Hedelærke med føde. Ulvedalene. 25. april 2013. Fot. Per Ekberg (c). Med de store nye overdrev synes Hedelærken på vej til at blive fast ynglefugl i Gribskov. Denne fugl er på vej til at fodre unger!

Sidste nyt
29-04-2013:

DOF's Nyhedsbrev 29. april 2013.

Grågæs legede besættere i fiskeørnenes rede

Sjællands eneste par ynglende fiskeørne var på nippet til at miste deres redetræ til et par grågæs, som etablerede sig i ørnereden cirka 30 meter oppe i en rødgran. Men nu er besætterne rømmet, og der er udsigt til familieliv for fiskeørnene i Vandmosen i Gribskov

af Jan Skriver

- Åh, nej, hvad sker der nu, tænkte ornitologerne, der holder et vågent øje med Gribskovs sjældne ynglefugle. For et par grågæs havde i april taget fiskeørnenes rede i den cirka 30 meter høje udgåede rødgran i Vandmosen i besiddelse, og gæssene så ud til at være indstillet på at stifte familie og forsvare deres nye adresse. Skovens klenodie, fiskeørneparret, der sidste år fik to unger på vingerne, var på den konto ved at miste sit familiemæssige fundament. Men så kom fiskeørnehannen tilbage fra vinterferien i Afrika, og siden er grågæssene ikke set i ørnereden.

- Vi var meget nervøse for situationen, fordi grågæssene i Gribskov ofte har haft held til at overtage rovfuglereder. Blandt andet har grågæs tidligere ynglet i en musvågerede og en duehøgerede. Gæssene vælger formentlig at bo i træer, fordi de her er i større sikkerhed for rovdyr. Heldigvis har fiskeørnene formået at generobre deres rede og forsvare deres territorium, og netop nu tegner alt positivt omkring ørnene. Med lidt held vil hunnen lægge æg i løbet af den næste uges tid, siger ornitologen Luise Ekberg, der er såkaldt redekoordinator for de sjællandske fiskeørne i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn.

Det vil sige, at hun holder et vågent øje med ørnereden og hjælper med at koordinere indsatsen for at beskytte de sjældne rovfugle. Det sker i et samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland, der har sørget for at sætte skilte op og foranstalte en afspærring af de skovveje, der leder ind i fiskeørnenes privatsfære. For ørnene er sky og sårbare i deres yngletid, og de tåler ikke gentagne forstyrrelser tæt på deres rede.

Besøgende skriver dagbog

Der er dog rig lejlighed til at se fiskeørnene på afstand og med godt overblik fra blandt andet Bøgeø på Gribsø Bakker nordvest for Vandmosen, hvor redetræet står meget synligt i terrænet. Naturstyrelsen har i år på stedet placeret en pæl, hvorpå der er monteret en boks, som indeholder en dagbog. Her kan besøgende skrive beskeder om deres observationer af fiskeørnene.

- Vi har i år set flere for os ukendte sider af ørnenes privatliv, fortæller Luise Ekberg. - Blandt andet kom hannen en dag tilbage efter sit fiskeri med en kæmpemæssig brasen, som han først foregav at servere for hunnen. Men efter megen baksen endte det med, at han selv åd det meste af fisken, og han gav kun sin udkårne det sidste halestykke. Det var ikke så galant, som vi havde forventet af hannen i et nyt fiskeørnepar, siger Luise Ekberg.

Fiskeørnene i Gribskov fisker hver dag i Solbjerg Engsø eller Strødam Engsø, hvor sidst på eftermiddagen erfaringsmæssigt er det bedste tidspunkt, hvor man ofte kan opleve de store rovfugle på deres jagt efter fisk. Efter fisketogterne går turen så tilbage til redeområdet i Gribskov.

Den danske bestand af fiskeørne talte i 2012 tre par. Jylland husede to par fiskeørne. Siden 1970’erne, da fiskeørnen genindvandrede som ynglefugl i den danske natur efter at have været fordrevet siden begyndelsen af 1900-tallet, har arten ynglet uregelmæssigt. Men indenfor det seneste årti ser fiskeørnen ud til at være ved at få fodfæste. Først på 1-2 lokaliteter i Jylland og nu også på Sjælland i Gribskov. Dansk Ornitologisk Forening har som et led i ”Projekt Fiskeørn” sat en halv snes kunstige redeplatforme op ved egnede søer i Jylland og på Sjælland.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.

Luise Ekberg, redekoordinator for Gribskovs fiskeørne i DOF’s Projekt Ørn.
Tlf. 20 28 72 73.

NB.. Netop i dag havde redaktionen planlagt at lave en opdateret nyhedsartikel om Fiskeørnene i Vandmosen, men netop da dumper DOF's nyhedsbrev ind på indbakken med en artikel om Fiskeørnene. Den lægger vi så på i stedet, idet vi erfaringsmæssigt ved, at ganske mange af vores læsere ikke modtager DOF's Nyhedsbrev. Vi ledsager artiklen med friske billeder fra reden!

A.O.

_______________________________________________________________________________________

28-04-2013:

TI AF DE SENESTE NYHEDER HER PÅ SIDEN

10/4 +11/4 EXTRA NYT: Fiskeørnene ankommer til reden!

8/4 Grågæs indtager Fiskeørnereden i Vandmosen

19/03 Ulovlig indhegning i Bramaholm er nu et år gammel

25/02 Rovfuglereder - Bævere - Nationalpark, tre februarnyheder.

