Natuglen har presset sig ind i en hulduekasse (ESA)

Sidste nyt
29-11-2013: Dejlig vintertur i ådalen

Søndag d. 24. november afholdt Rold-gruppen årets sidste fugletur. Det blev til en rigtig flot rundtur i Gravlev Ådal, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen balancerede mellem minus og plus. 14 personer var mødt frem.

Turen startede godt med en ophidset vandstær i Kousbækken, inden vi fortsatte ud mod søen. Undervejs blev det bl.a. til et par opflyvende dobbeltbekassiner og en bjergvipstjert i Ravnkilden

I Gravlev Sø var der mange fugle, bl.a. en pæn flok knarænder, en del pibeænder, to dykkende små lappedykkere og årets første lille skallesluger.

Længere mod nord gik en flok på ca. 140 grågæs på de afgræssede enge, en spurvehøg jaggede sjaggere og to ravne fløj parringsflugt over Rebild Bakker.

Fra nordsiden fik vi endnu et fint kig ned til søen og fandt bl.a. en skeand som ny turart.

Turen sluttede ca. klokken 12 og markederede dermed den feltmæssige afslutning på gruppens arbejde i 2013.

Nu mangler 'blot' den traditionsrige julefrokost d. 4. december, hvor vi skal hygge, spise god mad og lægge store planer for det kommende Atlas III

God vinter til alle!

AHO

22-11-2013: Kom med på vintertur i Gravlev Ådal

Søndag d. 24. november afholder Rold-gruppen fugletur i Gravlev Ådal.

Vi mødes ved den store P-plads i ådalen for foden af Rebild Bakker kl. 09.00. Vi går den gule rute rundt i ådalen og kigger på årstidens fugle. Vi forventer en bred vifte af vinterfugle fra skov, eng og sø. Måske er vi heldige og ser Vandstær eller Isfugl i et af de små vandløb, eller også er der Stor Tornskade i engene. Vigtigt med godt og solidt fodtøj, da stien kan være mudret.
Turen varer ca. 3 timer.
Turleder: Anders Horsten, tlf.: 51 94 21 09.

19-11-2013: Vinterens fugle indtager Rold Skov

For tiden er der rigtig gode chancer for at se en række spændende vinterfugle i Rold Skov-området. Især ådalene tiltrækker mange fugle og er absolut en tur værd.

Ved Skillingbro og Tingbæk Dambrug er der således fast overvintrende isfugl og vandstær, ligesom her ofte ses bjergvipstjert, hvis ikke frosten bliver for hård.

I Gravlev Ådal udnytter flere hundrede sangsvaner søen som overnatningsplads, og i denne tid plejer lille skallesluger at dukke op i søen.

Områdets vandløb er også værd at tjekke efter især vandstær, men også isfugl. Det handler primært om Kousbækken og Gravlev Kilde.

I ådalen og på skrænterne op mod Rebild Bakker bør man kigge efter stor tornskade, og en eller flere vandrefalke og blå kærhøge holder til i området og ses ofte jage henover engene.

I selve Rold Skov er der ofte mere stille, men går man tur i de gamle bøgebevoksninger tidligt om morgenen, har man chancer for at se og høre sortspætter, der lige nu er meget aktive. Også grønspætterne gør af og til opmærksom på sig selv, selvom arten efterhånden er sjælden i skoven.

Endvidere er Rold Skov blevet berørt af invasionerne af både stor og hvidvinget korsnæb, og i moserne omkring St. Økssø er der gode chancer for stor tornskade.

Og skulle man vove sig ud efter solnedgang, så er natuglerne begyndt på ynglesæsonen og tuder især på stille, lyse nætter. Og hvem ved, måske bliver det i denne vinter, at perleuglen dukker op i skoven?

God tur!

AHO



29-12-2012: Gode chancer for at opleve fåtallige vintergæster i Rold Skov

Når vinteren sætter ind med frost og sne, er der ofte lidt langt mellem fuglesnapsene i Rold Skov. Mange fugle har forladt området, og de, der er blevet tilbage, lever ofte en tilbagetrukket tilværelse. Så hvis man ikke kan nøjes med mindre flokke af vintergæster såsom kvækerfinke og korsnæb, kan det være en god idé at søge ud i de mere åbne områder, gerne hvor der er rindende vand. Her har man nemlig gode chancer for at finde nogle af de mere fåtallige vinterarter i området.

Stor tornskade
Den store tornskade ankommer til området midt på efteråret og overvintre ofte, med mindre vinteren bliver hård med længere tids snedække. I de seneste par uger er stor tornskade set i den sydlige del af Rebild Bakker og i Gravlev Ådal langs med Kousbækken, og sågar i den sydlige udkant af Rebild by! Den ses hyppigst siddende frit fremme i en enebær, en pilebusk eller en hegnspæl, hvor den spejder efter bytte, men der er også eksempler på tornskader, der jager fugle i luften, lidt ligesom en spurvehøg!

Vandstær
Især i perioder med streng kulde kan det betale sig at kigge vandløb og dambrug efter i sømmene efter vandstære. Og der er mange fine muligheder i og omkring Gravlev ådal: Gravlev Kildebæk, Røde Mølle dambrug, Skillingbro dambrug og Kousbækken, hvor den krydses af landevejen, bør alle indgå i en rundtur i området en vinterdag. Netop nu er det således muligt at se 3-4 fugle på en god formiddag i området.

Isfugl
Afhængig af vinterens strenghed bliver områdets isfugle vinteren over. Og denne vinter har et par trofast holdt stand i området vest for Hobrovej. En god tur udgår fra P-pladsen ved Thingbæk Kalkminer og følger den lille grusvej mod Skillingbro Naturskole. Først passeres Røde Mølle dambrug, hvor isfuglen dagligt søger føde, og oftest kan ses siddende på kanten af dammene. Herefter går man ned Skillingbro dambrug, hvor fuglene ligeledes med lidt held kan ses siddende og spejde efter bytte i dammene. Og har man endnu ikke haft heldet med sig, så bør man følge afløbet fra kilden ned til Lindenborg Å, hvor isfuglene også gerne holder til. Det er en god idé at lære fuglene kald godt at kende på forhånd, da man ofte opdager fuglene, når de skrigende flyver væk. Undervejs på denne tur bør man også have set mindst én vandstær.

AHO


15-12-2012: Enestående kortlægning af uglerne i Rold Skov

Caretakergruppen forventer i løbet af 2013 at få det bedste overblik nogensinde over bestanden af ugler i Rold Skovs IBA-område. Det sker ved at følge en kortlægningsplan der er udarbejdet af Anders Hosten i samråd med ugleeksperten Klaus Dickmann fra Sønderjylland. Denne plan blev vedtaget på caretakernes årsmøde den 13. december.

Ugleplanen for 2013 kan ses som en naturlig forlængelse af caretakergruppens arbejde med at opsætte uglekasser i Statsskoven. Der er i alt opsat 19 perleuglekasser og 7 natuglekasser, og de blev sidst inspicerede med kikkertkamera i april 2012. Men kortlægningen drejer sig om alle uglearterne. Caretakerne undersøger således ikke kun fokusarterne Stor Hornugle og Perleugle, men også de almindelige arter Natugle og Skovhornugle. Kortlægningen dækker hele sang- og yngleperioden for alle disse uglearter.

Der skelnes mellem privatejede og statsejede dele af skoven. Dette er nødvendigt fordi de privatejede dele af skoven efter aftalerne med de private skovejere først kan besøges efter 1. februar. Statsskoven (Bjergeskov, Brændeskov, Mørkeskov/Rebild Bakker, Hesselholt Skov) undersøges på cykel eller tid fods mellem jul og nytår samt i slutningen af januar 2013. Hele Rold Skovs IBA-område (der også omfatter Torstedlund Skov, Rold Vesterskov, Østerskov, Nordre Purker, Jægersborg Skov/Fræer Purker, Store Arden Skov/Kærbjerg Skov, Hellum Skov/Astrup Nørskov) gennemgås i slutningen af månederne februar, marts, april, maj og juni.

Ved opstartsmøde udleveres kort hvorpå de enkelte områder er afgrænset. Det skal koordineres hvem der for Stor Hornugle og Perleugle eventuelt benytter playback og hvornår. Hver enkelt caretaker skal notere start- og sluttidspunkt for registreringen samt give oplysning om vejret og månefasen. De enkelte ugleture fordeles fra gang til gang mellem caretakerne. Så vidt muligt blander vi holdene fra gang til gang, men hvis der er interesse for det kan man godt reservere en rute for hele sæsonen.

Turene indledes omkring solnedgang og bør afsluttes inden midnat, hvor uglernes sangaktivitet falder. Er der tegn på et aktivt ynglepar af Stor Hornugle eller Perleugle, så noteres observationen som hemmelig i DOFbasen. På turene noteres øvrige, nataktive arter, såsom skovsneppe, natravn mv.

