Showet er vist ved at være slut for i år. Trods
1½ times venten intet hverken set eller hørt
til nogen acrocephalus ved det sædvanlige sted. Fandt
derimod Kærsanger-familien med det sene kuld (så
1 ad. og mindst 2 juv.) lidt længere mod syd ad stien,
ved hegnspæl nr. 14 fra den berømte gaffelgren.

SVP

tilsyneladende ingen fugle i obs perioden. Men der var megen
snak!

CAA

Jeg observerede den på øst-siden af stien,
imellem 5. og 6. hegnspæl fra gaffel-grenen. 
Første strofer var jeg i tvivl om, men de kom i
forbindelse med OF spurvehøg. Hen mod kl 8 EEN
tydelig li-ly-lå strofe  fra samme position i krattet.
Under hele forløbet tjk-kald fra dette og andre
steder i krattet.

3 fyglekiggere

Først én strofe ved 8 tiden og 8.28 så
jeg Buskrørsangeren jage en formodet Kærsanger
over stien i toppen af træerne ved syvende
hegnspæl i nogle minutter.

2 Acrocephalus sp. aller bagest i den østlige side
meget lavtkaldende og kun set få gange glimtvis
så sikker bestemmelse kunne ikke erkendes da der jo i
de sidste par dage også har været op til 3
kærsangere.. NB: Gaffelgren og hegnspæle er
på VEST siden af vejen...

SVP

I dag kun set i den tidlige morgenstund, til gengæld
ret godt gennem en times tid, 3 fugle fouragerende i
lysningen på stiens vestsiden i den store og de lidt
mindre hyldebuske, hvor hannen sang i juni. Tilsyneladende
en gammel og to unge. Ungerne fouragerede på egen
hånd, men lod sig ind imellem også gerne fodre
af den gamle. Efter en times tid var de som sunket i jorden,
dog fik vi kortvarigt set én igen ved hyldebuskene
ved 11-tiden, desværre efter at PLO var gået.
Resten af tiden havde vi utallige observationer af
hørte og kortvarigt sete acrocephalus'er, som
ikke lod sig bestemme. Situationen kompliceres af, at en
Kærsanger-familie med et sent kuld nyudfløjne
unger er rykket tættere på og i dag fodrede
unger (mindst 2 stk.) klods op ad hegnet hvor vi står.
Også Kærsangerne er svære at få set
ordentligt, men det lykkedes da en enkelt gang at få
en langvarig observation af en voksen og en unge, der sad og
pudsede sig. Meget lærerigt at få gode
nærobservationer af begge arter.
Kærsanger-ungerne er ca. 8 dage senere på den
end Buskrørsangerne (nu ude af reden på 11.
dag) og bliver stadig fodret, mens
Buskrørsanger-ungerne fint fouragerer selv. Det kan
ikke vare mange dage, før familiebåndene
opløses.

JES,Ole Frode,PLO,MCH,RR.

TA OFJ RR +2

sikkert en ad+juv

Besøgt igen kl. 10:20-11:20.

Ligesom i går befinder de sig i dag på det gamle
sted på stiens vestside, meget af tiden i
buskrækken langs trådhegnet mellem
hegnspæl nr. 2 og 5 syd for gaffelgrenen der er
opstillet i hegnet. Fik i dag fastslået, at de
små stumper sang vi hører af og til, stammer
fra Mr. Busse senior himself, ikke fra ungerne som
foreslået af flere. Han fouragerede i hylden, hvor han
så ofte sang i juni, og da en Spurvehøge-unge
passerede skrigende forbi, kom han med et par sekunders
fløjtende toner, umiskendelig
Buskrørsanger-sang hvor kort den end var. Jeg kunne
ligefrem se på struben, at det VAR ham der sang. Lige
efter kom han flyvende over til buskrækken ved hegnet,
hvor jeg stod, og satte sig frit og skældte lidt ud
med tjek-stemme. Tydeligvis slidt dragt, især tydeligt
på tertiærer, men ikke så slidt som jeg
ville forvente i betragtning af, hvor hårdt han har
arbejdet med opfodring m.v. I øvrigt mange
observationer på tæt hold af en adult, enten den
samme eller en anden, i samme buskrække. Samme sted
var også en fuldt udvokset 1K oppe på et
tidspunkt, hvor den skældte ud med samme tjek-kald som
de(n) adulte. Ellers periodevis hørt unge-tigge-lyde
(op til 2 samtidig) inde fra buskene, men ikke umiddelbart
synlige. Disse unge-tigge-lyde er meget lavmælte og
svære at høre på blot 10 meters afstand.
På østsiden af stien lige over for
Buskrørsangerne, i et pileurt-buskads, var der en
kort overgang også lyde fra mindst 3
acrocephalus'er (heriblandt også svage
unge-tigge-lyde), som jeg aldrig fik set. De var der
samtidig med at Buskrørsangerne var på plads
på vestsiden. Disse sidste forblev ubestemte, omend
der hørtes snerre-kald som lød mere som
Buskrørsanger end Kærsanger. Men der er
Kærsanger i nærområdet, så man er
nødt til at se dem ordentligt. Jeg var et par gange
lidt længere henne ad stien mod nord, hvor vi har haft
Kærsanger(e) de seneste dage, men bemærkede ikke
nogen i dag, dog kun meget korte besøg. Iflg.
litteraturen bliver Buskrørsangerens unger
uafhængige 10-22 dage efter udflyvningen; nu er der
gået 10 dage, så med lidt held kan de ses lidt
endnu.

Var frit fremme meget tæt på hegnet i ca. et
minut. Meget frisk i dragten, lys øjenstribe
også bag øjet.

