Gøg (Cuculus canorus)

Beskrivelse
Langt de fleste kender gøgens sang, kuk-kuu, men få kender den af udseende. Fuglen er falkeagtig med sine lange spidse vinger, og den har desuden en lang hale. Fjerdragten er askegrå med mørkere hale og vinger, og undersiden er lys med mørke tværbånd. Hunnen forekommer desuden i en sjældnere rustbrun fase. Gøgen er en snylter, der ikke selv tager sig af opfostringen af sine unger, men lægger sine æg i andre fugles reder. Gøgen har gennem generationer specialiseret sig i en bestemt værtsfugleart. Dens æg kommer med tiden til at ligne værtsfuglens mere og mere.

Levested
Gøgen har en massiv udbredelse i Europa og Asien. I Asien er den almindeligt udbredt overalt på nær det sydligste af kontinentet. I Europa er den ligeledes meget udbredt, og kun i det allernordligste, bl.a. på Island, findes arten ikke. I Danmark yngler gøgen over hele landet i blandt andet ådale, moser og løvskove, men ellers følger den udbredelsen af de værtsfugle, som den snylter på.


Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Hunnen lægger ét æg i de forskellige reder og æder gerne et eller flere af værtsfuglens æg. Gøgeungen kommer ud af ægget som den første, bl.a. fordi fosteret allerede begynder at udvikle sig i hunnens æggeleder. Kort efter at gøgeungen er kommet ud af ægget, begynder den at skubbe værtsfuglens æg ud af reden. Således får den store gøgeunge al værtsfugleparrets opmærksomhed i opfostringen. Gøgen er en almindelig trækgæst, der dog sjældent ses, da arten er nattrækkende. Den overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Føde
Gøgen har specialiseret sig i at æde hårede sommerfuglelarver, som de fleste fugle undgår. Dens kråse er sådan indrettet, at slimlaget, hvor de giftige hår sætter sig, regelmæssigt afstødes.


© John Larsen

Bestandsudvikling
Som hos mange andre langdistancetrækfugle fluktuerer bestanden. Desværre synes bestanden over tid at være aftagende, formodentlig ikke mindst som følge af bestandsnedgange hos dens værtsfugle, bl.a. engpiber og gul vipstjert. Men årsagerne til bestandens nedgang skal formodentlig også findes i den generelle forarmelse af den danske natur, som bl.a. giver sig udslag i færre af de insekter, som gøgen lever af.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Gøg i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2013. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 55-65 cm
Længde: 33 cm
Vægt: 105-130 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: op til 25 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 12 dage
Ungetid: 20-23 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 17000
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 316
Sidste måned: 452

Forrige artLink til denne sideNæste art