09/02 Vinterfund af seks nye Hvepsevågereder forhøjer åsrstotalen af ynglepar

20/01 Rød Glente, Fiskeørn og Isfugl nye udpegningsarter - 11 fokusarter i 2013

30/12 Kæmpebillen Eghjort udsættes i Gribskov

16/12 Der snakkes videre om Nationalpark Nordsjælland - men kommer Skjoldungelandet før?

26/11 Invasionen af Krognæb når nok ikke Gribskov

12/11 Yngler Lærkefalken i Gribskovområdet?

26/10 Skarven går frem i kolonien i Møllekrogen


NYHEDER redigeres og skrives (hvis ikke andet er anført) af Arne Olesen. Tel. 48 48 52 68.

______________________________________________________________________________________





11-04-2013:

EXTRA - EXTRA - EXTRA - EXTRA

NU ER FISKEØRNEHUNNEN OSSE SET VED REDEN I GRIBSKOV

- og den første parring er iagttaget!

For anden aften i træk modtog redaktionen i går en mail, der meldte om ankomst af Fiskeørn til reden i Vandmosen. Per og Luise Ekberg havde igen forlagt aftenturen til dette område, og det var rigtigt godt nyt, som redekoordinatoren for Fiskeørn i Nordsjælland Luise Ekberg kunne melde ind til redaktionen, som det fremgår af hendes mail nedenfor!

Så det ser ud til, at Gribskov igen i år kan fremvise et af Danmarks meget få ynglepar af Fiskeørn – i 2012 var der kun tre! Men reden skal overvåges, så forstyrrelser undgås. Det gik godt sidste år trods enkelte forsøg på overtrædelser af Naturstyrelsens afspærringer af området. Med fælles hjælp fra caretakere og andre interesserede lykkes det forhåbentligt osse i 2013. A.O.

Vandmosen 10. april 2013.

Så er hunnen også ankommet til reden!

Per og jeg var ved redeområdet kl. 17.40, og da sad hunnen på reden. Vi kunne se, at det var en anden fugl, end den vi så i går. Efter 5 min. kom hannen med en gren og lagde den på reden. Herefter parrede de sig - så jo, det går godt med parret derude, og redekoordinatoren er lykkelig :-)

Luise

_________________________________________________________________________________

10-04-2013:

EXTRA - EXTRA - EXTRA - EXTRA

FISKEØRN VED REDEN I VANDMOSEN !

- hannen set i går og Grågæssene var væk

Redaktionen modtog i går aftes følgende mail fra Per Ekberg om hans og Luise Ekbergs aftentur til Vandmosen. Den tager en del luft ud af bekymringerne i nyhedsartiklen fra i går! Vi har endda fået billeder af Fiskeørnen - men som skrevet i notits 9. april er der p.t. en fejl i DOFbasens uploadsystem for hjemmesiderne - så det må vente!

Vandmosen 9. april 2013

Vi var ved Fiskeørnereden til aften. Fiskeørnen sad på redekanten, da vi ankom. Den fløj umiddelbart efter, men den kom tilbage 45 min. senere oo satte sig i træet ved siden af reden og åd en fisk. Det var hannen. Hunnen er nok ikke ankommet endnu. Grågæssene var heldigvis væk.

Duehøgeparret var meget snakkende ved deres rede i ædelgranerne tæt på. Stor tornskade sad i samme træ som fiskeørnen. En sortspætte fløj tæt forbi os. Foråret er her vist.

Per.

_________________________________________________________________________________





08-04-2013:

GRÅGÆS INDTAGER FISKEØRNEREDE I VANDMOSEN

Hedelærke synger igen i år i Gribskov – og Rød Glente er på plads ved reden, men ellers lader fuglene vente på sig!

Fra 1. april er der kommet gang i trækket af Fiskeørne over Nordsjælland, enkelte er set raste og jage ved Strødam engsø, 8. april således to eksemplarer, måske et par ud fra adfærden at dømme. Det kan være yngleparret fra Vandmosen i Gribskov 2012, det vil de næste dage vise. Sidste år sås Fiskeørnene første gang ved reden 22. april, så det er tidligt, hvis det drejer sig om yngleparret. Når eller hvis Fiskeørnene dukker op ved reden i Vandmosen, kan de komme ud for en ubehagelig overraskelse. For både den 6.og 7. april så Luise og Per Ekberg under overvågning af området et par Grågæs raste i op til et par timer i reden! Kuriøst – ja ikke kun, for det kan udmærket dreje sig om fugle, som vil ruge i reden! Det er ret almindeligt, at Gråænder yngler i højden, red. har selv set dem i en stynet poppel, ja sågar i en tagrende på en skole. Ligeledes at Bramgås i nordlige områder kan yngle på klippehylder og dermed udsætteunger for store faldhøjder. Men Grågås yngler normalt ved jorden, som man for eksempel lige nu kan se i Solbjerg engsø, hvor reder er synlige på de to holme i syd.

