Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Gundsømagle Sø


Bramgås (Bent Bardtrum)

Hvor må vi gå ?
Færdsel i reservatet er tilladt på de afmærkede gangstier og gangbroer.
Der er medio september 2005 åbnet adgang til en trampesti mellem de to tårne og til en gangbro ud i rørskoven. –
Selv om der er gangbro over de fugtigste steder tilrådes solidt fodtøj – der er stadig en del fugtige og også ret ujævne steder.
Henstilling: Bliv på Fugleværnsfondens område - lad være med at gå ind på naboens mark.
Bedste parkeringsmuligheder er ved søens østlige ende. – Her er opsat informationstavler og lagt træstammer, så der er mulighed for at spise frokosten eller drikke eftermiddagskaffen.
Fra P-pladsen går en sti igennem skoven (der er også en gangbro langs søbredden) til det østlige fugletårn – stien fører videre op over Gåseengen, igennem Rågeskoven, langs søbredden og frem til det vestlige fugletårn.
Også her er der etableret siddepladser.
Følger man stien videre vestpå, når man frem til en gangbro, der fører ud i rørskoven – det giver en helt speciel oplevelse at færdes her i den høje, tætte rørskov, hvor fuglene smutter frem og tilbage. – Nogle steder kommer man ganske tæt på den åbne vandflade med mulighed for i nogenlunde skjul at se, hvad der rør sig der.
Tilbageturen er den samme, men man kan selvfølgelig også benytte Kirkerupvej og Store Valbyvej.
Der er også mulighed for parkering ved Kirkerupvej.







Fakta
Kommune: Roskilde
Areal: 60 hektar
Ejerforhold: Fugleværnsfonden

Sidevisninger
Denne måned: 77
Sidste måned: 164

Forrige lokalitetLink til denne sideNæste lokalitet