Til forsiden
 
Til forsiden
Skarv (Phalacrocorax carbo)

Beskrivelse
Den kontroversielle skarv er en meget karakteristisk fugl, som ses mange steder langs de danske kyster og ved de større søer. Fjerdragten er helt sort, men i pragtdragten har den dog hvide ansigtstegninger og en hvid lårplet. Der forekommer to underarter i Danmark, nemlig mellemskarven, som yngler i landet, og storskarven, som er en almindelig gæst i danske farvande i vinterhalvåret. De to underarter minder meget om hinanden, men storskarven er, som navnet antyder, større og mere robust.

Levested
Skarven forekommer i Europa, Asien, Afrika, Oceanien samt Grønland og det østligste Nordamerika. I Danmark yngler skarven ved fjorde, lavvandede kyster og ved større søer. De største kolonier findes ved Toft Sø i Lille Vildmose, på Vorsø i Horsens Fjord og ved Brændegårds Sø på Sydfyn. I de kolonier, hvor rederne placeres i træer, kan mængden af afføring (guano) være så stor, at den dræber de træer, som rederne er placerede i.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Størstedelen af de danske skarver trækker til overvintring i Middelhavsområdet fra Portugal i vest til Sortehavet i øst. Enkelte fugle tager helt til Marokko eller Tunesien. De danske farvande besøges til gengæld af storskarver navnlig fra Norge uden for yngletiden. I de seneste års milde vintre har en stigende andel af de danske mellemskarver valgt at overvintre herhjemme. Før årtusindskiftet opholdt skarverne sig kun langs kysterne om vinteren, men nu optræder der også vinterskarver ved de større søer.

Føde
Skarvens føde består af fisk, som den behændigt jager under vandet. Fjerdragten er specielt tilpasset denne jagtform, idet skarvens fjerdragt tillader, at der trænger vand ind mellem fjerene. Det betyder, at skarven ikke skal kæmpe mod opdrift under jagten. En konsekvens af, at fjerdragten ikke er vandskyende, er, at skarven er nødsaget til at bruge tid på at lufttørre fjerdragten efter svømmeturen. Det sker ofte med karakteristisk udbredte vinger. I mange områder har undersøgelser vist, at over 50% af skarvens føde består af kommercielt uinteressante fiskearter, såsom ising, ulk og ålekvabbe. Noget af skarvens dårlige ry som konkurrent til fiskerne er dermed ufortjent.


De fleste skarvreder placeres i træer. © Erik Thomsen

Bestandsudvikling
Mellemskarven har været en del af den danske fauna i omkring 7000 år. Efter at være blevet udryddet i 1870'erne genindvandrede arten i 1938. På grund af kraftig beskydning frem til totalfredningen i 1980 blev bestanden holdt i skak på trods af meget gunstige yngleforhold i Danmark. Efter fredningen steg bestanden kraftigt, men siden 1993 har bestanden af skarver i Danmark ligget nogenlunde stabilt på 36.000-41.000 par.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Skarv i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2012. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Erik Thomsen


© Tage Stampe

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 130-160 cm
Længde: 90 cm
Vægt: 2.000-2500 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 28-31 dage
Ungetid: 50 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2007: 35.300
Udvikling 1990-2000: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: AY/AT
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 295
Sidste måned: 398

Forrige artLink til denne sideNæste art