Men Grågåsen kan osse vælge den betydeligt mere sikre placering i en rovfugle- eller kragerede godt til vejrs. Flere nyere, dokumenterede eksempler fra Danmark foreligger. Således i 2010 rugende fugl i en Havørnerede ved Tystrup sø, som ørnene havde opgivet – på grund af Grågåsen? (Fugle og Natur, Forum). Endvidere i 2011 ynglende Grågås fulgt i en periode i en rovfuglerede ved Strids Mølle. (DOFT nr. 105, 2011). Og fra det jyske fortæller en jæger om ynglende Grågås i en kragerede, set både i 2010 og nu i 2012. (Danmarks Jægerforbund. Nyhedsarkiv). Fra denne artikel sakser vi følgende:

Henning Jensen, Søborg, er ivrig ornitolog. Han har henvendt sig for at oplyse om sin indsamling af data omkring trærugende grågæs. Han har brugt cirka 25.000 timer i felten på at studere grågæs siden 1962, og samler med stor interesse alle informationer om emnet.

– Der blev skrevet om trærugende grågæs af Heinroth allerede i 1926, og ud over alle de iagttagelser, der har været siden, har der naturligvis også været mange tilfælde, som aldrig er blevet opdaget af mennesker, mener Henning Jensen.

Den oplistning, Henning Jensen har lavet, fastslår, at gæssene kan yngle i reder i ask, fyr, birk, eg, pil og lærk, og så er der som et kuriosum også fem observationer fra Sverige, alle ved Hornborgasjön, af rugende gæs i jagttårne! Gæssene kan finde på at bruge gamle reder efter for eksempel hejre, ravn, musvåge og fiskeørn. I flere tilfælde har gæssene ynglet i 20 meters højde, ja, i to tilfælde rapporteres de at yngle i 25 meters højde.

Fra Danmark har Henning Jensen ni observationer (i alt har han 68 frem til og med 2011).

Vi har ikke fundet oplysninger om, hvor vidt der har været strid om reder i træer mellem Grågås og andre arter som rovfugle eller Krager. Vi vil i de kommende uger med stor spænding og nogen nervøsitet følge, hvad der sker ved reden i Vandmosen. Hvis Fiskeørnene dukker op, opgiver de så reden uden videre, når/hvis de ser Grågås besætte den? I så fald – bygger de så en ny et andet sted?

Hedelærke ved Storkevad et af de få forårstegn til nu i Gribskov og omegn

Den 6. april observerede Per Ekberg en syngende Hedelærke over Storkevadlysningen, hvor arten sidste år ynglede og fik mindst to unger. Det kunne tyde på ny ynglen, og det sker i så fald uden den lange pause, som lå mellem fundet i 2012 og det første fund i Gribskov i nyere tid i 2005. I 2012 hørtes Hedelærke iøvrigt synge allerede 15. og 16.marts ved Sandskredssøen, hvor et andet ynglepar kan have holdt til.

De tre uger mellem årets første fund i 2012 og i 2013 er karakteristisk for det sene forår, som kommer i år. Kulde, frossen jord og islagte søer har holdt og holder fortsat mange af Gribskovområdets ynglefugle på afstand. Vi har kigget på første forekomster af en håndfuld ynglefugle sidste år og i år og deres antal fra 15. marts til i dag samt medtaget eventuelle tidligere observationer. Helt overordnet blev der til DOFbasen i perioden 15.03.-08.04. i 2012 indrapporteret 1.309 observationer fra Gribskovområdet, i år kun 1.083.

I 2012 sås Toppet Lappedykker allerede 18.03. med 4 ex. i Strødam engsø, i år ses den første samme sted 28.03., de næste 4 03.04. Knarand sås i 2012 i hele perioden, i alt 18 observationer mod kun 2 observationer i år, første gang 06.04. i Solbjerg engsø. Fiskeørne har vi allerede skrevet om, hvad gælder i år. Fra 2012 foreligger 10 observationer fra perioden, den første allerede 21.03. Rørhøg sås i 2012 allerede 22.03., i 2013 dukker den første op ved Solbjerg engsø 03.04. Grønbenet Rørhøne er endnu ikke rapporteret fra Gribskovområdet i år, mens den blev registreret første gang 21.03. sidste år!

Det er samme billede, når det gælder vadefugle. Skovsneppe - en elsket karakterfugl – er i år kun set 23.03. og 07.04. mod førstefund 04.03. i 2012 og yderligere 6 fund i marts! Dobbeltbekkasin er i år fundet på en af de faste ynglepladser i Stenholts Indelukke 26.03. og 03.04. I 2012 er der fund fra samme lokalitet 16.03. og fra Møllekrogen 26.03. Huldue var i 2012 ret almindelig i Gribskov fra 26.02. og fra perioden 15.03.-08.04. foreligger 22 observationer af et betydeligt antal fugle, i år har vi i samme periode måttet nøjes med 3 observationer af 7 fugle på datoerne 16.03. og 30.03.

Og småfuglene sætter streg under forskellen mellem årene!

I 2012 fandt man 3 Bjergvipstjerter i perioden 15.03.-08.04., den første 18.03. I år har vi den første til gode endnu. Gransanger blev første gang registret 11.03. i 2012, og næste gang var 3 syngende fugle 22.03., i hele perioden op til 08.04. 32 observationer af mange syngende fugle. Den har vi osse til gode i år, ingen er rapporteret herfra til DOFbasen endnu. Sangdrossel hørtes synge første gang 12.03. i 2012, 15.03. meldes om 7 syngende, og i hele perioden 15.03.-08.04. er der 29 observationer af ganske mange syngende fugle. I 2013 rapporteres der i dag om de første 2 syngende fra Strødamområdet. Endelig den kønne lille Jernspurv, som forgylder mangen forårsdag med sin fine sang fra en grantop. Det gjorde den i 2012 fra 16.03. og den blev set og hørt i hele perioden op til 08.04., i alt 30 syngende fugle. I år meldes om 2 syngende fugle 06.04. Og det var det!

