Storspove (Numenius arquata)

Beskrivelse
Storspove, også kaldet stor regnspove, er Danmarks største vadefugl. Den genkendes på det lange, nedadbøjede næb og sin store størrelse. Hunnen er størst og har et markant længere næb end hannen. Fjerdragten er plettet brungrålig hele året rundt. Artens melodiske og melankolske fløjten kan ofte høres, især fra flyvende fugle.

Levested
Udbredelsesområdet strækker sig fra det nordlige Europa østpå gennem Sibirien. Arten foretrækker åbne arealer og yngler eksempelvis i moser, hedemoser og klitter og på enge og heder. Storspoven blev udryddet i Danmark midt i 1800-tallet på grund af jagt, men genindvandrede, efter at jagtloven blev vedtaget i 1931. Arten er i dag totalfredet i de fleste europæiske lande, herunder i Danmark siden 1994. Som ynglefugl er den stadig relativ fåtallig i Danmark med en estimeret bestand i 2000 på 400-500 par. Vigtigste ynglelokalitet er Saltholm i Øresund, hvor der i 2006 ynglede ca. 80 par, efterfulgt af Rømø og Rønnerne ved Læsø.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Storspoven ses dog mest almindeligt på trækket mellem ynglepladserne i det nordlige Skandinavien og overvintringsområderne i Vesteuropa. Især i Vadehavet observeres mange storspover, op til 8.000. Her overvintrer arten også i større tal.


Storspovetræk. © Bo Tureby.

Føde
Storspoven finder hovedsagelig sin føde på vadeflader, hvor den med sit krumme næb kan følge sandormenes gang og uden større besvær trække dem op, uden at de knækker. Ud over sandorm finder den også snegle, insektlarver, krebsdyr, muslinger og endog bær. Det er især hunnerne, som med deres lidt længere næb søger føde på vadefladerne, mens hannerne i højere grad finder føde på enge, hvor bl.a. kokasser bliver undersøgt for insektlarver. Særligt på nyslåede enge kan man finde fouragerende flokke.


© Poul Reib

Bestandsudvikling
Det første sikre ynglefund af storspoven efter udryddelsen i 1800-tallet skete i 1934 på Randbøl Hede. Herefter voksede bestanden støt, og arten fandtes i 1950 på 21 forskellige jyske lokaliteter. I 1961 blev den også registreret på Sjælland. Den succesfulde spredning fortsatte, således at der i 1970’erne var en bestand på 250-350 par. Omkring århundredskiftet var bestanden tiltaget til 400-500 par, men siden er fremgangen stoppet, og arten er i stedet i svag tilbagegang som ynglefugl, bl.a. som følge af intensivering af landbrugsdriften og tilgroning af de åbne heder og moser. Det er især fuglene i indlandet, der er trængt, mens arten klarer sig godt langs den jyske vestkyst.Tilbagegangen er sket i hele Europa, og kan udover tilgroningen af ynglehabitater tilskrives den betydelige jagt, som stadig finder sted i eksempelvis Frankrig og Irland. Totalfredningen herhjemme i 1994 har betydet, at der iagttages flere storspover på trækket efter århundredskiftet, ligesom de også bliver her i længere tid og fouragerer. I 2008 blev der i første weekend af april talt 26.000 storspover i hele landet mod 8.000 i midten af 1970'erne.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Storspove i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2013. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 80-100 cm
Længde: 55 cm
Vægt han: 575-800 g
Vægt hun: 675-950 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 27-29 dage
Ungetid: 32-38 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2009-12: 451
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: NT
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 2
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 150
Sidste måned: 195

Forrige artLink til denne sideNæste art