Anders Horsten og ESA


13-12-2012: Årsmøde og julefrokost for caretakerne

Som alle andre danske grupperinger med respekt for sig selv afholder caretakergruppen for Rold Skov selvfølgelig en julefrokost. Den lokkede torsdag den 13. december hele 19 medlemmer gennem sneen til Skillingbro Naturskole. Alle bidrog med lækkerier, men først måtte vi igennem det vigtige årsmøde.

Anders Hosten opsummerede årets resultater og fortalte om at 2013 bliver en overgangsperiode. Selv om gruppen fortsætter, så afsluttes DOFs officielle caretakerprojekt med udgangen af 2012. Og det store Atlasprojekt med kortlægningen af Danmarks fugle starter først i 2014. Anders Horsten foreslog at 2013 især bruges til en ret enestående totalkortlægning af uglerne i den del af Rold Skov der er IBA-område. Denne kortlægning, der omtales i en senere nyhedsartikel, er udformet efter råd fra ugleeksperten Klaus Dickmann fra Sønderjylland. Der var stor støtte til ugleplanen. Derefter fortalte Anders Grøndahl Nielsen kortfattet om kortlægningen af sortspætterne i statsskoven. Han fortsætter i 2013 med støtte fra andre gruppemedlemmer.

Efter indlæggene fra Anders Ho og Anders Ni indledte Anders Ha (Hagemann) julefrokosten med en beretning om husrødstjertens overraskede sangvarianter i forskellige lande. Herefter overtog arrangementskomiteen magten (under ledelse af Barbara Sejersen). Det blev en fanstatisk julefrokost, men vi slap ikke fuglene. Der var ikke bare de udstoppede fugle i Naturskolens skab og pyntefugle på bordet. Carsten Vestergaard havde også lavet en sjov og nyttig quiz om feltkendetegn. På basis af små udsnit af fuglefotos skulle vi bestemme fuglene. De fleste klarede sig fint, men en blåmejse set forfra og næsten uden noget blåt var ikke let at gætte.

Hjemturen var ikke uden dramatik. På bakken efter Naturskolen kørte én af bilerne fast i sneen, men heldigvis klarede stærke caretakere ret hurtigt problemet. Vi glæder os til at komme i gang med den kommende sæsons ugleture, så vi håber ikke at sneen har bidt sig fast i Rold Skov.

ESA


17-08-2012: Uambitiøst forslag til NATURA 2000 handleplan for Rold Skov

Set fra et fugleperspektiv har kommunerne Mariagerfjord, Rebild og Aalborg sammen med Naturstyrelsen udarbejdet et ret uambitiøst forslag til NATURA 2000 handleplan for Rold Skov. Forslaget er en del af den samlede handleplan for Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, der dækker et Natura 2000-område, et Habitatområde og to Fuglebeskyttelsesområder. Det konkretiserer Naturstyrelsens allerede udarbejdede planmål frem til 2015, oplister de forventede metoder og forvaltningstiltag og giver en vurdering af den forventede effekt. Forslaget blev udsendt i juni måned og høringsfristen udløber med udgangen af august.

Målene for antal ynglepar af de fem fuglearter der nævnes i udpegningsgrundlaget er Stor Hornugle = 4, Sortspætte =15, Hvepsevåge = 5, Rødrygget Tornskade = 10 og Isfugl = 0. Det sidste tal dækker at man overlader til Vandplanen at sikre at tilstanden og det samlede areal af yngle- og fourageringssteder for isfugl stabiliseres eller øges (som der står i Naturstyrelsens dokument fra 2011). Målene for Stor Hornugle og Sortspætte må ud fra Caretakernes optællinger vurderes som tilpas ambitiøse. Men det gælder ikke de to sidste arter. Hvepsevågen er svær at optælle, men der er utvivlsomt mere end 5 par. Og i en undersøgelse af hele Rold Skov-området i 2010 fandt vi 35 sikre ynglepar af Rødrygget Tornskade samt yderligere 12 mulige par. På en enkelt tur i det lille Statsskov-område mellem Troldeskoven og Hobrovej den 25. juli i år observeredes 15 vokse og unger fordelt på 5 par. Så det kan godt konkluderes at der er tale om uambitiøse mål for Rødrygget Tornskade og Hvepsevåge.

Mere alvorligt er det dog at forslaget til handleplanen ikke lægger op til en ændring af de voldsomme skovningsaktiviteter i fuglenes yngletid, som ikke burde finde sted i et Natura 2000-område. I de "gode gamle dage" foregik skovningsarbejdet mest om vinteren hvor det ikke forstyrrede fuglene, og man brugte simple maskiner. I dag sker arbejdet året rundt med store og forstyrrende skovningsmaskiner. Der er et meget stort behov for en regulering af deres aktiviteter. I øvrigt er specielt Statsskoven præget af et stærkt stigende publikumspres, som godt kunne reguleres så det blev mindre forstyrrende for fuglene. Dette problem skal ifølge forslaget undersøges nærmere, men der er rigeligt med information til i en ambitiøs plan at udforme konkrete forvaltningstiltag.

ESA

18-06-2012: De besværlige hvepsevåger

Hvepsevågen ligger som ynglefugl til grund for udpegningen af store dele af Rold Skov som fuglebeskyttelsesområde, men den er notorisk svær at registrere. I 1980 opgjordes bestanden til 4-5 par, i 1995 blev del til 5-7 par og i 2010 opgjordes bestanden til mindst 5-8 ynglepar. I hele Rold Skov-området er der i slutningen af maj og begyndelsen af juni set hvepsevåge syv steder, og på fire af stederne var der tale om kredsende par. I resten af juni er der endnu chance for at se hvepsevågernes territoriemarkeringsflugt, der sker ved de at glider op og ned i store buer afløst af dybe slow-motion vingeslag og vingeklappen over ryggen. Men vi satser især på registrering af yngletegn i sidste halvdel af juli og i august, når ungefodringen er intensiv. Her kan man fra et godt udsigtspunkt se de gamle fugle komme ind over skoven med hvepsekager og anden føde til ungerne.

ESA

13-06-2012: Natlyt i den vestlige del af Rold Skov

Tirsdag den 12/6 klokken 22 deltog syv cyklende caretakere i et natlyt, der koncentrerede sig om lysningerne i de vestlige private dele af Rold Skov. Det var en særlig tilladelse der muligjorde den længe udsatte gennemtrawling af denne del af skoven. Ud over munke, rødhalse og en masse syngende sangdrosler blev resultatet 6 voksne natugler og 5 tiggende natugleunger (i to grupper) samt 3-4 skovsnepper, der gryntede og pistede i deres parringsflugt over territorierne. De cyklende ”natravne” hørte desværre ikke syngende natravn. Blandt de kommende natopgaver er en eftersøgning efter stor hornugle, men det foregår først i 2013.

ESA

04-06-2012: Caretakergruppen på fugleartsjagt

Normalt fokuser caretakerne på fokusarter, men søndag den 3. juni drejede sig om at finde så mange fugearter som muligt i den midterste del af Rold Skov. Der var tale om en lokal opvarmning til den største kortlægning nogensinde af Danmarks fugle - DOFs store ”Atlas III-undersøgelse”, der fra 2013 gennemføres på fire år.

De cirka 20 deltagende caretakere var fordelt på tre grupper. Nordgruppen fandt på 27 arter, sydgruppen fandt 33 arter, og den ambitiøse mellemgruppe fandt 44 arter. Der var selvfølgelig særlig opmærksomhed omkring fundene af arter som trane, hvepsevåge, duehøg, sortspætte, grønspætte, rødrygget tornskade og gråsisken.

Efter fuglejagten samledes alle på Skillingbro Naturskole, hvor vi præsenteredes for to nye medlemmer: Anders Grøndahl Nielsen og Finn Bülow. Efter en righoldig frokost fortalte Anders Grøndahl detaljeret om det store sortspætteprojekt, der er startet i år og fortsætter næste år. Det var specielt interessant at høre hvordan ændringerne af spætternes adfærd afspejler de mange faser i deres yngleperiode. Herefter viste Esben Sloth Andersen hvordan den efterhånden ret komplicerede hjemmeside kan bruges. Endelig opsummerede Anders Horsten erfaringerne fra fuglekurset under Folkeuniversitetet og vi planlagte de kommende aktiviteter (se http://www.dofbasen.dk/IBA/sider.php?lokid=4&sideid=363).

ESA

03-06-2012: Biologistuderende på udflugt i Rold Skov

I pinsen var en gruppe biologistuderende fra Aarhus Universitet på den årlige udflugt, der i år gik til Rold Skov. Ud over de mange udflugter de selv tog på i skoven, var Rold Skovs Caretakergruppe også behjælpelige med at fremvise og fortælle om et af årets sortspættepar.