Og til sidst en god nyhed – Glenteparret er set ved sidste års rede!

Vi startede med en lidt kedelig nyhed om Grågæssenes okkupation af Fiskeørnens rede i Vandmosen, hvad der måske kan føre til, at Fiskeørnene ikke yngler i Gribskov i år. Men en anden af vores sjældne rovfugle - Rød Glente - glæder os til gengæld ved allerede at være på plads ved den gamle rede i det nordlige Gribskov, hvor Per Ekberg har set parret ved reden i april, lige som flere andre melder om observationer af fuglene i området.

A.O.

____________________________________________________________________________________


19-03-2013:

ULOVLIG INDHEGNING I BRAMAHOLM ER NU ET ÅR GAMMEL!

- men sandsynligvis kommer snart et påbud fra kommunen om fjernelse

For et år siden lagde vi et foto her på siden af en ny og kraftig indhegning i Bramaholm, en privat, lille skov, som ligger mellem Fredensborgvej og Møllekrogen. Den nordligste del med skovstien tilhører Egelund, mens resten indgår i matriklen for ejendommen Porthus. Da Bramaholm indgår i IBA Gribskovområdet, studsede red. over synet ved et besøg i området og tog nogle billeder. Han traf tilfældigt en af de ret nye ejere af Porthus, som er domicil for Burregruppen, et bolig- og ejendomsselskab med mange aktiviteter, blandt andet firma events på stedet! (Se og læs mere på deres site http://burre.dk/).

Michael Clausen, som sammen med sin far Ahrnt Clausen driver firmaet, fortalte, at man havde lavet indhegningen for at avle Rådyr. Forespurgt om han ikke mente Dådyr, idet Rådyr er ret usædvanlige i dyreparker, svarede han, at de synes det var lidt anderledes og sjovere at prøve med Rådyr!

Biolog i Hillerød kommune Kirstine Thoresen-Lassen så efterfølgende billedet af hegnet her på siden og kontaktede red. for eventuelle yderligere oplysninger. Hun ville undersøge sagen, dels fordi der ikke var søgt om tilladelse til opsætning af hegnet, dels fordi det umiddelbart forekom hende ulovligt, da det hindrede fri færdsel for vildt.

Et usædvanligt hegn for en dyrehave mener Naturstyrelsen

Vi har tjekket indhegningen ved besøg i Møllekrogen i det år, der er gået siden. Hegnet står uforandret i sin solide konstruktion, men dyr er der ikke set indtil for nyligt, da redaktørens kone fra bussen så nogle dyr et stykke inde i skoven! Red. har kontaktet Kirstine Thoresen-Lassen for at høre, hvad der er sket – eller ikke sket – i sagen. Hun fortæller, at kommunens biologer besigtigede Bramaholm i 2012. Umiddelbart ligner det en dyrehave. Derfor sendtes sagen til Naturstyrelsen, som skal give en eventuel tilladelse til oprettelse af en dyrehave. Der ligger den endnu, selv om kommunen har rykket flere gange.

I Naturstyrelsen Nordsjælland beror sagen nu hos Jan Kidholm Christensen, som siden nytår er ny specialkonsulent i NST. Han har kontaktet ejeren i 2013. Og forventer et svar inden påske. Der er ikke søgt om eller givet nogen tilladelse. Ejeren har oplyst, at man vil drive en slags privat park med dyr. Der er for tiden udsat en halv snes Dådyr. Specialkonsulenten fortæller videre, at der foreligger to muligheder – enten opgiver ejeren projektet og river hegnet ned, eller osse ansøger han om tilladelse, hvad han næppe får, fordi hegnet er, hvad Jan Kidholm Christensen fagligt betegner som usædvanligt for en dyrehave. Og sagen går tilbage til Hillerød kommune.

Hvis den gør det, så vil kommunen i henhold til Naturbeskyttelsesloven kræve hegnet fjernet for at sikre fri færdsel for dyr, siger biolog Kirstine Thoresen-Lassen. Ejer har osse nævnt, at han måske vil anlægge stier i sin del af skoven. Men er der stier i en privat skov, skal den være åben for publikum i henhold til Skovloven! Så hvad Porthus’ ejere end gør, må der forventes et påbud fra kommunen om fjernelse af hegnet i løbet af foråret.

Sagen er et af flere eksempler i den senere tid på private lodsejere, som foretager indgreb i naturen eller byggeri uden at have sikret sig lovligheden af hvad de gør. Et meget omtalt og fortsat uafklaret eksempel er chokoladeproducenten Peter Beiers afspærring af hidtil offentlig sti ved Gurre sø.

A.O.

_________________________________________________________________________________




25-02-2013:

ROVFUGLEREDER – BÆVERE – NATIONALPARK

Tre februarnyheder fra Gribskovområdet

Caretakere studerer rovfuglereder i Gribskov Nord

Lørdag den 16. februar var en skyet men stille og ikke så kold dag, og skoven var hvidklædt men til at gå i, i hvert fald i Saltrup skov og Øverste kobbel. Her viste Per Ekberg på en tur for caretakerne eksempler på rovfuglereder. Om rovfuglereder og især vinterfund af disse havde Per netop skrevet her på nyhedssiden få dage før (se Nyheder 9. februar), lige som siderne var fyldt med billeder af reder. Så interessen var stor for at se dem i virkeligheden, 18 caretakere sluttede op bag Per på fire timers vandring i vinterskoven!

