Beskrivelse
Løvsangeren er sammen med gransangeren de almindeligste danske sangere. Den har ingen særlig karakteristiske træk. De to arter minder meget om hinanden i udseendet. Løvsangerens sang er derimod let at identificere og meget forskellig fra gransangerens. Sangen varer 2-3 sekunder og har et blødt melodisk præg og er bygget over et fast tema. Den starter med hurtige, klare fløjtetoner, der minder om bogfinkens, og ebber ud i lyse toner.

Levested
Løvsangeren er udbredt fra Nord- og Vesteuropa og østover i et mere og mere snævert bælte næsten helt til Beringstrædet. Både i Norge, Sverige og Finland er løvsangeren den talrigeste ynglefugl. I Danmark er løvsangeren meget vidt udbredt og findes i en lang række forskellige landskabstyper. Løvsangeren yngler således både i løv- og blandskov og i nåleskov, hvis der blot er enkelte løvtræer - gerne i unge beplantninger - samt i moser med pile- og birkekrat, sommerhusområder og i et vist omfang haver og parker. Overraskende nok findes den største tæthed af løvsangere faktisk i Vestjylland, hvor arten er karakterfugl i klitplantagerne. Fuglen er derimod ikke særlig talrig i Østjylland, hvor den nært beslægtede gransanger har sin største tæthed, hvilket kunne tyde på, at der er konkurrence mellem de to arter.

Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Løvsangeren er langdistancetrækker. De danske løvsangere overvintrer i tropisk Vestafrika. De skandinaviske løvsangere, der gæster os på trækket i stort tal, overvintrer derimod i tropisk Østafrika.

Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen 1993-96.

Føde
Insekter og edderkopper står på løvsangerens spiseseddel. Føden findes i bladhanget på træer og i buske. Løvsangeren fodrer sine unger med de største byttedyr, mens den selv æder de mindste på stedet. Herved sparer den energi ved at begrænse antallet af flyveture til og fra reden.

© Albert Steen-Hansen

Bestandsudvikling
Fra midten af 1980'erne har løvsangeren desværre været i markant tilbagegang i Danmark. På europæisk plan synes bestanden derimod generelt at være mere stabil, modsat hvad der er tilfældet hos mange andre langdistancetrækkere.

Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. Værdier for tendenslinjer kan ses her.

Forekomsten af Løvsanger i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2009. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.