Beskrivelse
Krikanden er den mindste af de danske ænder, og den er en af de mest almindelige uden for ynglesæsonen. Hannen er i pragtdragten en flot fugl med kastanjebrunt hoved med grøn maske, gul undergump og fint tværvatret grå-sort fjerdragt. Hunnen minder meget om en hun gråand i fjerdragten, men er meget mindre og har grønne i stedet for violette vingefelter. Både det danske navn og det videnskabelige artsnavn henviser til stemmen.

Levested
Krikanden har en omfattende global udbredelse, idet den yngler i det nordlige Europa, Asien og Nordamerika. I Europa er arten udpræget nordøstlig i sin udbredelse, men den yngler også mere spredt i store dele af Vesteuropa, hvorimod der kun er sporadiske forekomster i Sydeuropa. Krikanden yngler fåtalligt over det meste af Danmark.

Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Krikanden er en meget almindelig trækgæst i Danmark og er desuden almindelig både i fældeperioden og om vinteren. Størstedelen af de skandinaviske fugle overvintrer dog i Storbritannien, Holland og Frankrig. Langt de største flokke af rastende fugle finder man i vådområder i det vestlige Jylland. Flere af disse er tilmed af international betydning, f.eks. Vejlerne og Vadehavet.

Føde
Om sommeren lever krikanden især af insektlarver, muslinger og snegle. Om vinteren lever den derimod af planteføde.

Krikandepar. © Anders Tvevad

Bestandsudvikling
Bestanden af krikand har op gennem 1900-tallet gennemgået en langsigtet tilbagegang. Tidligere ynglede krikanden typisk i næringsfattige hedemoser, men netop disse er blevet ramt af tilførsel af næringssalte, opdyrkning og dræning. Selvom krikanden er begyndt at yngle i mere næringsrige søer, moser og strandsumpe, så fortsætter nedgangen den dag i dag.

Forekomsten af Krikand i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2009. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.