TA+MKP+2

Så er de (mindst 1 ad. og 2 juv.) tilbage igen
på vestsiden af stien, hvor de ynglede. Set tæt
på hegnet mellem 2. og 6. hegnspæl syd for
gaffelgrenen, der er opstillet i det elektriske hegn. Mindst
1 adult set flere gange med føde i næbbet, men
formentlig var de der begge to, i hvert fald hørtes
kraftige, Munke-lignende advarselskald fra to fugle samtidig
ved et par unge Spurvehøges nærgående
passage. Desuden så jeg for første gang en
ungfugl rigtig godt, siddende ret frit i en busk
næsten i jordhøjde og pudse sig. Den var fuldt
udvokset, ikke noget med gule mundvige eller kort hale. Den
lignede i princippet de gamle, med lang
øjenbrynsstribe, langt næb, korte vinger og ret
mørke ben, blot var fjerdragten helt frisk og glat.
Senere så vi igen en ungfugl ude i en hyldebusk. Den
hoppede ned i gyldenrisene og kom efterhånden
nærmere til hegnet, hele tiden udstødende
typiske acrocephalus-unge-kald, et lavtmælt rullende
kald, men meget kortere og blødere end de gamles
rullende advarselskald. Til sidst var den helt tæt
på hegnet, hvor vi kunne høre den sammen med en
anden unge uden at kunne se dem. Ungernes tiggekald varede
vel en 15 minutter, resten af tiden var de tavse. At de var
der endnu kunne dog ses at, at der jævnligt passerede
en af de gamle med føde i næbbet gennem et hul
i buskrækken hen til stedet, hvor vi sidst
hørte dem. Ungerne er nok så småt ved at
blive uafhængige, jeg så i hvert fald en unge
selv snappe et insekt. Ved stedet hvor de sås i
går, på østsiden af stien et par
hegnspæle nord for gaffelgrenen, så jeg i dag en
KÆRSANGER ved det væltede udgåede
træ. Da jeg gik fra Buskrørsangerne og
passerede dette sted igen, virkede det endog som om der blev
fodret acrocephalus-unger her, idet der lød klare
tiggelyde fra gyldenrisene nedenunder det væltede
træ, og en fugl fløj væk fra stedet da
jeg kom. Om det så er den anden
Buskrørsanger-forælder der har taget en unge
eller to med herover, eller om der måske er et sent
Kærsanger-kuld her, skal jeg lade være usagt. I
givet fald kunne det dog godt passe med, at der lidt henne i
Buskrørsangernes rugeperiode dukkede en syngende
Kærsanger op ved det væltede træ, hvor den
sang i 2-3 dage. Hvis den har haft held til at starte et
kuld, ville det være omkring dette tidspunkt der kunne
forventes udfløjne unger. Vi må se om de
nærmeste dage kan bringe klarhed over det.

TT,MKP,JLH,GJu,RR+Susanne&Kathrine.

En byge faldt ved afslutningen af turen.

heraf 1 1k set fint med tydelig kort vinge, flot, frisk og
glat fjerdragt mv., denne fugl også hørt kalde
med 'teck'-kaldet samt et efterfølgende
mere rullende kald. 'zrrrt' - samt én af
fuglene hørt subsynge kortvarigt. I dag sås
fuglene vest for stien i modsætning til de
foregående dage, hvor de blev iagttaget øst for
stien

LFR, TA, LAK

Fuglene opholdt sig vist mest i gyldenris, men kunne
næsten kun ses når de bevægede sig lavt
gennem buske. Flere gange sås en fugl helt nede
på jorden. Et par gange kom en ung fugl (kendes
på sin friske fjerdragt) højere op i buskene og
satte sig kortvarigt frit. Det skete både i hyldebuske
bag det formodede rede-sted og i buskene helt ud til stien
hvor vi stod. En ung fugl sås med føde som den
selv fandt. En voksen fugl sås også bringe
føde i næbet.  Tre forskellige kald blev
hørt (hårdt ”tik”, Snurrende alarm-kald og let
snurrende tikke-kald fra mindst to unger). En enkelt gang
hørtes en meget kort klar og kraftig sangbid. Jeg
så også to kærsangere 50 meter
længere nordpå langs stien (nær ridning
forbudt skilt). Buskrørsangerne jeg så var
små og kortvingede og havde ret tydelig
øjenbrynsstribe mens Kærsangerne var store og
manglede øjenbrynsstribe. 

TA,TT,JLH,GJu,RR

Nok en Juv.  og måske en mere. I dag var den (De) på
vestsiden af stien, det gule og mørke næb set fint, og det
virkede længere end Kærsanger, set fint, samt at den virkede
meget kortvinget, men ellers var den meget skulky.

FDE, TA, LAK

Kathrine Rantzau Thomsen

En gammel fugl set og hørt kalde i gyldenris/krat
på den østlige side af stien. Serier af kald
hørt med 5-10 minutters mellemrum og fuglen kunne i
perioder følges ved at kigge efter gyldenris der
bevægede sig. I perioden set 3 gange på ned til
5 meters afstand, men svær at følge og
svær at få set rigtigt godt. Sidste gang jeg
så den, fangede den et større insekt og
fløj ind i en død hyldebusk i den fjerne del
af lysningen. I samme område havde TA umiddelbart
inden set en 1k acrocephalus – så det var nok en af de
unge buskrørsangere.