Der blev fortalt om sortspætternes adfærd i forbindelse med ynglesæsonen, og de studerende observerede i flere timer ved et af sortspætteparrene, hvor der blev noteret adskillige fodringer af ungerne. Imellem fodringerne blev der fortalt om, hvordan ungernes alder indvirker på antallet af fodringer, da ungerne det pågældende sted havde nået en størrelse, hvor hyppigheden af fodringer var aftaget i kraft af forældrenes ”udsultning” af ungerne. Efterfølgende gik turen rundt i skoven, hvor der blev ledt efter sortspættespor og fortalt om hvordan arbejdet med at eftersøge sortspætter foregår i Rold Skov.

Arrangementet blev vel modtaget af de biologistuderende, og vi håber i caretakergruppen, at et sådant arrangement kan være med til at øge interessen for fuglenes liv i Rold Skov og for det arbejde vi udfører som caretakere.

Anders Grøndahl

29-05-2012: Sortspætteungerne i Statsskoven er snart klar til udflyvning

Ungerne af de tre fundne sortspættepar i Statsskoven (25 % af Rold Skov) er snart klar til udflyvning. Der er aktivitet ved alle reder. I et af hullerne kan tre unger ses samtidig, og de voksne lokker til udflyvning ved kald og mindsket fodring. Ungerne har altså klaret den korte rugeperiode (på 11 dage) og nogle af dem er ved at være færdige med den efterfølgende opfodningsperiode i redehullet (på op til 4 uger). Denne succes er bemærkelsesværdig på grund af redehullernes placering. To af de tre par har reder ved skovveje, og den tredje rede ligger mindre end to hundrede meter fra en stærkt trafikeret landevej. Men det ser altså ikke ud til at den gående, cyklende og kørende trafik har påvirket yngleaktiviteterne i nævneværdig grad.

Efter udflyvningen vil de uerfarne unger komme til at leve livet farligt, med fare for flyveulykker og for at blive spist af mårer, høge og ugler. De forbliver i nærheden af reden et par dage, og de kan finde på at vende tilbage til redehullet. Men så deler de voksne de normalt 3-4 unger mellem sig, og der fodres forskellige steder i skoven i op til en måned. Klarer ungerne vinteren, så kan de prøve at finde en partner og gå i gang med yngleaktiviteterne. Herved vil de indgå i Anders Grøndahl Nielsens planlagte omfattende undersøgelse i 2013. Ud over sikringen sortspætternes træer kan han og vi andre caretakere måske finde ud af om skovbrugets aktiviteter påvirker spætternes ynglesucces. Baggrunden for denne interesse er bl.a. at et sortpættepar i år ikke etablerede sig i et kendt område, hvor der i foråret var meget skovning og brændeindsamling.

ESA

24-05-2012: Rødrygget tornskade elsker sjuskede renafdrifter

Efter et langt vinterophold i det sydlige Afrika er de rødryggede tornskader nu ved at vende tilbage til deres territorier i Rold Skov. Den sene ankomst af denne fokusart hænger sammen med at rødrygget tornskade er evolutionært tilpasset til at fange ret store insekter som biller og bier, som jo er sene med deres opformering. Byttet findes i lysåbne områder og det fanges i luften eller på jorden. Fangstteknikken kræver observationsposter med godt udsyn, og denne placering gør det ret let at finde tornskaderne. Det gælder især de smukke tornskadehanner, hvis størrelse ligger mellem spurve og sangdrosler. De kendetegnes ved det rovfugleagtige næb, banditmasken, det rosa bryst og den rødbrune ryg.

Andre steder i Danmark kan rødrygget tornskade bl.a. findes på lysåbne overdrev med spredte tornebuske, men i Rold Skov tiltrækkes fuglene af tre til ti år gamle nyplantninger efter renafdrift af nåletræ. Denne afhængighed af renafdrifter giver tornskaderne store problemer. Deres levested opstod i rigelig mængde efter januarstormen i 2005, og der er nu gunstige vilkår mange steder i skoven. Det gælder specielt i de ”sjuskede” nyplantninger med efterladte kvasbunker og døde træer. Her jager tornskaderne, og de kan finde på at placere deres reder i kvasbunkerne. Derfor er de ikke glade for skovbrugets flismaskiner og for andet grundigt oprydningsarbejde (se eksempler fra Gribskov i http://www.dofbasen.dk/IBA/sider.php?lokid=108&sideid=421). Et andet problem er hvad der sker med bestanden hvis der ikke kommer et nyt stort stormfald i de nærmeste år.

Rødrygget tornskade er en del af begrundelsen for Rold Skov-fuglebeskyttelsesområdet, så dens trivsel bør følges nøje. Tal for hele Rold Skov peger på at det går fint. Både i 1980 og i 1995 registreredes omkring 15 mulige ynglepar, mens tallet for 2010 var 35 sikre par blandt de 47 mulige par. Men disse oplysninger er næppe umiddelbart sammenlignelige. Oplysningerne fra 2010 er nemlig resultatet af Aalborg-ornitologen Gert Rasmussens enormt grundige arbejde. Han indtegnede på detaljerede luftfotos af Rold Skov (i Google Maps) flere hundrede potentielle ynglesteder for rødrygget tornskade. Derefter besøgte han disse steder (med lidt hjælp fra os andre), begyndende i maj måned og med genbesøg i juni og juli. Alle tegn på tornskadeaktivitet blev registreret på kortet, og der var specielt interesse for tydelige yngletegn og unger.

Gert Rasmussen har travlt med andre opgaver og caretakerne koncentrerer sig i år om skovdele med få rødryggede tornskader. Derfor er det usandsynligt at vi i august vil kunne sige noget præcist om årets antal af ynglepar. Det er ærgerligt, for en ny optælling ville være en god optakt til den største kortlægning af danske fugle nogensinde, DOFs ”atlas-undersøgelse” fra 2013 og fremefter. Den eneste chance for at lave denne optakt er at inddrage en eller flere personer der vil satse på en kortlægning af den interessante fugl. Der kan bygges videre på Gert Rasmussens kort med præcise angivelser af de observerede fugle. Desuden kan der sikkert opnås konkret hjælp fra ham (og måske kontakt til tornskadeforskere fra fx Københavns Universitet og Groeningens Universitet). Arbejdet kan udføres i år eller næste år. Er der nogen der melder sig?

ESA

09-05-2012: Fuglenes trivsel i Gravlev Ådal

Caretakerarbejdet i Rold Skov omfatter også registrering af fuglene i den skovløse Gravlev Ådal, der gennemstrømmes af Lindenborg Å og som præges af Gravlev Sø. Søen, sivskoven, og de tilgrænsende våde enge og buskadser rummer mange fuglearter. I efteråret kunne vi glæde os over ”sort sol”, altså de store stæreflokkes flyveformationer over søen. Nu er det rigtigt blevet forår: gøgen er netop kommet til ådalen og mange fugle i gang med at yngle. Der er bla. konstateret et ynglende isfuglepar nær Buderupholm.

For få dage siden kunne den unge og meget dygtige feltornitolog René Rørbæk (fra Aalborg) på bare fire timer registrere næsten 600 fugle i ådalen - fordelt på 51 arter. René fandt blandt vandfuglene 4 Gråstrubet Lappedykker, 7 Fiskehejre, 10 Knopsvane, 8 Gravand, 15 Gråand, 4 Skeand, 10 Taffeland, 15 Troldand og 17 Blishøne. Han fandt også 2 Nilgås, 26 Grågås, 1 Lille Præstekrave, 34 Vibe, 2 Tinksmed og 2 Sildemåge. På og over engene var der 3 Sanglærke, 75 Landsvale, 16 Bysvale, 3 Engpiber, 6 Skovpiber, 2 Gul Vipstjert, 2 Bjergvipstjert og 7 Hvid Vipstjert. Hertil kom 1 Stor Flagspætte, 3 Gærdesmutte, 4 Rødstjert, 5 Bynkefugl, 2 Solsort, 3 Sangdrossel, 1 Sivsanger, 3 Gærdesanger, 2 Munk, 13 Gransanger, 9 Løvsanger, 1 Grå Fluesnapper, 1 Sumpmejse, 2 Sortmejse, 2 Blåmejse, 1 Spætmejse, 131 Stær, 7 Stillits, 9 Tornirisk, 7 Gulspurv og 8 Rørspurv. Kragefuglene omfattede 50 Allike, 44 Gråkrage og 3 Ravn. Af rovfugle observeredes 2 Rørhøg, 1 Spurvehøg, 6 Musvåge og 1 Tårnfalk.

