Arresø

Skarven "Den forhadte fugl" : Billedeserie af Ivan Abramowitzs
Beskrivelse
Arresø er Danmarks største ferskvandssø, målt efter areal. Den har en overflade på ca. 40 kvadratkilometer, en middeldybde på ca. 3 meter og største dybde på omkring 6 meter. Søens overflade ligger ca. 4 meter over havoverfladen i Roskilde Fjord.
Historie
Efter Weichsel istiden var Arresø en del af en havbugt med forbindelse til Kattegat. Landhævninger førte til at Arresø for omkring 4000 år siden blev afskåret fra havet. Søen havde et afløb i Roskilde Fjord. Nord for søen begyndte sandflugten at hærge fra 1500 tallet og til omkring 1730. Dette havde til følge at søens kystlinje blev forrykket og at vandstanden begyndte at stige, da søens eneste afløb også blev ramt af sandflugten i 1698. Det var meget uheldigt for de bønder der levede omkring Arresø, og det blev i 1703 foreslået at grave et nyt afløb. Arbejdet begyndte først i 1717 efter et par år med store oversvømmelser, og i 1719 var kanalen færdig. I 1728 blev en agatslibemølle opført ved kanalen og den blev starten på den industri, der senere udviklede sig og skabte byen Frederiksværk.
Natur og miljø
Arresø er en stor og lavvandet sø. Søen er hypereutrof og har en meget høj koncentration af næringsstoffer. Under kraftig blæst sker der desuden ophvirvling af bundslam. Sigtdybden i søen når kun sjældent op på 1 meter og ligger i snit på omkring 35 centimeter. Af denne grund er søen stort set uden undervandsvegation.
Frederiksborg Amt har forsøgt at begrænse tilførslen af næringssalte gennem opførelse af rensningsanlæg. Derudover er der etableret flere søer (bl. a. Solbjerg Engsø og Holløse Bredning) i åløbene der fører til søen, for her yderligere at kunne tilbageholde næringsstoffer. Der kan da også allerede måles en kraftig reduktion af tilførslen af specielt fosfor. De fleste er dog enige om, at mindsket tilførsel af næringsstoffer ikke vil kunne gøre søen ren igen alene. Det kan nok kun lade sig gøre, hvis der igen kommer undervandsvegetation, eller hvis der bliver taget initiativ til en mekanisk fjernelse af bundslam.
Adgangsforhold
Med ca. 40 km søbred siger det sig selv, at der er mange lokaliteter det er værd at besøge. Her kommer en kort gennemgang af de vigtigste. Lokaliteterne beskrives begyndende fra Frederiksværk og derefter syd om søen.
Arresøkanalen
Huser de fleste år ynglende isfugl, som et af de få steder på Sjælland. Isfuglen er i øvrigt vintergæst årligt i kanalen. Fuglene ses bedst, hvis man går ad stien langs kanalen og specielt på strækket mellem Frederiksværk Kirke og Arresødal.
Dronningholm
Er ruinen af en borg fra omkring år 1200. Ud for ruinen er der en bådebro, hvorfra Arresøs vestligste del kan overskues. Småsøerne bag ruinen fungerer ofte som fourageringssted for isfugl i yngletiden.
Auderød Skov
Ligger på spidsen af Arrenæs. Fra p-pladsen kan man gå gennem skoven til en bådebro på Arrenæs Næb. Herfra ses andefugle og evt. havørn om vinteren og ofte fiskeørn på bundgarnspælene om sommeren.
Sonnerup Skov
Følger man stien fra p-pladsen og ned mod søen ses ofte snog i forsommeren. I øvrigt en meget spændende tur mellem ellesump og rørskov. Ofte vandrikse i rørskoven og fiskeørn på bundgarnspælene ved bådebroen. Fortsætter man gennem skoven, kan det meste af Arresø overskues fra et par gravhøje fra bronzealderen.
Kregme Nørremose
Parker ved gården Birkely (ca. 100 m øst for rundkørslen) herfra går man nord og kan enten fortsætte til Sonnerup Skov venstre om rensningsanlægget eller gå højre om hegnet ned til et godt gemt fugletårn. Her ses ofte rørhøg og pungmejse har ynglet. Krattet bag fugletårnet byder på kærsanger.
Hillerødvejen
Fra ? kilometer stenen kan den sydlige del af Arresø overskues. Umiddelbart neden for ligger ofte en stor flok dykænder om vinteren, når søen er isfri.
Lille Lyngby og Lille Lyngby Mose
Fra området ved kirken kan det meste af Arresøs sydlige del overskues. Nok det bedste sted at tælle stor skallesluger om vinteren. Herfra går desuden en sti til Lille Lyngby Mose. Der er iølge fredningskendelsen for området adgangsforbud svt. den nordlige del af mosen og nordkysten fra Bjerget til Æbelholt Å's udløb.
Lykkesholm
Et sommerhusområde ved Æbelholt Ås udløb. Et af de gode steder at se havørn om vinteren. Rørdrum kan høres om sommeren.
Pøleåens udløb
Isfugl ses hver vinter ligesom havørn, der ofte raster på isen. Området op af åen, huser nogle vintre stor tornskade og fjeldvåge. Hvis havørnen svigter her, kan den ofte findes ved Alsønderup Enge, som ligger ved Nejede Vesterskov kort herfra. Om sommeren kan man også her være heldig at høre rørdrummen.
Huseby
Ved Huseby er der frit udsyn oversøens nordøstlige del. Oftest ligger de fleste fugle langt herfra, men der kan dog ligge en del andefugle til tider.
Vinderød
Nedenfor Vinderød Kirke er der en mindre skarvkoloni, der dog ikke ses godt fra landsiden. Engene syd for Vinderød har budt på engsnarre.
Udnyttelse
Der er en enkelt tilbageværende erhvervsfisker ved Arresø, som hovedsageligt fisker efter ål og sandart. Derudover bliver en del af rørskoven høstet med salg for øje.
I øvrigt bliver søen i nogen grad benyttet til rekreative formål. Om sommeren er der en del lystbådesejlads fra Ramløse Havn og en turbåd fra Arresødal. Om vinteren er søens isbelagte overflade meget populær til isbådssejlads.