Ride (Rissa tridactyla)

Beskrivelse
Riden er lidt mindre end en stormmåge, som den lettest forveksles med. Oversiden af ridens grå vinger bliver lysere mod spidserne indtil de helt sorte vingespidser, der ser ud som var de dyppet i blæk. Fødderne er normalt mørke og næbbet gult. Unge rider har kraftige sorte tegninger på vingernes overside, der danner et M, samt en mørk nakkestribe. Riden er i højere grad end vores andre måger knyttet til det åbne hav. Den kan således tåle vindstyrker, som får andre måger til at søge til land. Ridens ynglebiologi adskiller sig fra andre mågers. F.eks. er territoriekampe i kolonierne sjældne, da fuglene typisk yngler på smalle klippehylder på fuglefjelde, hvor de ofte yngler sammen med alkefugle. På grund af den begrænsede plads ved reden æder ungerne direkte fra forældrefuglenes svælg, i modsætning til andre måger, der gylper føden op til ungerne.

Levested
Riden er verdens mest talrige måge. Den yngler pletvis langs nordlige kyster hele vejen rundt om Nordpolen: i Europa, det nordøstlige Sibirien, Alaska, det nordøstlige Canada og Newfoundland. I Europa er bestanden koncentreret på Island, Grønland, Færøerne og Svalbard, men også langs den norske vestkyst og på De Britiske Øer. Der er endvidere mindre bestande f.eks. i Danmark og Sverige, i Bretagne og Normandiet og helt sydpå til den spanske Atlanterhavskyst.
I Danmark er den vigtigste ynglelokalitet Bulbjerg i Thy; men der er også mindre ynglekolonier andre steder f.eks. i Hirtshals havn.


© Poul Reib

Om sommeren ses ofte store flokke af yngre, ikke-ynglende rider langs den jyske vestkyst. Det drejer sig om britiske og norske fugle, der søger til revler langs kysten for at fælde. Uden for ynglesæsonen opholder riderne sig normalt langt til havs, men under kraftige storme kan man se store flokke passere ved fremspringende punkter langs kysten som f.eks. Skagen, Hanstholm, Blåvand og Gilbjerg Hoved.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Føde
Riden lever af mindre fisk som f.eks.tobis og små hvirveldyr, som den fanger i havoverfladen. Et vigtigt fødetilskud i moderne tid er fiskeaffald fra trawlere.


© John Larsen

Bestandsudvikling
Riden ynglede første gang herhjemme i 1941 på Hirsholmene i Kattegat. Indvandringen skal formentlig ses som et resultat af, at de norske og britiske bestande voksede pga. forbedrede fødemuligheder i forbindelse med det tiltagende havfiskeri. I de senere år er der dog påvist en stor negativ effekt på ynglesuccesen af fiskeri nær de store nordøstatlantiske kolonier som følge af øget fødekonkurrence. Kolonien på Hirsholmene blev forladt efter 1974 pga. tilbagevendende angreb af rotter, men herfra havde riderne bredt sig til Nordre Rønner nord for Læsø, hvor de ynglede frem til 1997. Nogle af fuglene fra Kattegatkolonierne flyttede senere til Bulbjerg, hvor der i 1974 blev etableret en ny koloni ved den fritstående Skarreklit. Da Skarreklit i 1978 styrtede i havet, flyttede kolonien ind på selve Bulbjerg, som i dag huser den markant største koloni herhjemme på op til ca. 500 par. Der er og har været kolonier et par andre steder langs den nordvestjyske kyst, tidligst i Hanstholm havn i 1969. I 2008 blev ungeproduktionen meget lille, formentlig pga. tilbagegang for tobisen, hvis vigtigste fødeemne, en stor vandloppe, er forsvundet pga. højere vandtemperatur.


Forekomsten af Ride i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2013. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Poul Reib

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 95-108 cm
Længde: 41 cm
Vægt: 300-500 g
Ynglealder: 4 år
Kuldstørrelse: 2-3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 25-32 dage
Ungetid: 33-54 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 340
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 20-33%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 86
Sidste måned: 197

Forrige artLink til denne sideNæste art