Gravlev Ådal var tidligere præget af landvinding og dambrug. Siden slutningen af 1990erne er der sket en genetablering af Gravlev Sø og dambrugene er blevet nedlagt (bortset fra at der er ved at ske en økologisk omlægning af dambruget ved Tingbæk Kalkminer). Mange konsekvenser af denne forandring er åbenbare. For eksempel er der kommet flere viber, og rørhøgen vil forhåbentlig også i år yngle i sivskoven. Til gengæld er det blevet sværere at finde isfuglene, der tidligere oftest sås ved dambrugene. Men der er behov for mere arbejde før vi kan vurdere fuglenes trivsel i Gravlev Ådal. Når denne trivsel er kortlagt er det til gengæld ret let at sige noget om forandringerne. Det skyldes at en anden ung fuglekigger før naturgenopretningen i et par år brugte masser af tid på at kortlægge Fuglelivet i Gravlev Ådal (JP-forsker-projekt af Henrik Mouritsen, 1989, 86 sider). Herudover foreligger den ret grundige DOF-registrering af Gravlevdalen fra 1995 (se http://www.dofbasen.dk/IBA/sider.php?lokid=4&sideid=422).

ESA

01-05-2012: Sortspættestatus og den fremtidige registreringsmetode

Statsskoven udgør kun 25 % af Rold Skov, men i denne del af skoven har caretakergruppen i år observeret tre sortspættepar ved deres nye eller forbedrede redehuller. To af disse huller er i gamle graner og et er i en gammel bøg. Det vil senere blive undersøgt om parrene har succes med deres yngleaktivitet. Derimod er det usandsynligt at vi finder nye par. Sortspætterne er nemlig på vej ind i deres rugeperiode, og i denne periode ses de kun ved redehullet i det ene minut det hver tredje time tager for parret at lave deres vagtskifte.

Den systematiske søgning efter sortspætternes ynglehuller er for catetakerne en nyhed. Vi har nemlig hidtil brugt en meget bredere metode (se http://www.dofbasen.dk/IBA/sider.php?lokid=4&sideid=419): ynglende sortspætter er hidtil blevet registreret ved at der i februar, marts og april kortlægges ”trommende og skrigende par/fugle”; i april desuden ”besattte redehuller”; første halvdel af maj ”skriger unger fra hullet”; og i anden halvdel af maj samt hele juni søges udfløjne unger registreret; i juli registreres derimod ”unger der mades”.

Sortspætteeksperten Hans Christensen fra Tønder (se nyheden 23-04-2012) har i et helt nyt notat til caretakergruppen understreget nødvendigheden af en anden og meget forbedret registreringsmetode. Han påpeger at hovedproblemet er at sortspætter typisk flyver endnu mere omkring end andre spætter. Selv i artens kerneområder er et typisk tale om et revir på 4 kvadratkilometer, og i Rold Skov kan det let være endnu større. Derfor kan observationer af ”trommende og skrigende fugle” meget let give indtryk af flere par end der reelt er tale om. Desuden er det forkert at satse på støjende fugle. Mange sortspætter der yngler med den samme mage som sidste år og bruger et gammelt redehul reklamerer meget lidt for at de er ved at ”starte op”. Derimod er meget skrigende eller trommende individer (både hun og han kan begge dele) typisk ikke-udparrede fugle. Det drejer i stedet om at iagttage den mindre tydelige aktivitet hos udparrede individer. De bruger jævnligt trommen og kvi-kald ved forstyrrelse. Andre gode tegn på at være i nærheden af et uopdaget redehul KAN være at man hører siddekaldet eller måske endda ”allikekaldet”.

Hans Christensen påpeger også at når sortspætten ruger fast, typisk fra midt i april (men det kan variere ± 14 dage), så ser man den ikke kigge ud af hullet. Rugeskiftene er det eneste man på det tidspunkt ser, og de sker typisk med mindst 2 1/2 times interval. Da hannen ruger om natten, så sker første rugeskift om morgenen ved ankomst af en hun (typisk 1-2 timer efter solopgang); og dagens sidste er hannen (typisk 2-3 timer før solnedgang). Senere kontrol på dagen nytter altså ikke. Det nytter heller ikke meget at lytte efter ”unger der skriger fra hullet”. Det gør de kun i forbindelse med fodring, og det kan ikke høres ret langt væk. Desuden er ”udfløjne unger” meget svære at registrere, og de kan allerede efter få dage kan være meget langt fra redetræet. Endelig ser man næppe ”unger der mades i juli”, for på det tidspunkt færdes næsten alle sortspætteunger på egen hånd.

På trods af vanskelighederne konkluderer Hans Christensen at sortspætten er velegnet og relevant som fokusart. Det er dén spætte der er lettest at registrere ordentligt. Den har for menneskers sanser lettere stemmer, signaler og anden adfærd end f.eks. grønspætte og flagspætte, og det er desuden noget lettere at se forskel på han og hun. Uheldigvis færdes de enkelte individer over meget store arealer. Et vigtigt redskab i indkredsning af og opgradering til ynglepar er derfor et kendskab til hultræerne. Hultræernes betydning for flere andre arter er desuden indiskutabel. Disse konklusioner er med til at sætte dagsordenen for det fremtidige registreringsarbejde i Rold Skov. Den hovedansvarlige for dette arbejde er biologistuderende Anders Grøndahl Nielsen.

ESA

23-04-2012: Sortspættehullerne bør bevares

Sortspætteeksperten Hans Christensen fra Tønder delte den 20.-23. april sin store viden om sortspætter med nogle af caretakerne for Rold Skov. Hans Christensen er kendt for sit arbejde med sortspætte, som han igennem 30 år har ringmærket og fulgt i Sønderjylland og Nordtyskland. Han har skrevet flere artikler om sortspætter og som medvirkende i radioprogrammet Natursyn på DR P1, har han været med til at udbrede kendskabet til sortspætten. Sortspætten kom første gang til Sønderjylland i 1985, og i år er han oppe på at følge 27 sortspættepar i grænseområdet.

Hans ringmærker også ungerne og han markerer træer med sortspættehuller. Den påmalede markering og registrering af påbegyndte og færdige sove- og redehuller gør det lettere at finde yngleparrene de efterfølgende sæsoner, men markeringen bruges også i et samarbejde med skovvæsnet, så redetræerne ikke bliver overset i forbindelse med skovning. Registreringen sker ikke alene af hensyn til sortspætterne men også til andre fugle som hulduer, alliker, perleugler der kan bruge sortspættens huller som redehuller (se nyhedsartiklen fra 23. marts samt Naturstyrelsens nyhedsartikel http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/ArkivSNS/Maj2010/RoldSkovHulduer.htm).

Kontakten til Hans Christensen er skabt af et nyt medlem af caretakergruppen for Rold Skov, biologistuderende Anders Grøndahl Nielsen. Anders har længe interesseret sig for fugle (se http://galathea3.emu.dk/tvaerfagligt/forskerspire.html), og han satser nu på udforskning af spættefuglene. I den forbindelse har han assisteret Hans Christensen med ringmærkningen af sortspætter og han vil hjælpe ham med udnyttelsen af det omfattende datamateriale. Men sortspættebestanden i Rold Skov udgør et glimrende supplement. Der er dog behov for en kraftigt forbedret registrering af sortspættehullerne, og denne registrering påbegyndtes i weekenden. Der vil senere blive rettet henvendelse til skovbruget med et tilbud om, som i Sønderjylland, at lave påmalede markeringer på træer med sortspættehuller.

Anders Grøndahl og ESA

13-04-2012: Negative fund er også vigtige

På mange registreringsture finder caretakerne ikke de fugle som de leder efter. Men hvis eftersøgningen har været systematisk, så har sådanne negative fund stor betydning. Der har i år uden held været lyttet systematisk efter grønspætten mange steder. Så måske er det rigtigt at bestanden fortsat er på 10 % af hvad den var i 1990erne. Der kun hørt meget få nye hedelærker efter at de første ankom i midten af marts. Vi håber at grunden er at resten er blevet forsinkede på deres træk til Danmark. Endelig er rørhøgen tilsyneladende endnu ikke ankommet til Gravlev Sø. Hvis den alligevel kommer, så bliver det væsentligt senere end normalt.

ESA

01-04-2012: Caretakergruppen på Skånetur

Det er ikke aprilsnar at 14 medlemmer af caretakergruppen for Rold Skov var på fugletur i Skåne fra torsdag den 29. marts til søndag den 1. april. Skåne er et eldorado for fuglekiggere. Desuden gav turen, der var arrangeret af Anders Horsten, mulighed for grundige iagttagelser af fugle der sjældent eller slet ikke ses i Rold Skov. Det var i øvrigt ikke kun os fra caretakergruppen der kiggede på fugle i Skåne. Ved en kongeørnerede mødte vi en endnu større gruppe fra DOF Nordsjælland, herunder nogle fra den store caretakergruppe for Grib Skov.

Efter en kort nat med færgen fra Grenå til Varberg startede vi torsdag morgen med observationer af hav- og engfugle på Getterön, et af Sydskandinaviens helt store fugleområder der ligger umiddelbart nord for Varberg. Selv om vi på turen hjemad også besøgte nogle af Sydskånes vigtige fuglelokaliteter, så var hovedmålet for turen de store skov- og vådområder i det nordøstlige Skåne.