Og hvad fik vi så at se? Jo, en Hvepsevågerede fundet i vinter i en bøg, tre Musvågereder – en i gran, en i bøg og en på vej til at skride ned fra et lærketræ – og en Duehøgerede i en lærk. Der blev lejlighed til at studere placering i træerne og sammenligne størrelser og redematerialer. Desuden havde Per tjek på en Ravnerede i området, ganske interessant fordi Ravn er en af årets fokusarter. Og fugle blev der da set nogle af, i alt 15 turarter. Mest spektakulært sås og hørtes to Sortspætter i livlig aktivitet ved et redehul! Og så kunne redaktøren efter turen vende tilbage med stige og forlænget skuffejern og skrabe 1 kg. Østershatte ned fra et bøgetræ, hvor Per havde bemærket dem. Der er ganske meget at opleve i vinterskoven!

Fra dags dato og et par uger frem vil billeder af rovfuglereder og caretakere fra turen kunne ses på 11 af vores sider. Kig evt. i Billedoversigten.

Bæverne trives og kommer nu tæt på private beboelser!

Da vi sidst skrev om bæverne i Gribskovområdet (se Nyheder 10. oktober 2012), var de nået frem til Pøleåen ved Strøgårdsvang, og man har siden kunnet se mange spor af deres aktivitet fra Pøleåstien. Deres udforskning af området fortsætter, og den 11. februar kunne Frederiksborg Amts Avis fortælle, at de nu er aktive ganske tæt på beboelse helt oppe ved Ullerød vandværk! Vildtkonsulent Niels Worm, Naturstyrelsen Nordsjælland, forsikrer imidlertid i avisen, at folk ikke skal være nervøse for at få fældet deres æbletræer! - Hvis de kommer i nærheden af private haver, så sætter vi et lavt trådhegn på 50 centimeter op, som kan stoppe dem. Det har vi gjort før ved Mårum og Ramløse å, siger han.

Man skal ikke gå i panik, for bæverne opholder sig primært ved vandkanterne, hvad man kan se, når man støder på nogle af de mange piletræer, som de efterhånden har gnavet i eller fældet ved Pøleåen. De første bævere blev sat ud i 2009, og i dag skulle der være 22 bævere tilbage i Nordsjælland, to er fundet døde. Man har endnu ikke kunnet konstatere formering hos bæverne, men Niels Worm siger, at det nok skal komme. - Erfaringerne viser, at når de er blevet fanget og sat ud et nyt sted, så skal de bruge noget tid på at akklimatisere sig. I 1999 blev der udsat 18 bævere i Klosterhedens plantage i Vestjylland (de første i Danmark). Ti år efter kunne man i 2009 opgøre bestanden her til 139 bævere, så der sker vel snart noget i Nordsjælland, hvor vi nu går ind det fjerde år med bævere.

Tror på nationalpark nu – men der skal forhandles et års tid endnu med lodsejerne!

Parterne bag Kongernes Nordsjælland er nu fast besluttet på at blive enige om en nationalpark. Tavlen er visket ren men opgaven er stadig stor.

Sådan indledes en artikel i Frederiksborg Amts Avis 14. februar, hvor man kan fortælle, at borgmestrene i de fem nationalparkskommuner melder ud, at alle nu for alvor har lagt fortiden bag sig og er klar til at starte helt forfra for at nå til enighed. Med alle mener man angiveligt kommunerne, landbruget og lodsejerne. Nu er der skabt tillid mellem parterne, siger Helsingørs borgmester Johannes Hecht Nielsen, som taler på de fem borgmestres vegne, til avisen. Denne tillid synes at være skabt efter miljøministerens bustur med borgmestre og lodsejere til Thy nationalpark, som vi kunne fortælle om i Nyheder 16. december. Her skrev vi osse om Folketingets forlængede frist til Nordsjælland og om den nye ”konkurrent” Skjoldungelandet, som har et grydeklart nationalparksprojekt ved Lejre og Roskilde fjord.

Der har ikke været nogen reaktioner i pressen på borgmestrenes udmelding om, at de skal bruge et år mere på at forhandle med landbrug og lodsejere, for i sommeren 2014 at kunne forelægge Folketingets miljøudvalg et endeligt forslag til afgrænsning. Nationalparkens mulige/sandsynlige banemand Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening, siger til Amtsavisen blandt andet: -Der er en risiko for, at det ikke kan lade sig gøre … Det kræver et budskab om værdien af nationalparken, for ellers kan man ikke sælge begrundelsen for det. Det er vist gået helt hen over hovedet på landboformanden, at der allerede i 2005 lå et fuldt udarbejdet forslag klar efter et års forberedelser i temagrupper og efterfølgende grundige høringer blandt borgerne i Nordsjælland, som viste meget stor opbakning til forslaget. Det virker heller ikke, som om borgmestre eller lodsejere kerer sig om synspunkter og holdninger hos de grønne foreninger og de naturinteresserede borgere. Men mange af dem har nok for længst mistet interessen, når man i ramme alvor arbejder for en nationalpark, hvor der ikke skal være forskel på erhvervsbetingelser inden for og uden for parkens grænser!

