TIPS  

Er dine gamle data indtastet i DOFbasen? Flere rapportgrupper har konverteret gamle observationer, og har lagt dem ind i DOFbasen.
Klik her for en oversigt over hvilke ældre observationer der allerede er konverteret til DOFbasen.

    DANMARKS FUGLE  

Tilfældig art udvalgt fra Danmarks fugle: Tyrkerdue

    IBA LOKALITETER  

Tilfældig lokalitet udvalgt fra Danmarks vigtigste lokaliteter: Bjerregrav Mose

    NYHEDER  

Se de seneste nyheder i DOFbasen.

26/05/2014: DOF's hovedbestyrelse har nedsat et nyt udvalg. Udvalgets navn er DKY (DOF´s udvalg til Kvalitetssikring af Ynglefugledata) og har til opgave at kvalitetssikre ynglefugledata i DOFbasen og ATLAS III projektet.



Udvalget består af Luise Ekberg, Sten Asbirk, Klaus Dichmann og Jesper Leegaard.



Kvalitetskontrollen i DOFbasen har hidtil været tiltænkt at tage sig af sjældne og fåtallige fugle. Desuden kontrolleres usædvanlige observations-tidspunkter og usædvanlige antal. Kvalitetssikringen er meget vigtig, for at materialet er pålideligt og kan danne grundlag for analyser af fuglenes forekomster i Danmark. Denne opgave tager DOFbasens kvalitetsudvalg (DKU) sig af, men det har aldrig været DKU´s opgave at kvalitetssikre ynglefund, og det er denne opgave, der nu bliver tilgodeset i det nye udvalg.



Ud over at kvalitetssikre ynglefugledata i DOFbasen, er det nye udvalgs opgave at fastsætte dokumentationskrav til observatører. Desuden har udvalget mandat til at fastsætte rammer og kriterier for evt. hemmeligholdelse, herunder at fastsætte artslisten for automatisk hemmeligholdte ynglepar i DOFbasen og ATLAS III, at fastsætte udløbsfrister for ældre data samt at bestemme evt. sløringsform for følsomme data.



En stor mængde fejl i DOFbasen består af simple taste-fejl. Fx vil en observatør indtaste en ringdue med adfærdskode YF. Ved en fejl kommer observatøren til at trykke på ringdrossel – uden at bemærke det – og vupti, så står der er en ynglende ringdrossel i DOFbasen. DKU´s system vil ikke fange fejlen, da en ringdrossel ikke er en sjælden fugl i Danmark. Der findes fx også flere ynglende Blisgæs og Rødstrubede lommer i DOFbasen, og sådanne åbenlyse indtastningsfejl skal luges væk, for at DOFbasen kan bevare sin høje kvalitet.



Det nye udvalg vil naturligvis også tage udvalgte ynglefugle-indtastninger op til revurdering og bede om yderligere dokumentation, for at ynglefundet kan blive stående i DOFbasen. Det kunne fx være indtastning af ynglende vandstær eller sangsvane, hvor der ikke foreligger supplerende dokumentation til indtastningen. Før eventuelle fejl rettes, vil et af udvalgets medlemmer tage kontakt til observatøren, for at få yderligere oplysninger og dokumentation for ynglefundet. Kan disse oplysninger ikke tilvejebringes, vil udvalget tage en beslutning om, hvorvidt indtastningen kan godkendes. Udvalgets arbejde sker således i samarbejde med observatørerne.



Vi håber, at vi vil få et godt samarbejde, så vi sammen kan gøre DOFbasen endnu bedre.



Venlig hilsen


DKY
(0.008 sekunder)