Med udgangspunkt i vandrerhjemmet i Kristianstad startedes med iagttagelser af de 3500 traner, der forberedte sig på overnatningen ved Pulken. Tidligt næste morgen så vi tre urfuglehanner på deres spilleplads. Andre highlights var en havørneparring på en ny rede, kongeørne ved to reder, en fiskende fiskeørn, vandrefalkeparret på Kristianstads vandtårn, en paukende rørdrum, og territoriestriden mellem et ynglepar af lille flagspætte og en indtrængende hun. Vi så også nogle af Skånes overvintrende hvide storke. Den mest påfaldende fugl var dog nok den smukke røde glente. Vi iagttog op imod 100 glenter, men det er ikke så mærkeligt. Efter et stort hjælpearbejde er Skånes bestand af denne rovfugl kommet op på næsten 1000 ynglepar.

I alt så vi 111 fuglearter. Men det krævede også en stor indsats, så det blev ironisk bemærket at Skåneturen ikke var nogen "skånetur" for de svagelige. Til gengæld er vi velforberedte hvis der i Rold Skov optræder arter nye arter som trane, rød glente, lille flagspætte og svaleklire.

ESA

25-03-2012: Stormfald og renafdrifter gavner hedelærkerne i Rold Skov

Ud fra navnet "hedelærke" kan man undre sig over at Rold Skov er blevet denne fuglearts bedste ynglelokalitet i Danmark. Men caretakergruppen kunne i 2010 registrere den melodiske og lidt sørgmodige sang af hele 35 hedelærkehanner. Det er mere end tre gange så mange som på den næstbedste danske lokalitet (DOF: Fugleåret 2010, side 102).

Det er dog ikke en sikker førerposition. I den store fugleundersøgelse fra 1995 fandt man kun et enkelt ynglepar i Rold Skov. Den store bestand fra 2010 kan hurtigt reduceres og endda vende tilbage til 1995-niveauet. Hedelærken har nemlig tilpasset sig til nåleskovsdriften på sandet jord. Den yngler i nyplantninger og den forsvinder igen efter få år fordi bevoksningerne begynder at gro til. Derfor er hyppige stormfald og renafdrifter vigtige for artens forekomst.

Der er siden 14. marts hørt en del hedelærker i Rold Skov. Hedelærken er nemlig en trækfugl, og hannerne begynder at synge på deres territorier i midten af marts. De bliver ved med at synge længe, for de får to kuld unger. Men det er i slutningen af marts og begyndelsen af april at sangaktiviteten er størst. Deres sang, der ofte er forbundet med sangflugt, høres bedst om morgenen. Territorierne findes i de sandede lysninger med nytilplantet nål, som i disse år er almindelige i dele af Rold Skov-området. Hedelærkerne er i de tidligere år især blevet observeret i et bredt bælte fra Rold Vesterskov (med de fleste) til skovene øst for Madum Sø (også en del). Det er altså ikke mindst i disse områder at caretakerne skal ud. Der er en god chance for at resultatet igen i år bliver at Rold Skov opnår en førerposition.

ESA

23-03-2012: Sortspætter løser boligproblemer for hulduer i Rold Skov

Der er i Rold Skov en generel boligmangel for de store hulrugende fugle som ikke selv kan udhugge deres rede. Moderne skovbrug tillader nemlig kun få store hensygnende træer med naturlige redehuller. Desuden kan de fleste naturlige huller ikke bruges fordi de placerede så de kan let plyndres af rovdyr. Boligproblemerne har været specielt alvorlige for hulduerne. Men problemerne ser på mystisk vis ud til i stort omfang at være blevet løst! Hulduen var for bare 30 år siden en sjælden ynglefugl, men dog med 2 par i Rold Skov. Men i midten af 1990erne var der omkring 20 ynglepar i Rold Skov. Og i 2010 kunne caretakergruppen høre den ret svage todelte kurren af over 80 hulduehanner!

Hvad er årsagen til hulduernes fremgang? Den helt afgørende forklaring er at der er indvandret en stor bygmester. Det drejer sig om den kragestore sortspætte med sin sorte fjerdragt og med det røde oven på hovedet. Det første ynglepar i Nordjylland etablerede sig i Rold Skov i begyndelsen af 1970erne, i 1990erne var der omkring 10 par, og i 2010 kunne caretakergruppen finde mellem 7 og 10 ynglepar. Det lyder ikke at meget, men sortspætterne er meget flittige udhuggere af sove- og redehuller. Disse huller er placerede så det er svært for rovdyr (bortset fra skovmår) at lave plyndringer. De findes typisk 10 meter oppe i store gamle bøgetræer, og der er ingen grene nedenfor. Da skovmårerne er gode til at huske gamle huller, så har den naturlige selektion givet sortspætterne en instinktmæssig lyst til at producere nye huller. Da mange af disse huller desuden kan holde i mange år, så kan en ret fåtallig bestand af sortspætter løse boligproblemerne for mange andre fugle. Det gælder som nævnt hulduerne, men i hvert fald i udlandet har hullerne stor betydning for perleuglerne. Desuden får de aggressive alliker også mulighed for at etablere sig i skoven, af og til ved at mobbe hulduer og sågar sortspætter væk fra redehullerne.

Der er altså god grund til at man i EU er blevet enige om at der skal værnes om sortspætterne i Rold Skov. Men beskyttelse kræver viden, og den viden er det kun caretakerne der producerer. Derfor er det vigtigt for caretakergruppen at lede efter sortspættepar, og det sker i første omgang i februar, marts og den første halvdel af april. Hvis man færdes meget i skoven er det ikke svært en gang imellem at høre og måske se fuglene. Mens de flyver høres det metalliske flugtkald, og når de er landet i et træ høres deres langtrukne siddekald. Disse to lyde høres også i forbindelse med redebygning, men to andre lyde er vigtigere for at lokalisere ynglepar. Den ene er den gennemtrængende trommen der varer næsten 2 sekunder (i modsætning til den store flagspættes halve sekund). Den anden lyd minder om grønspættens latter, men den er skarpere og mere monoton. Det er især med trommen og "sang" at sortspætteparret marker sit yngleområde. Men man kan også lytte efter hulduerne! Deres kurren peger med stor sandsynlighed på at man er i et sortspætteterritorium. Set fra et registreringssynspunkt er det dog besværligt at dette territorium kan være på meget mere end en kvadratkilometer og at der kun er plads til én fugl i redehullet. Den anden fugl (oftest hunnen) kan overnatte i et hul meget langt fra reden. Men registreringsvanskelighederne skal overvindes for at fremskaffe den vigtige viden om skovens sorte bygmester.

ESA

17-03-2012: Får grønspætterne et come-back i Rold Skov?

Det har set sort ud for grønspætterne i Rold Skov. For knap tyve år siden fandtes der 50 ynglepar i Rold Skov (DOFs Fuglenes Danmark, side 467; lokalitetsundersøgelsen 1993-96 siger dog 27-44 YP). Men Gert Rasmussen opgjorde for caretakergruppen bestanden til ca. 2 til 4 par i 2010 (og indregnede endda dele af Willestrupskovene). Det er tale om en katastrofal tilbagegang, som ingen endnu helt har kunnet forklare. Men måske er bestanden på vej op igen? Det håber caretakergruppen at få svar på i løbet af foråret 2012.

De allikestore og grønlige grønspætter er sky og gode til at skjule sig. Og i modsætning til de andre spætter trommer grønspætterne stort set ikke. I stedet registreres de især ved at lytte efter den karakteristiske "latter" (som bruges af både han og hun). Den fungerer som anden fuglesang og høres især i marts og april. Egnede lokaliteter er prægede af en blanding af gammel løvskov, mange bevoksningskanter og åbne græsarealer. Rederne udhakkes nemlig mest i store og delvist mørnede træer. Og føden består mest myrer, der som bekendt lever på åbne græsarealer og hvor sol kan komme ned mellem træerne.

Grønspætterne strejfer noget rundt før de danner par, så de observationer der er gjort tidligt på året bliver ikke nødvendigvis til ynglepar. Her er alligevel en status per 11. marts: Der er i 2012 i Skørpinglund set to grønspætter samtidigt (endda på tre forskellige dage). Der er hørt og/eller set enlige grønspætter i Bjergeskov, Brændeskov, Sønderskov, Rold Østerskov samt ved Store Økssø og ved SV-enden af Madum Sø. Der er også en observation i Rold Østerskov fra november 2011. Der er mange grønspættevenlige dele af Rold Skov, der endnu ikke er besøgt. Men husk at der er behov for mere end en enkelt grønspættelatter for at konstatere et ynglepar. Husk også at grønspætterne er meget følsomme overfor forstyrrelser i nærheden af ynglestedet. Så der skal lyttes meget, og på forsigtig afstand, før vi ved om skovens grønne myresluger er på vej imod et come-back.

ESA

06-12-2011: Tur til Gravlev Ådal

Søndag den 4. december havde vi årets sidste tur. Trods dystre vejrudsigter, der varslede om både regn, hagl og høj vindstyrke, havde 14 mennesker vovet sig ud.