A.O.

____________________________________________________________________________________




09-02-2013:

VINTERFUND AF SEKS NYE HVEPSEVÅGEREDER I GRIBSKOV

- og det forhøjer årstotalen af ynglepar betydeligt!


Af Per Ekberg

Hvepsevågen har altid været en svær art at registrere, og den bliver vist aldrig nem at finde. Ligesom man tror, at man har styr på rederne og områderne, så falder rederne ned, eller der bliver skovet og Hvepsevågen flytter til et nyt område, og så er det forfra med at lede.

I januar 2013 har caretakerne i Gribskov fundet 6 reder som er helt nye for os, og det ser ud til, at de har været beboet i 2012! Nogle af dem falder helt i tråd med de områder, hvor vi havde mulige eller sandsynlige ynglepar. Andre er helt nye par, som vi ikke havde bemærket. Dette ændrer på status for 2012 fra 10-14 ynglepar til 13-16 ynglepar. Fra ynglesæsonen 2012 er der hermed fundet10 reder indtil nu. 8 af dem er i bøgetræer, alle i ældre løvbevoksninger. En af disse i et gammelt bøgetræ er anlagt på resterne af Gribskovs første nye Glenterede fra 2007! Endvidere er en rede i avnbøg og en i lærk – i en gammel Musvågerede.

I januar havde jeg en samtale med rovfuglespecialisten Kurt Storgaard fra Kolding. Han har registreret rovfugle, herunder Hvepsevåge i en menneskealder. Han fortalte, hvor svært det er at registrere disse Hvepsevåger, selv om han har beskæftiget sig med det i rigtigt mange år. Hans lokale gruppe havde fundet 10 Hvepsevågereder i denne vinter, mens de næsten ingen ynglepar eller reder havde fundet i ynglesæsonen 2012! Det er faktisk sådan, at de hvert år finder en del ukendte reder om vinteren.

Så svært og tidskrævende kan det være at finde en Hvepsevågerede

Det er samme erfaring, som jeg selv har gjort i Gribskov gennem årene. Et godt eksempel er parret, som nu har bygget rede i den gamle Glenterede fra 2007 i Krogdalsvang. I 2011 tjekkede jeg den tidligere Glenterede, der var næsten ingenting tilbage, kun nogle få grene. Sidst i maj 2012 tjekkede jeg reden igen. Da syntes jeg, at den var blevet lidt større end sidst, men hæftede mig ikke nærmere ved det. I juli så jeg en dag i nærheden af p-pladsen ved landevejen to gange Hvepsevåge komme lavt over skoven med bytte i fangerne. Så vidste jeg, at den måtte have rede i nærheden et sted vest eller nordvest for p-pladsen. Jeg ledte i området flere gange de næste uger uden held.

I januar 2013 gik Luise og jeg gennem området for at finde reden, hvad vi troede ville være en smal sag. Det var det så ikke, for vi fandt ikke nogen rede. Men da vi kørte fra området, spottede Luise en rede fra bilen. Vi stoppede bilen og gik ind og tjekkede reden, som lå på den modsatte side af vejen, hvor vi havde ledt. Det var en stor rede bygget op af grene fyldt med vissent løv, og den lå præcist oppe i den bøg, hvor Glenterne havde bygget deres rede i 2007! Hvepsevågen har åbenbart snydt mig i sommers ved at flyve ind til reden fra den anden side af vejen, så jeg har derfor ledt et forkert sted.

Finder vi ikke Duehøge- og Musvågereder på vores vinterture?

Jo, det gør vi! Nye Duehøgereder finder vi dog sjældent mere, fordi vi efterhånden har fundet alle territorierne og rederne. De er tilmed noget nemmere at finde i yngletiden, da ungerne og også de gamle fugle skriger meget. Desuden bygger Duehøgen meget i nåletræer, og der er de ikke nemmere at finde om vinteren.
Nye Musvågereder finder vi stadigvæk om vinteren, der kommer hele tiden nye par til, og om vinteren er de tit nemmere at finde, hvis de ellers ligger i løvtræer.

Hvad angår de reder, som jeg har fundet om vinteren og bestemt til Hvepsevågereder, så har det vist at holde stik! Det kommende forår dukker i mange tilfælde Hvepsevågerne op i eller ved de pågældende reder. I øvrigt er det heller ikke helt så tilfældigt eller heldigt, som det måske kan lyde, at finde Hvepsevågereder om vinteren. Det drejer sig jo ofte om områder, hvor jeg har spottet Hvepsevåger en eller flere gange om sommeren, og de observationer er prikket ind i hukommelsen eller på kort.

Fakta om reder hos Hvepsevåge, Duehøg og Musvåge

Hvepsevåge.
Reden er oftest sjusket og asymmetrisk bygget. Den er bygget op af større og mindre grene med frisk løv på. Der bliver tilført frisk løv gennem det meste af yngleperioden. Hvepsevågen tager tit en anden rovfuglerede i brug, her pynter den også rigeligt med frisk løv. I år har vi fundet ynglende Hvepsevåger i reder, som oprindeligt er bygget af Musvåge og som netop beskrevet af Rød Glente. Hvis Hvepsevågen selv bygger reden, vælger den tit at placere den væk fra hovedstammen ude på en større sidegren og som regel højt til vejrs.