TA, JL

1 AD+1 juv med sub.sang

her til formiddag meget mere aktive end i går,
formentlig grundet et Egern, og nu minimum 2 fugle, hvoraf
den ene, muligvis en ung han sås meget fint flere
gange ved en væltet stamme i gyldenrisene og
også hørtes subsynge med
'li-ly-lå' kaldet et par gange, mere
konstant hørtes fra begge fugle et dæmpet
'teck' samt et efterfølgende længere
og nærmest rullende 'zrrrrt'

TB, RR, JGW, VT

Stadig på østsiden af stien og rykket lidt mod
nord, lidt nord for gaffelgrenen i hegnet. Lav aktivitet de
første næsten 2 timer, i perioder hørt
tjek-kald og set glimt af en enkelt fugl. Men henad 8-tiden
høj aktivitet både lyd- og synsmæssigt.
Op til 2 registreret samtidig, men måske flere. En
enkelt adult kunne positivt bestemmes, desuden så jeg
kortvarigt en juvenil acrocephalus i en udgået
hyldebusk, som godt kunne være en af
Buskrørsanger-ungerne. Kaldende der hørtes,
var langt overvejende tjek-kaldet, ind imellem også
det mere langtrukne snurrende kald, som hos
Buskrørsanger i mine ører lyder grovere,
kortere og mere pludseligt end hos Rør- og
Kærsanger. Desuden hørte jeg på et
tidspunkt kortvarigt noget gnidret ungfugle-subsang, men
umuligt at afgøre hvilken acrocephalus-art det var,
og så ikke fuglen der subsang. BEMÆRK: Ved et
ekstra besøg kl. 13:20-13:50 hørte jeg
også to kaldende acro'er, men den ene var en ung
Kærsanger, som satte sig op i det væltede
døde træ med et insekt i næbbet. Det var
nu nok tiltænkt den selv. Den brugte også
tjek-kald og snurre-stemmen, men dens snurre-stemme var mere
klassisk Rør- og Kærsanger. Den anden acro var
en af Buskrørsangerne, idet den kortvarigt sad fremme
i gyldenrisene.

JL, RT.

Sad hvor Tim Andersen m.fl havde fulgt fuglen. Herudover
observeredes 2 nyudfløjne kærsangere og en ad
kærsanger

set med føde i næbbet. sandsynlig stadig mere
end en fugl tilbage..?

SVP.Lfr.FD.TA

I den time jeg var der, så jeg den kun ganske kort
én gang med lokkekald hørt, men de
øvrige observatører havde set og hørt
lidt mere til den forinden. FDE hørte sågar et
ultrakort brudstykke af sang, en lille opadgående
skala: le-ly-li, samme motiv som jeg selv har hørt i
ny og næ gennem yngleperioden efter at egentlig sang
ophørte. RR så den med føde i
næbbet, så der må stadig være unger
der skal fodres. Men aktiviteten er klart faldende, og
ungerne må være fragtet uden for syns- og
hørevidde, formentlig ind bagest i vildnisset.

RR+Susanne, LFR,FDE.

set og hørt fint i de vegetative gyldenris og en
mindre busk hvor den eksponerede sig frit synlig i perioder,
fra fuglen hørtes både et dæmpet
'teck' flere gange samt to gange et artstypisk
'li-ly-lå', muligvis var der 2 fugle i
området...

LFR, TA, RR + 1

Set på østsiden af vejen mod volden, set i gyldenris og i en
mindre busk, men set pænt. Men måske 2 set, da jeg først så
en på vestsiden mod motorvejen, men det kunne have været den
samme.

FDE, RR, TA +1

Igen i dag på østsiden af stien, for det meste
godt gemt i gyldenris, buske og lavere dele af
løvtræer. I perioder røbede de sig ved
deres lavmælte tjæk-kald, hvor det så
også lykkedes flere gange at få et glimt af en
fugl. Op til 2 hørtes samtidig, men om det var de
adulte eller en eller flere af ungerne, der afgav disse
kald, er uvist. På et tidspunkt hørte jeg fra
bunden af et ahorntræ nogle sekunders
acrocephalus-subsang, meget lig den man hører fra
unge Rør- og/eller Kærsangere i sensommeren.
Umiddelbart derefter hoppede den over i en busk (vistnok
japansk/kinesisk pileurt?) og var nogenlunde synlig i flere
sekunder. Den lignede da mere en Buskrørsanger end
den korthalede sag forleden dag, som nok lige havde forladt
reden; øjenbrynsstribe til lidt bag øjet og
langt næb var nogenlunde hvad jeg nåede at se,
foruden helt frisk fjerdragt. Dog syntes jeg, at den i
generel farvetone måske var knap så mørk
og på bl.a. vingerne lidt varmere farvet end de adulte
Buskrørsangere. Den brugte samme tjæk-kald som
de gamle fugle. I den stump subsang, som jeg hørte,
var der intet genkendeligt fra en Buskrørsangers
sang, men den var ret lydstærk. Måske kan den
høres mere vedvarende subsynge en af de
nærmeste dage på en stille morgen? Det skal da
blive interessant at høre, om der er noget i den der
minder om Buskrørsanger, eller om det bare er den
samme gnidrede remse som den andre unge acro'er.
Ungerne er nok ved at blive selvstændige nu, men der
fodres endnu, idet RR så en med føde i
næbbet senere på formiddagen.

2 gamle+ mindst 1 juv. 

SVP

TA RR

55.635152-12.430124

SVP-TA-LAK

Igen i dag på østsiden af stien, hvor der er
flere gemmesteder end på det gamle revir på
vestsiden. Det ser ud til, at forældrene har flyttet
ungerne permanent derover, 20-50 meter fra sang- og
ynglestedet, idet der kun var et enkelt kort besøg af
en af fuglene på det gamle sted på vestsiden. I
starten af dagens obs.periode nogen aktivitet, men mest
hørte fugle, og op til 2 samtidigt flere gange. En
enkelt gang så jeg den ene i bunden af et
ahorntræ samlende føde til ungerne. Andre gange
så jeg meget korte glimt, idet de mest fouragerede
helt lavt i bl.a. gyldenrisene, af og til kaldende med en
meget neddæmpet version af sylvia-kaldet
'tjek', som de hele tiden har gjort under
fouragering. Ved et par tilfælde kom der mere styrke
på samme kald, når der skulle skældes ud
på f.eks. en Spurvehøge-unge (4 af slagsen i
nærområdet), så det næsten
lød som en Munk. En enkelt gang hørte vi en
fugl give skiftevis kraftige tjek-kald og det lidt
længere snerrende kald; muligvis var det en af
ungerne, idet dens snerren ikke lød nær
så hård, som vi ellers har hørt
forældrefuglene give det. Der hørtes ikke nogen
éntydige ungfugle-lyde, altså den nasale
tiggestemme, som acro'er bruger, men måske bruger
de ikke den stemme mere. Der må jo stadig være
unger, når der samles føde, men de er nok
så småt ved at blive selvstændige. 