Allerede inden alle var mødt op, havde de første to set isfugl lige før parkeringspladsen, hvor vi skulle samles. Det blev også den eneste isfugl på denne tur, men meget andet godt skulle vise sig! Lige inden afgang blev vi ”ønsket god tur” af en flot musvåge – siddende på en pæl – og en ravn, som fløj hen over os. (Vi så en del musvåger langs hele ruten).

Mens vi bevægede os ad smattede stier ned gennem ådalen mod Gravlev, så vi mange småfugle som f.eks. dompap, sumpmejse, spætmejse og utallige bogfinker. Sjaggere og vindrosler i større og mindre flokke, dels overflyvende og dels fouragerende. Også en flok silkehaler fik vi i kikkerterne. På hele turen optrådte store mængder af ringduer, siddende i toppen af bøgetræerne og flyvende i meget store flokke over træerne. Ved Gravlev Kilde ”vimsede” en meget fin bjergvipstjert rundt og søgte efter føde ganske upåvirket af vores tilstedeværelse.

En blå kærhøg hun lavede den mest fantastiske opvisning ud over det flade område før Gravlev Sø. Snart oppe og snart nede. Ved søen var det tid at sætte teleskoperne op og nyde en velfortjent kop kaffe. (Vi fik på hele turen nogle få og kortvarige byger, og temperaturen var 4 grader!). Der var nok at se på derude på søen: knopsvane, knarand, skeand, pibeand, krikand, taffeland, hvinand, troldand, skarv og naturligvis en hel del blishøns, men alt i alt et fint udvalg. Som en ekstra oplevelse landede en stor skallesluger han lige midt ude på søen. En spurvehøg jagede nogle småfugle op på den anden side. Vi havde forventet at se sangsvaner på søen, men de dukkede først op, flyvende hen over os, da vi forlod stedet.

Lige inden vi nærmede os parkeringspladsen for at køre hjem, fik vi øje på et ravnepar oppe over Rebild Bakker. De fløj synkront, vendte om på ryggen, dalede ned og fløj op igen, næsten hele tiden fuldstændig synkront. En dans - helt fantastisk oplevelse. Det var vel indledningen til næste års kuld, vi oplevede her?!

Endnu en DEJLIG dag i den danske natur!


20-11-2011: Ingen hvidvingede ved St. Økssø i dag

8 medlemmer af caretakergruppen forsøgte her til morgen, uden held, at genfinde den flok hvidvingede korsnæb, som den seneste uge er blevet set i området syd for St. Økssø.

Tæt tåge og ringe sigt gjorde ikke opgaven nemmere, og selvom der blev set og hørt en del korsnæb, fandt vi ingen hvidvingede.

AHO

14-11-2011: Hvidvingede korsnæb i Rold Skov

Årets invasion af Hvidvinget Korsnæb har nu også ramt Rold Skov.

Ornitolog Hans Christoffersen kunne således i dag melde ud, at mindst 20 individer holder til i en blandet flok af korsnæb i området omkring badebroen ved St. Økssø.

Mon ikke dette vil lokke en del fuglekiggere til området i de kommende dage?

AHO

09-11-2011: Tur til Halkær Sø

Søndag den 6. november gennemførte vi i Roldgruppen vores anden fugletur. Denne gang gik turen til Halkær Sø. Mødestedet for turen var Naturcenteret i Halkær kl. 10, og fremmødt var 10 personer, heraf 7 fra caretakergruppen. Vi fordelte os i tre biler og kørte i kortege (en lille af slagsen) til første stop tæt på søen ikke langt fra vores mødested.

Der var rigtig mange svaner og andefugle. Desværre blev en del pibeænder skræmt ved synet af os! Underligt, men måske forståeligt, da en pibeand nok ikke har lært at se forskel på en fuglekikker og en jæger!

Ved nærmere eftersyn fik vi fundet frem til følgende arter:
Knopsvaner, en flok sangsvaner flyvende lavt over søen, mange pibeænder, taffeland, knarand, enkelte hvinænder, en enkelt skeand (hun), krikand, mange troldænder, nogle få spidsænder, fiskehejre, skarv, en lille lappedykker, toppet lappedykker og siddende i en busk i det fjerne den hvideste musvåge set i mands minde. Desuden hørte vi lille korsnæb.

Næste stop var på samme side af søen oppe på en skråning med fantastisk udsyn over søen og med et vældigt leben af småfugle i træerne omkring os samt i luften over os: stillits, vindrossel, dompap, syngende rødhalse, gulspurv, bogfinke, kvækerfinke, grønsisken, gærdesmutte og grønirisk. På søen kunne vi supplere med viber stående i vandkanten på en baggrund af to dobbeltbekkasiner, længere ude en lille skallesluger og i luften store flokke af viber og hjejler. Et meget fint sted, og så var der læ!

Sidste stop på turen var ved det lille fugletårn på den anden side af Halkær Sø. Samme repertoire dog med en lille, men ikke uvæsentlig tilføjelse i form af en bjergand (hun) mellem troldænderne samt en enlig gråstrubet lappedykker.

Klokken havde sneget sig hen ad 13, og turen var slut. En rigtig dejlig tur med mange fugle, god stemning og den altid gode guide (ha, ha), men det er ikke engang løwn!

Nu glæder vi os til næste tur i december ved Gravlev Sø – husk vanterne!


13-04-2011: Spændende foredrag med Klaus Dichmann

Lørdag d. 9. april havde Rold-gruppen besøg af Klaus Dichmann, der i løbet af en aften leverede et spændende og inspirerende foredrag om uglerne i Danmark og Nordtyskland. Foredraget havde trukket 24 tilhørere, hvilket er meget flot taget i betragtning, at det var henlagt til en lørdag aften.

Da gruppen i foråret har hængt 20 kasser op til Perleugle handlede første del af foredraget om denne charmerende skovugle. Det ser ud til, at arten er ved at være etableret i det centrale Jylland, og det er nu håbet, at den vil tage Rold Skov i besiddelse.

Udover Perleugle gjorde Klaus også status over de øvrige uglearter i Danmark. Det var både spændende og inspirerende at høre Klaus fortælle, og efterfølgende har uglefolkene i Rold-gruppen besluttet sig for at fortsætte den målrettede opsætning af kasser i 2012.

(AHO)

06-04-2011: Foredrag med Klaus Dichmann

Lørdag d. 9. april lægger ugleekspert Klaus Dichmann vejen forbi Rold Skov, for at øse af sin enorme viden om de danske ugler.

Foredraget har fokus på perleugle og slørugle, men Klaus vil også fortælle om andre arter, samt om udviklingen i vores nabolande.

Foredraget finder sted kl. 19.30 på Skillingbro Naturcenter. Arrangementet er gratis og alle er velkomne! Yderligere oplysninger kan fås hos Anders Horsten på 51 94 21 09.

AHO

13-03-2011: Årets første tælling

På en diset dag med let regn tog Rold-gruppen hul på årets fugletællinger i skoven.

Fokus er i år rettet mod skovene vest for Hobrovej, hvor det især er arterne på områdets udpegningsgrundlag vi kigger efter.

Vi har inddelt området i tre dele, og med et rigtig flot fremmøde (17 personer), var der masser af fuglefolk i felten i dag!

Størst succes havde central-gruppen, der stødte på 2 meget aktive sortspætter i området omkring 'Kalkværket. Østgruppen havde også en fin tur med et duehøge-par ved rede og fire hedelærker. Mindst held havde vest-gruppen, der dog kunne glæde sig over syngende huldue.

Dermed er foråret i skoven skudt i gang, og vi kan kun glæde os til de kommende måneders spændende oplevelser!

AHO

10-03-2011: Rold Skov-gruppens hjemmeside hædret på årsmøde

6 aktive fra Rold Skov-gruppen deltog i forrige weekend i det årlige caretaker-træf i Skærbæk i Sønderjylland. Og efter en masse spændende indlæg weekenden over ventede en dejlig overraskelse på falderebet:

Rold Skov-gruppens hjemmeside blev kåret til årets caretakerhjemmeside! Valget blev bl.a. begrundet med, at siden udstråler engagement og giver indtryk af en gruppe, der hygger sig med hinanden. Det indtryk tror jeg alle fra gruppen kan bekræfte!

Der blev delt rødvin ud til de fremmødte caretakere, som vil blive gemt til næste fællesarrangement i gruppen.

Et flot skulderklap til alle i gruppen!

AHO



07-03-2011: Fugletur i dybfrossen skov

15 personer var lørdag d. 5. marts mødt frem til den første af forhåbentlig mange fugleture i Rold Skov, arrangeret af den nystartede Rold Skov Lokalgruppe.

Turens tema var det tidlige forårs fuglestemmer, og ruten var lagt i området omkring St. og Ll. Økssø.