Musvåge.
En stor, rund og forholdsvis flad rede bygget af tynde grene, meget tit fra lærk, men det kan variere meget fra område til område. Redekanten bliver tit pyntet med friske grangrene, og undertiden kan der også være frisk løv på, men i meget mindre omfang end for Hvepsevågens vedkommende. Valg af redetræ, placering og højde er meget forskellig, den er dog oftest placeret ind til hovedstammen.


Duehøg.
Bruger samme territorium i mange år, reden bliver derfor tit meget stor, især meget høj. Duehøgen kan i øvrigt have op til 5 reder i sit territorium. Reden er oftest placeret i ædelgran, lærk og bøg. De fleste reder er bygget af tynde lærkegrene, men det kan variere fra område til område. Reden kan være pyntet med friske grangrene.

_____________________________________________________________________





20-01-2013:

FISKEØRN, RØD GLENTE og ISFUGL ER NYE UDPEGNINGSARTER

- de tre og otte andre arter registreres i Gribskovområdet i 2013

2013 er det sidste år i Caretakerprojektet, der startede som et femårigt centralt ledet projekt i 2004. Med et fortsat tilskud fra Aage V. Jensens fonde kunne projektet fortsætte i yderligere fem år, altså til og med 2013, selv om optællingerne fra 2012og 2013 ikke kommer til at indgå i den rapport over projektet, som man allerede begyndte at skrive på sidste år! Som bekendt er det meningen, at caretakergrupperne fortsætter som en del af DOF’s virksomhed men fra 1. august inden for lokalafdelingernes rammer. Men rapportering skal fortsat ske via IBA-modulet på DOFbasen, lige som det må forventes, at hjemmesiderne fortsat opretholdes som en del af DOFbasen.

IBA-områderne i caretakerprojektet er udpeget på grundlag af forekomsten af vigtige fuglearter, de såkaldte udpegningsarter, som ifølge EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv kræver særlig opmærksomhed og beskyttelse. Fra 1981 var Hvepsevåge og Sortspætte udpegningsarter for Gribskovområdet, ved en revision i 2005 blev Plettet Rørvagtel (ganske vist på et meget spinkelt grundlag) og Rødrygget Tornskade føjet til som udpegningsarter, og ved den seneste revision, som gælder fra i år, har Fiskeørn, Rød Glente og Isfugl nu osse status som udpegningarter for Gribskovområdet som EU-fuglebeskyttelsesområde.

Gribskov har nu syv udpegningsarter – Rold skov seks!

Caretakerne skal som hovedregel i hvert fald følge og registrere bestandene af udpegningsarter. Her er vi i Gribskovområdet nu oppe på syv arter, hvilket siger meget om, hvor vigtig en fuglelokalitet Gribskovområdet er. Til sammenligning har Rold skov seks udpegningsarter fra i år. Der indgår Stor Hornugle og Hedelærke i udpegningsgrundlaget, men ikke Fiskeørn, Rød Glente og Plettet Rørvagtel. De øvrige fire arter fra Gribskovområdet er osse udpegningsarter i Rold skov.

Der er ingen tvivl om, at Hvepsevåge, Sortspætte og Rødrygget Tornskade fortsat vil kræve en stor arbejdsindsats af os, fordi bestandstørrelsen for især de to sidstnævnte er meget usikker for tiden! Plettet Rørvagtel forekommer fortsat så sporadisk hos os, at det vist er mere et tilfælde, når den registreres. Hvad angår de tre ”nye” arter, skal vi nok være glade, hvis Fiskeørneparret vender tilbage til skoven, mens der altid kan håbes på et par eller to mere af Rød Glente.

At målrettet afse tid og opmærksomhed på biotoper, hvor Isfugl kan forekomme som ynglefugl, vil være på sin plads, når den nu er ophøjet til udpegningsart. Efter endnu en hård vinter kan det dog nok være tvivlsomt, om der overhovedet findes Isfugle i området, selv om der inden nytår er set enkelte fugle ved de to engsøer. I 2009 opgjordes bestanden til 3-4 ynglepar, men i de tre følgende år er der ikke registreret noget sikkert ynglepar.

Og så er der de andre, fortsat vigtige fokusarter – i år blandt andet Ravn

Lige fra 2004 har caretakergruppen ud over udpegningsarterne hvert år fulgt et antal andre arter, som er karakterfugle for vores område eller nytilkomne, ret sjældne arter. Således er Svaleklire og Lille Flagspætte registreret hvert år i caretakerprojektet, fordi Gribskov rummer væsentlige bestande af begge arter, for Svaleklirens vedkommende kan man fortsat sige, at Gribskov er et kerneområde for arten. Duehøg er fulgt nøje de senere år, fordi bestanden har været ude for voldsom tilbagegang, hvilket er overraskende i en statsskov!

Hvert år er der desuden blevet udvalgt en eller flere arter, som man i hvert fald for et enkelt år har villet følge nøje. Det er gennem årene blevet til mere end tyve arter, hvor man har fået et rimeligt tal på bestandens størrelse. På de årlige oversigter over ynglefugle på siderne Status og Status 2 kan du se, hvilke arter der er tale om. Og på siden Tidligere tællinger kan der sammenlignes med optællinger af en række arter i 1900-tallet. For 2013 er Ravn blevet valgt som en fokusart. Den er osse en karakterart for skoven og er optalt adskillige gange før i caretakerprojektet, nemlig hvert år 2004-07 med max. 14-15 ynglepar i 2007.