LAK, RR+Susanne.

Også besøgt kl. 12:00-12:55.

Et par Gransangere har nu udfløjne unger hvor
Buskrørsangerne har haft ynglested.
Buskrørsanger-familien selv var i begge dagens
perioder på østsiden af stien, til tider ret
langt inde, så man kun hørte dem. I
første periode havde jeg flere gode observationer af
en adult tæt på stien, der samlede føde
og skældte mig lidt ud med tjæk- og
snerre-stemme, inden den forsvandt længere ind for at
fodre. En enkelt gang så jeg en (formodentlig unge)
flyve efter den gamle over et åbent stykke. Ingen
ungelyde hørt ved dette besøg. Ved andet
besøg var familien stadig på østsiden af
stien. Mindst 3, måske 4, fugle hørtes samtidig
på et areal af få kvadratmeter, hvoraf 2
må have været unger. Den eller de gamle kaldte
med sylvia-kald og grov snerre-stemme, mens de to formodede
unger lod en blidere udgave af snerre-stemmen høre.
Ungernes stemmer er tilsyneladende så småt ved
at nærme sig de gamles. Én gang hørtes
et kort sangmotiv, en lille opadgående skala:
le-ly-li, som vi ofte hørte i sangpeioden i juni. Det
må have været den gamle han. Lidt efter dette
kom der en 3-4 sekunder lang remse af urene, gnidrede toner,
lød meget som andre unge acrocephalus'er, der
subsynger, så måske var det en ef ungerne (i
så fald en han), der trænede sangmusklerne? I
anden periode havde jeg kun en enkelt gang en nogenlunde god
observation af en af de gamle, uden føde i
næbbet.

I anden periode RR+Susanne.

TA-SVP

med lidt sang, måske 2 AD..?

TA-SVP

RR TA HKa

de 2 "gamle + 1 ungfugl måske 2..?

SVP+HKA delvis

livet er farligt her på teritoriet med både
gøg og spurvehøg.

En gammel fugl set flyve over stien til vestsiden 3-4 gange
under obstiden. Formodentlig med mad til en unge, som dog
var ret tavs. En af disse gange, hørtes samtidig en
anden adult på østsiden af stien - med
snerrende advarselskald- rettet mod 2 (min) unger som
tiggede højt fra urtevegetationen bag en stor
løn. Deres kald er godt beskrevet af TA (
smækkende munk med rørsangerovertoner). Der
må så¨være minimum 3 unger, hvis den
stille (kunne sidde længere væk mod motorvejen,
og derfor ikke høres) medregnes. En
spurvehøgefamilie huserede længe i
trætoppene, hvad nok fik de gamle til at advare
vedholdende i en lang periode. Rigtig spændende
ynglefamilie adfærd hos en sjælden art
herhjemme.          

Delvis RR og S.H.

De to gamle fugle sås flere gange flyve over stien for
så flere minutter efter returnere til gyldenrisene i
fårefolden. Flugten er meget hurtig, og fuglene ses
bedst i de 2-3 sekunder, de bruger til at orientere sig,
før de letter. Advarselskald fra de gamle fugle
hørt flere gange, men jeg hverken så eller
hørte noget til ungerne. Den kløftede to m
lange gren står stadig på højkant i
hegnet for at markere, hvor buskrørsangerne holder
til. Heldigt og godt, at TA fik forhindret, at den
tætte bevoksning af gyldenris ikke blev meget ned.

I folden..se TA. beskrivelse på NetFugl.

Susanne Pedersen(SVP)

hørt når forældrene kommer med
føde..

Susanne Pedersen(SVP)

Allerede ved ankomst var der livlig lydlig aktivitet, med
begge de gamle fugle kaldende sylvia-kald, og ungerne
siddende i skjul, tiggende (første dag jeg
hører ungerne). Ungernes tiggelyd var en lav, nasal
lyd, som steg i styrke når de gamle kom med foder.
Lyden var meget lig tiggestemmen hos Rør- og
Kærsanger, kunne også svagt minde om
Gulbuge-unger. De voksne brugte også hyppigt det
skurrende kald (se beskrivelse i går). Jeg kunne
lokalisere ungekald tre steder, 1 unge på vestsiden af
stien nær hegnet, og 2 på østsiden i
samme busk. Til sidst var hele familien på
østsiden, og efterhånden bevægede de sig
50-70 meter mod nord, og da jeg forlod stedet var de helt
væk fra ynglestedet, kun den unge Kærsanger var
tilbage. Senere er de vendt tilbage iflg. oplysning fra RR
og LAK. I dag fik jeg set en af ungerne: Efter at de gamle
havde skældt ud over en ung Spurvehøg, som til
sidst fløj væk, kom en unge op og sad frit
på nogle lave døde grene. Her sad den og
skældte ud med et tjæk som de gamle. Jeg blev nu
ikke meget klogere af at se den, den var nok for ung og var
i hvert fald ikke en tro kopi af en voksen
Buskrørsanger. Hovedtegninger var svage i det lidt
uldne hoved, og fuglen gav generelt et lidt lysere indtryk
end de gamle. Halen og vinger var påfaldende korte.