Dagen startede med en flot solopgang i bidende kulde, ikke mindst pga. den friske vind. Det betød også, at fuglene var forholdsvis tavse, men fik da hørt en række af de typiske forårsarter, såsom bogfinke, blåmejse, musvit og spætmejse. Mest bemærkelsesværdigt var en flok på 9 ravne, der fløj lavt over vores hoveder, ligesom en ivrig flok små korsnæb satte lidt liv i skoven.

Vi gentager turen i begyndelsen af april, helt bestemt lørdag d. 2. april. Her planlægger vi en lidt længere tur, så der bliver rigtigt gode muligheder for at blive fortrolig med skovens fuglestemmer. Læs mere om turen i vores kalender.

AHO

28-02-2011: Fuglestemmer for nybegyndere

Lørdag d. 5. marts inviterer caretakerne for Rold Skov på forårets første fuglestemmetur i skoven. Turen henvender sig først og fremmest til nybegyndere, men alle er velkomne.

Vi starter kl. 6 på P-pladsen ved Mosskovpavillionen og turen varer ca. 2 timer. Undervejs vil vi lytte efter det tidlige forårs fuglestemmer og forsøge at finde gode måder at genkende stemmerne på.

Senere på foråret gennemfører gruppen flere lignende ture, som man kan læse mere om i kalenderen.

AHO

18-02-2011: Ingen ugler i den iskolde nat

Her til aften valgte ni caretakere fra Rold Skov-gruppen at vælge de varme stuer og X-factor fra til fordel for en ugletur omkring den vestlige del af Rold Skov.

Formålet med turen var at eftersøge eventuelle tudende hanner af stor hornugle, en art, der er på områdets udpegningsgrundlag.

Turen startede ved Rold Storkro kl. 20, og vejret var fint med svag vind, let frost og et tyndt skydække. Efterhånden som vi kom rundt klarede det op, og temperaturen faldt til ned omkring 8 graders frost.

I to biler kørte vi ad offentlige veje rundt om skoven, mens vi med passende intervaller gjorde holdt for at lytte efter uglerne. For at øge chancerne havde vi medbragt en CD med stor hornugles tuden, som vi afspillede ved hvert stop.

Det blev en utrolig flot tur, ikke mindst da månen kom frem, og vi så flere gange flokke af kronvildt på jagt efter føde. Desværre var der ingen aktivitet blandt uglerne, så vi lyttede forgæves efter den store hornugler. Selv ikke natuglerne var i gang, hvilket var overraskende, men måske kan tilskrives den isnende kulde.

Klokken 22.30 afsluttede vi eftersøgningen ved Rold Storkro og kørte hjem for at få lidt varme tilbage i kroppen. Vi håber at køre turen igen et par gange i løbet af foråret, forhåbentlig med lidt flere ugler til følge. Og hvem ved, måske gemmer den store hornugle sig derude et sted?

AHO

13-02-2011: Dårlig generalprøve giver forhåbentlig en god premiere!

Her til aften, fire dage før lokalgruppens første offentlige ugletur, gik jeg Hesselholt Skov igennem på jagt efter syngende ugler. Selvom det var klart og stille hørte jeg ikke meget til uglerne. Måske var det for koldt? (3-4 graders frost).

En enkelt natugle kaldte kortvarigt fra den sydligste del af skoven, men det var først omkring kl. 23 at aftenens to eneste tudende hanner blev registreret.

Den ene sang fra området omkring Økssøhus, hvor der tidligere har været at par med unger, mens en anden svarede fra skovene vest for. Efter ca. 10 minutter holdt de inde og der blev ikke hørt flere ugler denne aften.

På onsdag afholder lokalgruppen en offentlig ugletur i området, og vi må håbe, at der er mere gang i uglerne.

AHO

11-02-2011: Fåtallige vintergæster i Gravlev ådal

Der er fortsat forholdsvis stille i skovene her i starten af februar, men i Gravlev Ådal kan man netop nu nyde synet af et par fåtallige vintergæster.

I Rebild Bakker blev en stor tornskade opdaget her til formiddag. Tornskaden blev set i i den sydlige del af bakkerne, tæt på hulvejen. Fuglen kunne således fint nydes fra den store P-plads på den nordlige side af hulvejen.

Herefter blev en lille skallesluger han opdaget i Gravlev Sø. Denne smukke fugl er næsten årlig i søen, men ofte er der tale om de mindre markante hunner. Derudover ligger der en del andre andefugle i søen, bl.a. stor skallesluger, hvinand, flokke af sangsvane og den første gravand.

AHO

29-01-2011: Perleuglekasser klar til indflytning

Caretakerne i Rold Skov har de sidste to weekender knoklet på for at få hængt 20 perleuglekasser op på velegnede ynglelokaliteter i Rold Skov.

Under kyndig vejledning fra perleugleekspert Klaus Dichmann er kasserne blevet placeret på lokaliteter, som svarer fint til de områder, hvor arten i dag yngler i Danmark og det nordlige Tyskland. Dvs. i ældre partier med nåletræer og tæt på åbne områder som f.eks. moser og heder.

I første omgang har arbejdet været koncentreret til området omkring St. Økssø og de store moser centralt i den statsejede del af skoven. På sigt er det caretakernes ambition, at der hvert år tilføjes nye kasser til området, suppleret med kasser til andre arter som natugle, vendehals og hvinand.

Nu er der bare at vente og se, om perleuglen kan finde vej fra sine nuværende ynglepladser i midt- og vestjylland, og indtage Rold Skov. Et er sikkert: Der bliver fest i caretakergruppen den dag vi står med det første perleuglepar i Rold Skov!

AHO

12-12-2010: 32 uglekasser klar til opsætning

Caretakerne i Rold Skov har netop samlet 32 uglekasser, 20 til Perleugle og 12 til Natugle, som i de kommende måneder vil blive hængt op på passende steder i skoven.

Natugle yngler allerede mange steder i skoven, men der er fortsat en del unge bøgebevoksninger, hvor kasserne kan afhjælpe manglen på gamle træer.

Perleuglen er endnu ikke konstateret ynglende i Rold Skov, men med artens spredning syd fra in mente, er det gruppens håb, at de nye kasser kan hjælpe arten på vej. Rold Skov minder på mange måder om de skove, arten yngler i i udlandet, så måske har Perleuglen en fremtid som ynglefugl i området?

Kasserne vil blive sat op i starten af 2011.

25-09-2010: Mange hulduer i Rold Skov

Caretakergruppen har i årets løb haft fokus på Hulduens forekomst i Rold Skov området. De mange ture i skoven har givet fuld valuta for anstrengelserne med mange observationer, især af syngende hanner.

Kortet viser den øjeblikkelige udbredelse og giver et godt indtryk af hvor almindelig denne lidt sky due efterhånden er blevet i vores nordjyske skovbillede. Hulduen er i det forgangne år registreret på mere end 110 egnede ynglelokaliteter i skoven, hvoraf langt de fleste er syngende hanner eller fugle set parvis på egnet biotop. En del par blev som forventet set i gammel naturskov og ofte i tilknytning til skovens mange gamle sortspættehuller.

Vi har vurderet bestanden til mindst 81-86 par, men da hulduen ikke er særlig territorial udover ved selve redehullet, kan det være vanskeligt at vurdere den aktuelle ynglebestand.

Hulduen fouragerer ikke i selve skoven, men i det åbne land omkring skoven og kan være overset rundt omkring, da den kun kræver et enkelt egnet redetræ og ikke nødvendigvis større løvskovspartier.

Det er dog tydeligt, at den er udbredt i næsten alle skovens løvskovsbælter og er kun fraværende i de store områder med nåleskov.

Vi opsatte yderligere 7 redekasser til arten, men der var ingen hulduer i nogen af kasserne i år, desværre.

Med en anslået samlet bestand på næsten 100 ynglepar, må Rold Skov med rette anses som værende et kerneområde for denne art - måske har vi Danmarks største bestand?

GRA

30-07-2010: Yngletal for udvalgte arter i Rold skov området i 2010, incl. Skindbjerglund, skove øst for madum Sø samt dele af Willestrup skovene.

Trane ? ( under indvandring )
Fiskehejre ? ( desværre ikke optalt )
Taffeland 1 par
Troldand 2 par
Gravand ca 5-10 par
Grågås 10 par
Lille Lappedykker 1-2 par
Gråstrubet Lappedykker 3-4 par
Bynkefugl 2 par
Bjergvipstjert 14-17 par
Hvid Vipstjert + 25 par ( ikke optalt overalt )
Rødtoppet Fuglekonge 0-3(4) sy
Hedelærke 35 sy
Vibe 7 par
Dobbeltbekkasin 3-5 par
Grønspætte ca 2-4 par
Sortspætte 7-10 par
Stor Flagspætte 60-75 par ( mindst )
Spætmejse 205 par/TH ( ikke optalt overalt )
Sumpmejse 91 par/sy ( ikke optalt overalt )
Træløber 86 par/sy ( ikke optalt overalt )
Rødstjert 55 sy ( ikke optalt overalt )
Rød Glente 0-1 par?
Duehøg 6-10 par ( mindst )
Musvåge 58 par ( ikke optalt overalt )
Hvepsevåge 5-8 par ( mindst )
Rørhøg 1 par
Ravn 13-16 par
Huldue 81-86 par/sy hanner
Rødrygget Tornskade 35-47 par

Gert Rasmussen


06-07-2010: Diverse nyheder fra Rold Skov

Her primo Juli og inden slutspurten sættes ind mhp at få registreret skovens bestand af Rødrygget Tornskade i Rold Skovs store område, er det foreløbige resultat 26-42 par. Flere fugle synes at være ankommet lidt sent i år. Mange af skovens ynglelokaliteter var tomme primo Juni, men heldigvis dukkede der efterfølgende en del par op i området i løbet af uge 23.

