Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Moniteringsvejledning for Kongeørn i DOF's Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY)

Moniteringsvejledning for kongeørn i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle 2013-2017, udarbejdet af Tscherning Clausen & Timme Nyegaard, januar 2006

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Kongeørnen er meget alsidig i sit fødevalg, idet den helt tilpasser sig de muligheder der byder sig. I Danmark har vi endnu kun sparsom viden om byttedyr, men det vi kender omfatter bl.a. skarv, ænder, hønsefugle, mindre pattedyr, smågrise af vildsvin og ådsler.

Stemmen anvendes sjældent, selv i yngletiden. Har to typer: bjæffende skrig, bl.a. under parringsflugt – og mjavende, som advarsel og under parringsflugt. Udfløjne unger bruger desuden kraftige tiggelyde.

Kongeørnen yngler i almindelighed første gang, når voksendragten, i en alder af ca. 6 år, anlægges. Pardannelsen er livslang. Territoriet er som oftest besat hele året. Parringsflugt ses hyppigst i den egentlige yngletid, mest februar-maj og har to typer: styrtdyk mod lavere flyvende mage, som vender sig om på ryggen og afværger med kløerne og guirlandeflugt med korte dyk og efterfølgende opstigen. Især sidstnævnte kan dog ses hele året. Desuden kan man se op til timelange flyvninger over territoriet af den ene eller begge fugle. Når begge ørne deltager ser man hyppigt en langvarig ”parallelflyvning”, hvor de holder den samme afstand til hinanden over lange strækninger.

Kongeørnen har en meget stor global udbredelse. Den findes i Nordamerika, Nordafrika samt store dele af Eurasien. I Europa forekommer den i meget af Sydeuropa, Østeuropa samt Nordeuropa, men mangler i store dele af Central- og Vesteuropa. I Vestpalæarktis yngler arten fortrinsvis i bjergegne, men har i de seneste årtier i stigende grad også slået sig ned i lavlandsområder med ringe befolkningstæthed. Selv i tætbefolkede områder som Sydsverige og Danmark, har kongeørnen etableret sig.
Den foretrækker at have adgang til flere alternative redepladser enten på klippevægge eller i store, gamle træer.
Der lægges i reglen 2 æg med 3-4 dages mellemrum. De udruges normalt af hunnen alene på 43-45 døgn. Ungetiden er 65-80 dage og ungerne forbliver længe på territoriet. I Skandinavien og Skotland ofte til oktober. I Danmark har vi flere gange kunnet se ungfuglene helt frem til næste ynglesæson.
Størrelsen af et kongeørnepars territorium er helt afhængig af områdets fødetilgang og omfanget af beskyttelse - i Alperne således hele 225-625 km2, mod blot 40-75 km2 i Skotland. I Danmark er der til sammenligning to par i Lille Vildmose, hvor det fredede områder har en størrelse på 75 km2.
Både i Skandinavien og i de fleste europæiske lande er bestandene enten i fremgang eller stabile.

Kongeørnen har ikke med sikkerhed ynglet i Danmark før et par i 1996 til stor overraskelse etablerede sig i Tofte Skov i Lille Vildmose og i 1999 ynglede og fik to unger på vingerne. Endnu et par etablerede sig senere i Høstemark Skov i Lille Vildmose og fik i 2003 deres første unge på vingerne. Begge disse skove er hegnede områder. I 2005 har et tredje par etableret sig i en privat skov med offentlig adgang i Nordjylland, hvor de har bygget to reder, men endnu ikke ynglet.

Kongeørn er ikke omfattet af den danske rødliste fra 2005, da arter under etablering (har ynglet i mindre end 10 år) ikke vurderes. Når arten om få år har ynglet i 10 år i Danmark, mener DOF at kongeørnen bør rødlistes som kritisk truet, da artens spredning sker meget langsomt, og da kun meget få kongeørne kommer til Danmark fra nabopopulationer.