Ingen.

fodring

RR TA

1 ungfugl fulgte hannen på østsiden af vejen og
en anden fugl kaldende samtidig "advarsel snerren"
fra vestsiden... Foto viser mulig han+hun...

Nogen aktivitet fra morgenstunden. De to gamle fugle brugte
i dag, for første gang i lang tid, advarselskald, som
lyder en smule anderledes end Rør- og
Kærsangers tilsvarende kald (kan vist beskrives som
grovere, kortere og mere pludseligt). Der blev fodret
lejlighedsvis. Efter at JHC og jeg gik, steg aktiviteten, og
såvel LAK som senere RR og PH, så mindst 1 unge
følge de gamle og tigge. I dag besluttede vi at
offentliggøre fundet på Netfugl.dk, og to
tilkaldte fotografer, Lars Krogh og Per Holmberg, fik fine
fotos. Vedhæftede foto er taget af Lars Krogh.

JHC,LAK.

Hørt  + ad set med føde i næb. 

TA

TA RR

Også besøgt kl. 12:00-13:10.

Livlig fodringsaktivitet, især i anden periode. Om
morgenen virkede det som om at foder blev afleveret
både ved redestedet, men også andetsteds i de
nærmeste omgivelser. Forklaringen kom i anden periode,
hvor fodringstrafikken igen var ret høj: Ved en
fodertransporterne holdt RR fuglen i kikkerten efter at den
var landet, og han så en unge komme op og få
stoppet maden ned i halsen! Dette foregik flere meter fra
det formodede redested. Det virkede desuden som om at foder
blev afleveret yderligere et sted uden for reden, så
minimum 1 udfløjen unge, sandsynligvis flere.

I anden periode RR+Sanne.

Livlig fodringsaktivitet, især op ad formiddagen. Der
blev i dag kun med sikkerhed set aflevering  ude i
gyldenrisene, omend der også var flere observationer
af Buskrørsanger, som røg ind og ud af busken.
På et tidspunkt samlede en Buskrørsanger mad i
hvidtjørnen ved hegnet i 2-2,5 meters højde og
kortvarigt frit synlig, men den dykkede ikke nedad i busken
med maden, men fløj ud i gyldenrisene. En
Kærsanger sås adskillige gange på stedet,
bl.a. sad den længe på østsiden af stien
og skældte ud, formentlig over en kat. Den brugte,
foruden sylvia-kald, snerre-stemmen meget (trrrrr).
Sidstnævnte er fortsat ikke hørt fra
Buskrørsangerne i meget lang tid, til gengæld
bruger de tjæk-kaldet meget i øjeblikket.
Kærsangeren samler ikke føde, men
tilsyneladende er det også en ungfugl, som har
opnået selvstændighed. Der hørtes
på et tidspunkt 3 acro'er samtidig nede i
gyldenrisene, 1 på østsiden, som var
Kærsangeren, og 2 på vestsiden, som nok var
Buskrørsangerne. Som så ofte før blev
der dog kun bestemt 1 Buskrørsanger ad gangen, men
måske er de begge blevet set alligevel. Det går
stærkt, så man når ikke at se eventuelle
individuelle forskelle, og mange gange når man end
ikke at få kikkerten på.

RR+Sanne.

I folden..se TA. beskrivelse på NetFugl

RR TA

Høj aktivitet af begge fugle her til morgen. Talrige
kald hørt (udelukkende sylvia-smæk), adskillige
gange fra begge fugle samtidig. Det er snart længe
siden der er hørt det mere skurrende advarselskald.
Som sædvanlig svære at se mere end et halvt
sekund ad gangen. Blev lidt hed om ørerne, da jeg
under dårlige forhold så kortvarigt hvad der
lignede en Kærsanger, men senere fik jeg set flere
glimt af sikkert bestemt Buskrørsanger, mest
én ad gangen, men i én situation to
forskellige NÆSTEN samtidig: Den ene fløj 40-50
meter mod nordøst over mod et væltet
dødt træ, nok hannen, da han tilsyneladende har
for vane at flyve derover og fouragere. Få sekunder
efter kom den anden fugl, nok hunnen, kaldende op fra bunden
af busken, hvor der fodres, og sås frit fremme
kortvarigt. Begge fugle set med føde i næbbet.
Mærkeligt nok kunne det se ud til, at der bliver
fodret to forskellige steder: Dels nederst i klumpen af
buske (hvidtjørn og liguster) helt ud til
fårehegnet, dels lidt længere ude i
gyldenrisene. Svært at forstå hvad der
foregår.

Begge fugle ret lydaktive med lokkekald (sylvia-smæk),
ofte begge fugle samtidig. Den ene holdt sig tilsyneladende
mest på vestsiden af stien, mens én fugl flere
gange fløj over stien og kom tilbage med føde
i næbbet. To gange så jeg hvor den landede, da
den kom retur med føde, og til min overraskelse
landede den noget ude i gyldenrisene, hvor den ellers i et
stykke tid tilsyneladende har haft destination i busken ved
hegnet. Èn gang sås en fugl godt og kunne
visuelt artsbestemmes, da den på vej ud sad kortvarigt
i busken. Sidst i perioden var der noget postyr af
skældende sangere 60 meter fra stedet, og det viste
sig at være en Spurvehøge-unge, som havde sat
sig i en busk, og Buskrørsangeren (hannen) deltog
også i mobningen. Da Spurvehøgen fløj
væk, sang Buskrørsangeren ganske kort med et
motiv vi hørte så ofte da den var sangaktiv:
hyyu, tjek-tjek; hyyu, tjek-tjek).

