.


© John Larsen.

Bestandsudvikling
Bestanden af toppet lappedykker er vokset i Danmark i løbet af det 20. århundrede på grund af fredning og en lang periode med stigende antal søer med mange småfisk. Når søer belastes med næringsholdigt spilde- og drænvand, stiger antallet af småfisk. Det har den toppede lappedykker nydt godt af mange steder. Bestanden stabiliserede sig i 1970'erne og 1980'erne. Siden er bestanden atter gået noget ned. Tidligere har den været genstand for en intensiv jagt dels pga. de skinnende hvide bugfjer, der bl.a. blev anvendt som frakkefor, og dels fordi den mentes at være skadelig for fiskeriet.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Toppet Lappedykker i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2013. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Poul Reib


Parringsspil. © Lone Eg Nissen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 46-51 cm
Længde: 48 cm
Vægt: 750-1200 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 28 dage
Ungetid: 71-79 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 3500
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 180
Sidste måned: 233

Forrige artLink til denne sideNæste art