Forklaring af begreber

Tekster
En kort beskrivelse af udseende, udbredelse, yngleforhold, overvintringsområder, fødevalg og bestandsudvikling.

Teksterne er hovedsageligt skrevet eller revideret af Thomas Nordby og især baseret på viden fra: Meltofte, H. & Fjeldså, J. (red.) 2002: Fuglene i Danmark. Gyldendal & DOF. Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. Gads Forlag & DOF. Jonsson, L. 1992: "Fugle i Europa. Gyldendal.

Teksterne er efterfølgende revideret i 2022-2024 ifm. projektet Danmarks Fugle 2.0, hvilket blev udført (under redaktion af Thomas Vikstrøm) af Adam Sahl Søderdahl, Egon Østergaard, Erik Agertoft, Erik Ehmsen, Gitte Høj Jensen, Hans Christophersen, Hans Meltofte, Hans Skov, Henrik Møller Thomsen, Jacob Sterup, Jan Kiel, Jesper Leegaard, Jesper Tofft, Jesper Toft, Johannes Bang, John Hansen, Joakim Matthiesen, Jørgen Ballegaard, Kevin Kuhlmann Clausen, Klaus Dichmann, Kurt Prentow, Luise Ekberg, Mads Syndergaard, Michael Fink Jørgensen, Morten Frederiksen, Morten M. Hansen, Nina Rosendahl Larsen, Ole F. Jensen, Ole Thorup, Per Ekberg, Per Rasmussen, Stefan Stürup, Thomas Bregnballe, Tommy Kaae, Tony Fox, Ulf M. Berthelsen og Ulla Munch Hansen.

Her har især følgende kilde været anvendt: Christensen, J.S., T.H. Hansen, P.A.F. Rasmussen, T. Nyegaard, D.P. Eskildsen, P. Clausen, R.D. Nielsen & T. Bregnballe 2022: Systematisk oversigt over Danmarks Fugle 1800-2019. Dansk Ornitologisk Forening.

Lydfil
For de fleste arter kan man høre fuglens stemme.

Stemmeoptagelserne er fra: Génsbøl, B. & S. Génsbøl. Nordens fuglestemmer. Gyldendal.

Fakta
Vingefang: Gennemsnitsafstand fra vingespids til vingespids.
Længde: Gennemsnitslængde målt fra næb- til halespids når fuglen er udstrakt.
Vægt: Omtrentlig sommervægt. Kan variere meget i løbet af året, særligt som følge af fedtdeponering inden træk.
Ynglealder: Normal alder ved første yngleforsøg. Samlet og leveret af British Trust for Ornithology: http://www.bto.org/birdfacts/
Kuldstørrelse: Det sædvanlige antal æg lagt i et kuld.
Antal kuld: Antal årligt udrugede kuld. Mange arter kan omlægge, hvis deres første kuld ødelægges. Dette medregnes ikke i dette antal, der angiver kuld opfostret helt til uafhængighed.
Rugetid: Det normale antal dage det tager at udruge æggene.
Ungetid: Det normale antal dage der forløber fra klækningen til ungen forlader reden.

De fleste data stammer fra Perrins, C. 1987: Felthåndbog over Europas Fugle. Paludan. eller Jonsson, L. 1992: Fugle i Europa. Gyldendal.