Til forsiden
 
Til forsiden
Stor Hornugle (Bubo bubo)

Beskrivelse
Stor hornugle er Europas største ugle og er med sin vægt på 2-4 kg hele ti gange tungere end Skovhornuglen. Arten har lange, brede fjerhorn, mens fjerdragten er noget varierende. Den skandinaviske race kan således både have ensfarvet mørkebrun overside og være dækket af store sorte pletter.

Levested
Stor hornugle findes i hele Europa op til trægrænsen. Derudover går udbredelsesområdet østover gennem store dele af Asien til Stillehavet, og ned til det nordlige Afrika.
I Danmark foretrækker arten at yngle på skrænter i grusgrave eller i større skove med begrænset menneskelig aktivitet. Den findes kun i Jylland, hvor der er registreret ynglepar i alle de tidligere jyske amter. De præcise redesteder er hemmeligholdt for at beskytte arten.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Stor hornugle høres oftere end den ses, da dens kraftige tuden kan høres på op til fire kilometers afstand! Stemmen er en dyb tuden, som har givet anledning til det latinske navn Bubo bubo. Det bedste tidspunkt at lytte efter den er om vinteren og i det tidlige forår, januar-marts, hvor hannen er mest aktiv. Arten er en udpræget standfugl, men kan dog strejfe op til ca. hundrede kilometer. Ungeproduktionen er generelt lav, men til gengæld kan de voksne fugle blive meget gamle. Den ældste registrerede store hornugle i naturen var således 19 år, mens arten i fangenskab kan blive helt op til 60 år gammel. I dag sker der en del trafikdrab, og en anden almindelig dødsårsag er kollision med el-ledninger.

Føde
Stor hornugle er meget tilpasningsdygtig og tager, hvad der er tilgængeligt. De mest almindelige fødeemner er pindsvin, ringdue, hættemåge, råge, brun rotte og mosegris.


© Klaus Dichmann

Bestandsudvikling
Den danske bestand af stor hornugle blev udryddet i slutningen af 1800-tallet som følge af intensiv jagt og ægsamling. Siden var den fraværende i ca. hundrede år, men i 1984 genindvandrede den, da et par slog sig ned i det nordlige Sønderjylland. Indvandringen skete som et resultat af et omfattende projekt med udsætning af stor hornugle i Nordtyskland, og indvandringen er derfor ikke sket helt naturligt. Siden er bestanden vokset langsomt til syv par i 1992, 13 par i 1994 og 20-24 par registreret årligt siden 1996. Den totale bestand skønnes at være på 30-35 par, da arten generelt er svær at registrere. På europæisk plan er arten generelt i tilbagegang i Syd- og Østeuropa, men i fremgang i nord på grund af udsætningsprogrammer. Stor hornugle er optaget på den danske Rødliste fra 1997 som sjælden, men under genindvandring.


Forekomsten af Stor Hornugle i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2012. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Klaus Dichmann

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 160-188 cm
Længde: 65-70 cm
Vægt han: 1.500-2.000 g
Vægt hun: 2.300-3.000 g
Kuldstørrelse: 2-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 34-36 dage
Ungetid: 50-60 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2007: 33-34
Udvikling 1990-2000: Fremgang
Ændring: >80%

Fredningsforhold
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 823
Sidste måned: 1345

Forrige artLink til denne sideNæste art