Stod ca. 40 minutter på stedet. Efter 10 minutter, ca.
kl. 16.15, fløj den ud af redebusken og over på
den anden side af stien for at fouragere. Det varede
længe, inden den kom tilbage, eller også har jeg
overset den. Først kl. 16:35 så jeg den komme
retur over stien og dykke ned i redebusken med næbbet
fuldt af mad. Umiddelbart før den kom retur over
stien kaldte den en enkelt gang med lokkekald
(sylvia-smæk). Kort efter at jeg så den flyve ud
af redebusken, hørte jeg nogle sekunders subsang inde
fra gyldenrisene på stiens vestside, hvilket godt
kunne være Buskrørsanger-sang, kan dog ikke
helt udelukke Kærsanger (svært at høre
p.g.a. støj fra motorvejen og vindens raslen i
træernes blade). Fra tidligere på dagen sendte
RR en sms kl. 11:26: Busse pp med føde.

RR sendte sms kl. 15:29: Busse pp efter regn med mad.

RR sendte en sms kl. 06:40: Busse aktiv med føde.

Mellem kl. 12:43 og 13:00 fløj den 4 gange i
pendulfart frem og tilbage over stien. Startede hver gang
fra den formodede ynglebusk og kom også retur dertil.
På den ene retur så jeg, at den havde
føde i næbbet; det kan den også godt have
haft på den anden retur, men det går meget
stærkt når den kommer. På den ene udtur
satte den sig i et halvt minut helt frit på
trådhegnet og en hegnspæl, afgav en række
kontaktkald inden den fløj over stien (og kom tilbage
få minutter efter). Lidt senere besøgte RR og
LAK stedet i en times tid, og 'Busse' gik stadig i
pendulfart frem og tilbage, og kom tilbage med føde,
den ene gang en temmelig stor klump insekter i næbbet.

Ikke så stor aktivitet i dag. Efter 15 minutters
venten, omkring kl. 10:50, bevægede den sig i et par
minutter omkring lavt nede i gyldenrisene vest for stien,
ganske tæt på hegnet men skjult, og vedvarende
kaldende dæmpede kontaktkald (sylvia-smæk). Man
kunne se på planternes bevægelser, hvor sangeren
var, men fuglen selv lod sig ikke se. Det hele gentog sig
omkring kl. 12:05. Ind imellem disse to begivenheder
hørtes et enkelt sylvia-smæk omkring hullet
mellem buskene. Tidligere på dagen, omkring kl. 7:40,
havde RR Buskrørsangeren meget aktivt kaldende
advarselskald til venstre for hullet, hvorefter den
fløj hen og dykkede ned i den nærmeste busk til
højre for hullet. Et øjeblik efter kom den
(eller snarere en anden) op samme sted og begyndte at pudse
sig, som om den havde ligget f.eks. på en rede. Den
fløj, og RR gik.

Også besøgt kl. 7:10-8:15.

Ligesom i går betydeligt mere aktivitet end i de
foregående ca. 13 dage. Ved dagens første
besøg set flygtigt og hørt kalde kontakt-kald
ca. 10 gange, mens den bevægede sig ret skjult igennem
gyldenrisene øst for stien. Ved andet besøg
12-13 observationer af set og/eller hørt fugl. Set to
gange godt på østsiden af stien. Desuden set
flyvende lavt over stien nogle gange, den ene gang sad den
frit et kort øjeblik inden den fløj videre ind
i gyldenrisene, men jeg nåede ikke at få kikkert
på for at se, om den eventuelt skulle have føde
i næbbet. Kontaktkald hørt mange gange.
Advarselskald hørt 3-4 gange, alle gange vest for
stien. Sang hørt én gang i 1 sekund. I dag kun
med sikkerhed konstateret én fugl.

Delvis RR.

Tegn på lidt øget aktivitet i dag, hvilket
også kunne passe med det forventede og beregnede
klækningstidspunkt af eventuelle æg. Der
sås 3-4 korte glimt af en enkelt fugl, og der
hørtes flere kald, dels sylvia-smæk på
begge sider af stien, dels to gange advarselskald på
vestsiden af stien. Endelig hørtes hannen synge 3-4
gange, meget kortvarigt, kun ca. 1 sekund men med motiver
genkendelige fra dens aktive sangperiode. På et
tidspunkt sås hunnen (var det sandsynligvis) sidde
frit fremme meget kort på stiens østside, nok
til at bestemme den til Buskrørsanger, og på
præcis samme tidspunkt hørtes hannen give en
kort sang på vestsiden.

RR.

Efter en times ophold på stedet hørte jeg den
synge 2 gange a 1 sekund. Så den ikke. Tre gange kom
en ubestemt sanger og dumpede tavst ned og forsvandt i
bevoksningen omkring det mulige redested. Den ene gang kom
en Gransanger op lidt efter. 

RR oplyser, at han hørte den kalde og så den
enkelte gange efter at have ventet 1 time og 40 minutter.
Først var den på vestsiden af stien, tog
så en tur over på østsiden men kom
hurtigt tilbage igen.

Efter 5-10 minutters ventetid hørte jeg pludselig fra
to steder på ØSTsiden af stien ret vedvarende
sylvia-agtige smækkende kald. Den ene fugl fik jeg
hurtigt øje på, idet den kom op og sad frit i
et væltet og udgået træ; det var en klar
Buskrørsanger. Den hoppede snart ned i
undervegetationen, mens den anden fugl ikke lod sig se. Den
gik imidlertid over til at afgive nogle varselskald, et lidt
udtrukket skurrende kald, som jeg bestemt mente at kunne
genkende som Buskrørsanger (har efterhånden
fået en fornemmelse af, at dette kald nok adskiller
sig en lille smule fra Rør- og Kærsangers
tilsvarende kald). Lidt senere hørtes igen enkelte
kald, nu fra vestsiden af stien, både
sylvia-smæk og det skurrende kald.

