Sanglærke (Alauda arvensis)

Beskrivelse
Sanglærken er en af de mest velkendte danske fugle takket være sin charmerende sang, som ofte høres fra stor højde fra januar til august. Fuglens udseende med den spættede, brune fjerdragt er dog ikke særlig karakteristisk. Undersiden er hvidlig med stribet bryst. Sanglærken kan rejse sine issefjer til en lille top, som dog er meget mindre end den nært beslægtede toplærkes. Sanglærkens kald er et tchriup eller trruvi.

Levested
Sanglærken har en stor udbredelse i Europa og den nordlige del af Asien, østpå til Japan, og den forekommer desuden i det nordligste Afrika. I Europa forekommer sanglærken overalt på nær Island. I Danmark er sanglærken stadig meget almindelig; den er Danmarks 3. mest almindelige fugl efter solsorten og bogfinken. Den forekommer over hele landet, men i noget varierende omfang. I Hovedstadsområdet er den eksempelvis ikke så talrig som i resten af landet. Bestandstætheden er størst i Jylland. Sanglærken er karakterfugl i det åbne land, og dens succes skyldes især, at den er tilpasset dyrkede marker. Reden anlægges i en vis afstand fra træer, formentlig for at undgå redeplyndring fra kragefugle, der benytter grenene som udsigtsposter.


Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Sanglærken er en såkaldt vejrfugl, dvs. at trækket i høj grad bestemmes af vejrforholdene. I milde vintre overvintrer en del sanglærker herhjemme, men ellers trækker bestanden til overvintring sydvest for Danmark. Det sydligste fund af en ringmærket dansk fugl er fra Spanien. Sanglærken kan godt trække frem og tilbage flere gange i løbet af vinteren i takt med vejret. Danmark besøges også af trækgæster fra det nordlige Skandinavien.


Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen 1993-96.

Føde
Sanglærken lever af insekter, grønne plantedele og frø. Insekter, korn og ukrudtsfrø er vigtige i sommerhalvåret, mens blade og ukrudtsfrø udgør en stor del af føden om vinteren.


© Gerner Majlandt

Bestandsudvikling
I perioden 1976-1985 gik bestanden af sanglærke tilbage med knap 50 %, hvilket tilskrives intensiveret landbrugsproduktion og en stigning i pesticidforbruget. Fra midten af 1980'erne til begyndelsen af 90'erne stabiliseredes bestanden midlertidigt. Dette skyldes formentlig primært de mange milde vintre, men fra sidst i 90'erne er bestanden desværre begyndt at falde igen, så den totalt set er blevet mere end halveret gennem de sidste tre årtier. Arten er i tilbagegang i hovedparten af Europa med størst tilbagegang i de vesteuropæiske lande.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Sanglærke i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2013. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Gerner Majlandt


© John Larsen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 30-36 cm
Længde: 18 cm
Vægt: 33-45 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 3-5 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 11-12 dage
Ungetid: 18-20 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 700000
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 33-50%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 150
Sidste måned: 247

Forrige artLink til denne sideNæste art