Og så kan der naturligvis altid dukke fugle op, som kræver opmærksomhed. Hvad med Trane, som optrådte med 2 par i 2011, men glimrede ved sin fraværelse i 2012? Eller Natravn, som er set et par gange de seneste år og burde kunne forekomme som ynglefugl på nogle af de store, nye åbne områder som Ulvedalene f.eks. Og Hedelærke med et, måske to ynglepar i 2012, skal man nok holde øje og øre med igen i år. Måske kan den blive næsten udpegningsart i Gribskovområdet, selv om der er langt til de 35 ynglepar, som blev fundet i Rold skov i 2010.

Vi har igen i år oprettet en side med optællingsvejledninger for årets fokusarter – se Fokusarter 2013 – Vejl.

A.O.

___________________________________________________________________________________


30-12-2012:

KÆMPEBILLEN EGHJORT UDSÆTTES I GRIBSKOV TIL SOMMER

- billen skal tilbage i danske skove efter mange års fravær!

Hvis du under en tur i Gribskov nu ser løvtræer i lysåbne områder stående brækket som efter en voldsom storm, så er der tale om noget helt andet, nemlig forberedelser til at modtage eksemplarer af Europas største bille Eghjorten i danske skove!

Eghjorten er den største bille i Europa med en længe på ca. 75 mm, og hannen er udstyret med store klosakseeagtige mandibler, som har givet arten dens navn. Danmark har tidligere rummet Eghjort på mange lokaliteter, men tilbagegangen for lysåbne, gamle løvskove med henfaldne træer og dødt ved gav osse tilbagegang for Eghjorten. Efter 1950 fandtes den ifølge Rødlisten kun ynglende på Æbelø, hvor den sidst blev set i 1954, ved Fakkegrav, Vejle fjord, seneste observation 1966 og måske 1971, samt i området omkring Habbedal på Bornholm, her senest set i 1970. Desuden snakkes der om enkelte, spredte fund. Således fortalte Berlingske Tidende 4. juni 2008 om et fund i en have tæt på Hareskoven. Et ægtepar fotograferede billen og sendte billederne til Naturstyrelsen, hvor materialet blev vurderet som troværdigt. Men nu skal Eghjorten altså tilbage i de danske skove for alvor!

Der sprænges træer ved Dronningens Bøge for at klargøre området til Eghjorten

Nu er Eghjortens foretrukne biotop fortsat ikke hyppigt forekommende i Danmarks skove, så der skal forberedelser til, før larver og voksne biller kan udsættes til sommer i Gribskov og Rold skov. Lokalitet og fødemuligheder skal etableres. I Gribskov har man som lokalitet blandt andre udvalgt et område mellem Dronningens Bøge og Karpedammene, grænsende op til den indhegnede hestehave, der vist nok ikke inddrages af hensyn til Rødrygget Tornskade. Området er gennem fældning de senere år allerede gjort lysåbent, og i den seneste tid er et antal større løvtræer enten topkappet eller sprængt. Sprængning vil sige at man har bortsprængt kronen og en del af stammen, det skulle medføre en hurtigere nedbrydning, så det giver føde til larverne, som lever fem år i de henfaldende stubbe af det døde ved. Desuden får bortsprængte eller kappede stammer lov at ligge i skovbunden og henfalde.

Til Frederiksborg Amts Avis fortæller Anne Johannisson fra Naturstyrelsen Nordsjælland 17. december mere om projektet. Biller og larver hentes fra en stor bestand i Blekinge, hvor landskabet fortsat rummer egnede habitater for Eghjorten. Man vil udover sprængte træer tilføre lokaliteterne mere dødt ved gennem at udlægge 150 kubikmeter træ i hele stammer eller i ”pyramider”, som er stammer gravet halvt ned i jorden med flis imellem for at holde på fugten. Larverne vil blive udsat i en slags redekasser, firkantede bokse med træsmuld og muld i.

Der er ikke oplyst nogle tal for udsætningen i Gribskov, men P4 – Nordjylland kan 19. december fortælle, at der i Skindbjerglund ved Rold skov vil blive udsat mellem 250 og 350 larver! Biologen Hans Erik Svart siger til programmet om Eghjort-projektet: - Når vi skal have Eghjorten tilbage til dansk natur, så skal vi være sikre på, at den kan overleve. Vi skal ikke tage et dyr tilbage og sige, at det måske kan overleve nogle år!
På en række af vores sider kan du for tiden se fotos af Eghjort, både han og den mindre hun, og af sprængte træer ved Dronningens Bøge.

Se og læs mere om Eghjort!

Hvis du vil vide mere om Eghjorten, kan du gå til følgende kilder:

Eghjort tilbage til Gribskov. Naturstyrelsen Nordsjælland, se LINKS i venstre spalte her på siden.
Eghjort. Fakta. Naturstyrelsen. Artleksikon. Link: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Insekter/biller/Eghjort/

Naturriget – Kæmpebillen Eghjort. TVMidtVest 2008. 15 min. program om Eghjorten, blandt andet besøg i naturreservatet Halltorps Hage på Öland med fine, levende billeder af Eghjort larver og hanner. Links: http://www.tvmidtvest.dk/Naturriget. Her en liste med links til Naturrigets programmer, blandt andet nævnte på side 2.
Eller søg programmet direkte: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/naturriget-k%C3%A6mpebilln-eghjort.

A.O.

___________________________________________________________________________________