Beskrivelse
Rødbenet er en af de mest almindelige danske vadefugle. Fuglen er karakteristisk med de lange røde ben og det lige rød-sorte næb. Fjerdragten er mere uanselig gråbrun. I flugten kan de meget karakteristiske hvide vingebagkanter og den hvide kile på ryggen ses tydeligt. Kaldet og sangen er let genkendelig og høres i yngletiden konstant på de fleste strandenge.

Levested
Rødbenets udbredelse strækker sig fra Europa og Tunesien til Asiens Stillehavskyst. I Europa har arten fortrinsvis en østlig og nordlig udbredelse, men den forekommer også spredt i Vest- og Sydeuropa. I Danmark er arten vidt udbredt og almindelig på egnede lokaliteter langs kysten og desuden mere spredt inde i landet. Langt størstedelen af de danske rødben forekommer i Vadehavsområdet samt i Vejlerne. I Vadehavsområdet blev bestanden vurderet til ca. 4.400 par i 1996. Den tidligere store bestand på Tipperne er i løbet af de senere år reduceret kraftigt.

Ynglebestandens størrelse opgjort ud fra DOFs lokalitetsregistreringer i 1993-96.

I Danmark er rødbenet en almindelig trækgæst. Der er tale om 2 forskellige underarter: en nordlig (fra Island og Færøerne), som i stort omfang overvintrer i Danmark, samt en sydlig, der inkluderer de danske ynglefugle, som trækker til overvintring i Sydvesteuropa og Nordvestafrika. Over 100.000 fugle menes at passere Danmark. Som rastelokalitet er Vadehavet i særdeleshed af stor international betydning, idet op mod 10.000 fugle raster her om efteråret, og nogle tusinde nordlige rødben overvintrer tilmed i dette område.

Forårs-maksimumsforekomster af rødben under landsdækkende tællinger i 1970erne. Kun forekomster på mindst 50 individer i Vadehavet og 20 individer i resten af landet er vist. Åbne cirkler viser aprilforekomster, mens lukkede cirkler er fra maj (Meltofte 1

Føde
Rødbenet lever af forskellige insekter, orme, haletudser og småpadder, som den finder på lavvandede arealer og mudderflader.

© Helge Sørensen.

Bestandsudvikling
Man regner med, at rødbenet har haft sin maksimale udbredelse i Danmark omkring forrige århundredskifte, men siden da er bestanden i mange områder gået kraftigt tilbage. Årsagerne er især afvanding, opdyrkning og inddæmning af artens levesteder. De store norske og russiske bestande er stabile, men den europæiske bestand som helhed er i moderat tilbagegang. I Holland og England har der været en markant tilbagegang fra slutningen af sidste århundrede.

Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. Værdier for tendenslinjer kan ses her.

Forekomsten af Rødben i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2009. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.