RR meddeler i sms kl. 11:59: Busse pp, måske 2. RR

sikkert et par..

Kald hørt flere gange, mest det
gærdesanger-lignende smæk, men et par gange
også det mere skurrende advarselskald. Den ene gang,
hvor advarselskald hørtes, kom den et øjeblik
efter drønende ud af busken i hælene på
en anden, lidt lysere sanger (som viste sig at være en
Kærsanger). De fløj over på stiens
østside, hvor Buskrørsangeren dumpede ned i
gyldenrisene, mens den anden sanger fløj videre ind i
skovkanten, hvor den i protest sang ultrakort et par gange
(og derved kunne bestemmes til Kærsanger). Ti minutter
senere kom Buskrørsangeren tilbage til den rigtige
side af stien, hvor den kortvarigt satte sig helt
åbent i en busk, inden den atter dumpede ned i den
lave bevoksning. Lidt senere hørtes ganske kortvarigt
Kærsanger-sang inde på Buskrørsangerens
domæne, hvilket resulterede i en ny jagt fra
sandsynligvis Buskrørsangeren med den mørkere
overside. Lidt senere sås atter en sanger
forfølge en anden, hvor den forfølgende part
satte sig op i hyldebusken og viste sig at være
Buskrørsangeren, idet den kunne ses godt et minuts
tid.

Delvis RR.

Efter en halv times venten hørte jeg endelig
Buskrørsangerens gærdesanger-kald fra den lave
bevoksning. Et minut efter hørte jeg igen kaldet,
denne gang helt tæt på inde fra busken lige ved
hegnet. Derefter fløj den over stien og dumpede ned i
bevoksningen, hvor den straks forsvandt ud af syne,
udstødende sit mere skurrende kald. Den næste
halve time skete der ikke mere. 

Aktiv i den lave vegation, men kun set i korte glimt,
hvorimod kærsangeren på den anden side af vejen
har fuld knald på sangen uden det åbenbart
genere Busse... 

RR oplyser i sms: Busse pp, tavs, få glimt.

Så er der konstateret et par af Buskrørsanger
(allerede mistænkt af RR for et par dage siden)!
Hannen synger næsten ikke mere, kun med lange
mellemrum ultrakorte sekvenser på ca. 1 sekund af
motiver, som vi hørte meget da den sang mere
ihærdigt. En enkelt gang sang den dog i 20-30
sekunder, men mere dæmpet og langt mindre varieret end
den gjorde tidligere. De få sangstrofer, der
høres, kommer oftest fra en bestemt position inde i
den lave vegetation. Min første mistanke om to fugle
var da jeg først så en sikkert bestemmelig
Buskrørsanger bevæge sig tavst gennem
urtebevoksningen i lav højde og forsvinde ned i
bunden. Inden jeg så flere livstegn fra den,
hørte jeg pludselig et kort sangudbrud fra hannen fra
et sted længere til venstre; kunne den være
fløjet tilbage uden at jeg havde set det? Lidt senere
hørte jeg pludselig snerre-kald fra en formodet
Buskrørsanger inde fra bunden af den busk, som jeg
stod lige ved siden af; der kom en prompte reaktion fra
Buskrørsanger-hannen, som poppede op fra
underbevoksningen og kom hen og satte sig på en
nøgen gren i nabobusken, og gav en enkelt
karakteristisk sangstrofe (lå-ly-li, opadgående
skala) og dermed var en sikker Buskrørsanger. Den
fløj ind i busken til den første fugl, de sad
i al venskabelighed 20 cm fra hinanden, hannen
øverst, men svære at se ordentligt i kikkerten.
Den øverste, altså den sikkert bestemte han,
fløj så over stien ind i gyldenrisene på
østsiden af stien. Den anden, nederste, fugl,
kravlede derefter opad i busken og blev frit synlig i
kikkerten et øjeblik. Den var minsandten også
en Buskrørsanger, bestemt på ensfarvede
tertiærer, kort svingfjersprojektion og generelt
køligt farveindtryk med mørkebrun overside og
hvidlig underside. Hoved og næb nåede jeg ikke
at studere nærmere, inden den fløj tilbage til
bunden af bevoksningen på vestsiden. Som
anført under Kærsanger sidder der nu på
anden dag en sådan og synger vedvarende på
stiens østside blot 50 meter fra
Buskrørsangeren. Det får den åbenbart lov
til nu, hvor Buskrørsangeren ellers den første
dag havde travlt med at jage en Kærsanger væk
fra området. Siden da er Kærsangeren ikke
hørt lige præcis på dette sted, men nu er
den (eller en anden?) på vej tilbage.
Buskrørsangeren har åbenbart ikke noget behov
for at holde Kærsangeren på afstand mere.

Delvis RR+Susanne.

en enkelt kort strofe (hedelærke) hørtes

TA-

Set én gang, hvor den kom op fra det sædvanlige
sted i bunden af gyldenrisbevoksningen, sad kortvarigt i
visne stængler og var væk igen. Desuden
hørt ganske kortvarigt tilløb til sang 7-8
gange, hvor den kun sang omkring 1 sekund, et par gange
nogle få sekunder, hvor den gav smagsprøver
på nogle af de samme motiver, som vi har hørt
så meget mens den sang ihærdigt. Kald også
hørt flere gange, mest et smækkende
sylvia-agtigt kald. Enkelte gange hørtes dog et lidt
længere, mere skurrende kald (som også
Rør- og Kærsanger har) iblandet sylvia-kald,
mens den befandt sig på den modsatte side af stien
(østsiden) og bevægede sig lavt og langsomt
gennem bevoksningen, kun 2-3 meter fra mig, men selve fuglen
var ikke at se.

mulig hun opserveret..? på grund af mere udtydelig
øjenbrynstribe foran øjet.. 

efter ca 30 min opservation kom den frem fra vegetationen og
"pussede"    sig hvorefter den igen forsvant samme
sted hvor den var kommet fra, derefter ikke en lyd i den
næste ½ time hvor jeg var der..