Læs mere under artsbeskrivelserne på DOF’s hjemmeside:
http://www.dofbasen.dk/DATSY/datsyart.php?art=02960

Undersøgelsesområde
Kongeørnen yngler på nuværende tidspunkt kun omkring Lille Vildmose i Himmerland, men på et par andre lokaliteter i Nord- og Nordvestjylland opholder der sig stationære fugle. Arten er opført på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde Lille Vildmose (IBA 7).

IBA-lokaliteten er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her:
http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Kongeørnen registreres oftest i forbindelse med dens territorieflyvninger over yngleterritoriet. Ofte flyver begge ørne sammen og foretager indimellem guirlandeflugt enkeltvis eller sammen. Territorieflyvninger ses oftest i årets første måneder, altså inden æglægningen, men kan dog iagttages hele året.
Det er vigtigt at finde et eller flere udsigtspunkter med godt overblik over potentielle yngleområder. Overvågningen bør foretages på dage med god sigt. Dage med blæst eller endog hård blæst kan være gode. På vindstille dage kan der opstå kraftig termik midt på dagen, som også får ørnene på vingerne.

Moniteringskalender
Efterår og vinter: Redeeftersøgning når løvtræerne er afløvet.

December – maj: Overvågning af territorieflyvninger.

Medio maj – medio juli: Overvågning af rede på mindst 100 m afstand for at kontrollere yngleresultat. Bør minimeres til det absolut nødvendige, f.eks. 2-3 gange.

Medio juni – medio juli: Redeeftersøgning.

Medio juli – august: Eftersøgning af skrigende og flyvende unger nær formodet redested.

Rapportering
Alle observationer af arten indrapporteres med angivelse af adfærd, observationsperiode, uddybende stedbeskrivelse m.m. Indrapporteringen skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), som er DOF’s database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og projektets medarbejdere i Fuglenes Hus få adgang til disse data. Vejledning til brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes på DOFbasens hjemmeside. Pga. artens store sjældenhed bør dette gøres ved observationerer af fugle, der udviser tegn på yngel uden for kendte yngleområder. Desuden er det inden for projektet aftalt, at konkrete ynglesteder ikke offentliggøres, og videregives som udgangspunkt kun til artskoordinatoren og projektets medarbejdere i DOF.

Bearbejdning
Traditionelt anvendes begreberne sikkert, sandsynligt og muligt ynglepar ved bestandsopgørelser af fugle. De normale definitioner for disse begreber har ikke været hensigtsmæssige at benytte for ørne, da de ofte etablerer territorium flere år før de begynder at gøre yngleforsøg. Vi har i stedet valgt at anvende nogle internationalt benyttede definitioner:

- Revirpar (Rp): To kønsmodne fugle med rede. Hertil hører også par i traditionelle revirer, hvor reden ikke er kendt det pågældende år. Det er ikke ualmindeligt, at par skifter mellem flere reder fra år til år, hvilket kan ske uden observatørens kendskab.
Desuden medtages også territorier, hvor en af de gamle fugle mister sin mage, men holder fast i den gamle rede med en ny mage, der i visse tilfælde kan være en immatur fugl, der endnu ikke er yngledygtig.
Mulige, nyetablerede territorier uden redebygningsaktivitet eller redefund omfattes ikke af dette begreb og medtages slet ikke ved bestandsopgørelser af denne art. De registreres først som revirpar, når der er registreret en rede.

- Ynglepar med succes (Bpm): Revirpar, der producerer udfløjne unger.

Ved angivelse af bestanden, vil det være antal revirpar, der oplyses (kaldes ’ynglepar’ i flere sammenhænge, f.eks. DOFbasen). Ved angivelse af ungeproduktion benyttes det antal unger, som er blevet flyvefærdige. Hvis der er foretaget ringmærkning af ungerne, er dette tal ikke nødvendigvis brugbart, da ungerne kan omkomme inden de bliver flyvefærdige. Et senere besøg er derfor nødvendigt for at kontrollere det rigtige antal flyvefærdige unger. Såfremt det i stedet er antallet af ringmærkede ungfugle, der indgår i statistikken, skal der gøres opmærksom på dette i metodebeskrivelsen.

Printvenlig udgave