Lagde vejen forbi i prime time for at høre, om det nu
kan passe, at den pludselig er holdt op med at synge. Det
gør det, der var i hvert fald ikke en lyd at
høre i mørket. Dog er den der sandsynligvis
endnu, bliver stadig set glimtvis i de lyse timer, bl.a.
så sent som i går formiddags af RR. Hvis man i
forvejen kender fuglen og dens vaner og kald er det
utvivlsomt en stor hjælp til at få den at se,
herunder at adskille den fra de andre sangere som vimser
rundt på stedet.

mulig yngel...?

En umiddelbar kommentar skal være, at den KAN
være der endnu. Fuglens ophold har været fulgt
flot til dørs af TA. Tak for hjælp til
stifinding. Gulbug, gærdesmutte, solsort, munk, 
havesanger, gransanger hørtes. Mange ringduer.

flyver omkring med mulig Buskrør' hun??

Foreløbig indtastning på vegne af RR, som
midlertidigt er uden internet.

RR oplyser, at den er der endnu, men sangen er så godt
som ophørt på denne tid af dagen. På en
halv times obs. ved 8-9-tiden kom den to gange med
startforsøg på sang (kort fløjt) og blev
set én gang i urtebevoksningen. Heldigvis ser man den
jo på tæt hold, så chancerne er gode selv
om den er tavs. Måske synger den stadig, hvis man
kommer ukristeligt tidligt om morgenen?

Den er her endnu (11. dag), men tilsyneladende er gassen ved
at gå af ballonen i henseende til sangaktivitet.
Måske havde den sunget mere, hvis jeg var kommet ved
3-4-tiden i morges, men de tidligere dage har den dog
også sunget ret ivrigt ved 8-9-tiden og endda senere.
I dag var den imidlertid overvejende tavs i obs.perioden. Af
og til var der tilløb til sang, hvor den kom med en
ganske kort sekvens (1 sekund), men mere blev det som regel
ikke til. En enkelt gang sang den op imod 30 sekunder, men
det var uengageret, tøvende og uden ret megen
variation. Til gengæld lod den sig jævnligt se i
urtevegetationen tæt på stien, flere gange
på ned til 2-3 meters afstand. Den har stadig travlt
med at jage efter et par Gransangere, som tilsyneladende er
ved at bygge rede nede i den lave vegetation. På et
tidspunkt sås Buskrørsangeren selv komme op fra
den lave vegetation med strå i næbbet (!). Det
er ikke godt at vide, hvordan det skal fortolkes;
prøver den at bygge sin egen rede, hjælper den
Gransangerne med at bygge, eller ødelægger den
deres rede? Der er foreløbig ikke noget der tyder
på, at den har fundet sig en mage. Det må vi
kikke nærmere på.

RR, CMG +3.

mødte TA da han var på vej hjem, så han
fortalte at fuglen stadige var pp men ikke sang ret meget,
tak for den fine vejbeskrivelse til fuglen, vi måtte
vente i ca.10 minutter før den lige skulle se hvem
der nu var kommet, det første vi
hørte/så 2-3 høje fløjt efter
fulgt af noget fra en græsshopsanger noget rusten i
stemmen, gemte sig det første stykke tid i urterne
men kom op så vi kunne se den rigtig, sad et godt
stykke tid i hyllebusken men vi hav den også ind
på 2-3m afstand, sad op puste sig op i hyllen som om
den frøs.

+2

Blev set umådelig fint; sangintensiteten var
desværre meget ringe og kunne i obsperioden kun
"samples" til max. 8 sek´s sang. Tim har
gode beskrivelser af adfærden i forhold til
gransangerne

TA, RR, Erik A.

enkelte strofer..

Nu på dag nr. 10. Sang næsten konstant mens jeg
var der kl. 6:50-7:30, ingen pauser på mere end 30
sekunder. Ved kortvarig passage af stedet kl. 01:48 sang den
også vedvarende, men - som det nærmest er reglen
i de mørke timer - mere monotont, med lange
gentagelser af relativt få temaer og uden ret mange
imitationer. Ved besøget i dagslys var der talrige
imitationer, mest af de tidligere noterede arter, men blev i
dag desuden opmærksom på et par nye, som
må være tilegnet på vinterkvarteret:
Sortstrubet Bynkefugl og en eller anden lille lærkes
kald (vakler mellem Korttået Lærke og
Dværglærke, evt. Lille Sanglærke). Desuden
en mængde lyde, som det ikke lykkedes at genkende, og
som måske for nogles vedkommende er dens egen
komposition. Den var usædvanlig livlig og
omkringfarende i dag, men kun inden for et lille areal. Den
havde bl.a. travlt med at jage et par Gransangere, som har
rede (eller bygger, kom med føde eller redemateriale)
i urtevegetationen hvor Buskrørsangeren også
sidder og synger.

Ingen.

Lagde ud med en enkelt skala (li-ly-lå), da regnen
aftog (9:20)  og sang derefter sporadisk med indlagte pauser
i obs.perioden - genkendte kald af gransanger og bogfinke i
dens sang. Brunlig sanger med øjenbrynsstribe til bag
ved øjet og med mørke ben. Virkede
langnæbbet. Hoppede mest rundt i gyldenris, men sad
også et par minutter i hyldebærbusken. Set
på ned til ca. 2 meters afstand.