Igen i år er Rebild Bakkers flotte hedelandskab uden tornskader - dette på trods af, at området tilsyneladende stadig byder på egnede levevilkår, bl.a. i form af afgræsning af får samt pænt med store insekter i området.

Hedelærke springer stadig alle rekorder og med hele 35 syngende hanner/par vrimler det bogstaveligt talt med hedelærker i disse år i skoven. Alle er set og hørt på egnede ynglelokaliteter i form af åbne sandede nyplantede lysninger.

Det er lykkedes at registrere 13 par Ravne i Rold Skov i år. Arten er set ud over hele skovområdet og bestanden er sandsynligvis lidt højere, idet dele af skovens østlige områder ikke er efterset metodisk for arten og bestanden må derfor vurderes til at være på mellem 13-16 par i 2010. Der er yderligere 5-6 ledige territorier og bestanden må derfor formodes at kunne stige yderligere i de kommende år.

Endelig kan det kort nævnes, at der uden en decideret eftersøgning efter Musvåge, alligevel er fundet omkring 50 par i år. Den reelle bestand er dog en del højere og må formodes at være på mindst 75 par.

Området der afdækkes i år inkluderer skovene øst for Madum Sø samt dele af Willestrup Skovene.

GRA

06-06-2010: Mange skovhornugler i Rold Skov

I foråret 2010 er uglerne i Bjergeskov, Nørreskov, Vedsted Skov og Skørpinglund blevet fulgt meget nøje.

Og baseret på de seneste ugers natlige ture tyder meget på, at den ofte oversete skovhornugle har en god bestand i området. Således er der fundet kaldende unger fire steder i de undersøgte skove, og der er hørt territoriehævdende hanner yderligere to steder. Det ser ud til, at den store andel af nåletræer kombineret med mange lysninger gør Rold Skov meget attraktiv for arten.

Skovhornugle er slet ikke registreret i de pågældende områder under Fuglenes Danmark, men arten er utvivlsomt overset, da det kræver en del natlige ture at få den kortlagt.

AHO

30-05-2010: Rødtoppet Fuglekonge - nu hele 3 syngende fugle fundet..

28/4 opdagede undertegnede en syngende Rødtoppet Fuglekonge i Nørlund Skov. Den sang fra en yngre rødgransbevoksning ned mod Lindenborg Å. Idag genfandt jeg så fuglen syngende på samme sted som sidst og endnu bedre - endnu 1 sy fugl andetsteds i Nørlund Skov.

20/5 hører Torben Nielsen yderligere en fugl syngende fra Jægersborg skov

Rødtoppet Fuglekonge er en sjælden fugl i Nordjylland og ses som regel kun sporadisk i Skagen - ellers stort set ikke.

Med hele 3 sy fugle, hvoraf den ene ihvertfald synes meget stationær, kunne det måske være en indikator for at arten er ved at indtage Danmarks største skov.

Sidste år kunne Korttået Træløber også opleves ved Skadsholm i en længere periode, hvilket måske også er en forsigtig indikator for en offensiv fra den kant af.

Det blir spændende at se hvorvidt der er tale om tilfældige obs eller om Rold Skov har eller får en fast bestand af disse spændende fuglearter.

Gert Rasmussen

30-05-2010: Registrering af hvepsevåge

Søndag d. 13. juni fra klokken 10-14 gennemfører caretakerne for Rold Skov en koordineret registrering af hvepsevåger i Rold Skov. Ved at placere deltagerne på strategiske steder rundt om skoven håber vi på at få registreret så mange hvepsevåger som muligt i parrings- og territorialflugt.

Alle, der måtte have lyst til at deltage eller høre mere om arrangementet, er meget velkomne til at kontakte Anders Horsten på anders_horsten@hotmail.com for flere informationer om arrangementet.

20-05-2010: Eldorado for Bjergvipstjert

Gravlev & Lindenborg Ådal rummer ikke overraskende en stor ynglebestand af Bjergvipstjert - pt er bestanden opgjort til 14-17 par,hvilket er rigtig flot.

Dele af især Lindenborg Å er dog noget så udansk som ret utilgængelig.., hvilket gør det svært at vurdere og registrere bestanden. Strækningen fra Skillingbro - Fruerlund Dambrug synes dog at rumme mulighed for endnu flere par - ja faktisk er det her meget svært at adskille parrene fra hinanden.

Arten synes dog at være forsvundet fra flere tidligere ynglelokaliteter i området, bla. Volbjerg, Ravnkilden, Rødebro og der synes også at være færre ved Kousbækken end i tidligere år?

Samme område huser normaltvis en pæn bestand af Isfugl - men det er bemærkelsesværdigt så få Isfugle der er blevet registreret i løbet af vinteren og foråret. Måske har den strenge og isfyldte vinter været lidt for hård kost for den lille smukke blå juvel?

Gert Rasmussen

17-05-2010: Tranen på vej som ynglefugl i Rold Skov?

April måned har i år budt på 2-3 traner flere steder i Rold Skov området. Området omkring Madum Sø/Langmosen har i Marts/April haft besøg af traner - fuglene var ret aktive og sås flere steder i området, men var i perioder ret aktivt trompeterende ved netop Langmosen.

Der er også meldinger om traner fra andre steder i skoven, bl.a. fra Teglsø i Rold Vesterskov hvor de er set og hørt flere gange - bl.a. af den lokale skovfoged. Det må formodes at det er de samme fugle der er set her, selvom der er ret stor afstand mellem disse lokaliteter.

Vi troede fuglene helt havde forladt området igen, men noget tyder rent faktisk på, at et par gør yngleforsøg ved et mose et sted i skoven..men adfærden tyder ihvertfald på at tranerne er ved at etablere/har etableret et territorium - og forhåbentligt vil de slå sig fast ned i området i løbet af nogle år, måske med flere par endda..

Rold Skov området byder på flere velegnede yngleområder for arten og det blir spændende at se den fremtidige udvikling.

Gert Rasmussen

09-05-2010: Status for Ravn og Huldue:

Ravn:

Som det ser ud i øjeblikket rummer Rold Skov området i år 11-14 ypar ( incl. Skindbjerglund ). Alle parrene ruger eller har unger i øjeblikket og alt ser fint ud. Et par har bygget ny rede i umiddelbar nærhed af et duehøgepar, hvilket overrasker lidt.. Dette par og andre iøvrigt, udviser stor tolerance overfor både sankning og færdsel i umiddelbar nærhed af redeområdet - ravnen er ikke længere en sky fugl..

Huldue:

En gennemgang af skovens bevoksninger med ældre løv har indtil videre bragt 65-73ypar/sy hanner for dagens lys. Flere områder er dog ikke gennemset endnu og det må forventes at antallet vil vokse yderligere i takt med forårets kommen. Arten synes udbredt i de fleste af områdets bevoksninger med ældre løv og gerne i områder med gamle sortspættehuller. Har vi Danmarks største bestand ?

Øvrige arter pt:
Spætmejse 197-205 par
Træløber 84-86 par
Sumpmejse 77-91 par
Grønspætte 2-4 par ( få!)
Sortspætte 6-10 par
Stor Flagspætte 65-73 par
Musvåge 32-38 par
Bjergvipstjert 12-13 par
Grågås 10 par
Dobbeltbekkasin 3 par

Gert Rasmussen


08-05-2010: Skoven vrimler med hedelærker.

Sidste års sporadiske ynglefund af hedelærke ( 5-7 par ), er i år blevet mangedoblet til hele 27 par/sy hanner. 5 ud af 7 lokaliteter fra sidste år er besat igen i år og desuden altså fundet på mange nye lokaliteter i området. Hedelærkens store øjeblikkelige bestand skal ses i lyset af de mange sandede lysninger med nytilplantet nål som findes i Rold Skov området i disse år, og som yder ideelle livsvilkår for arten. En koordineret indsats hvor disse lysninger er blevet gennemgået har altså givet pote. Artens hovedudbredelse synes at ligge i skovens sydlige del i et bredt bælte fra Rold Vesterskov ( 11 par ) til skovene øst for Madum Sø ( pt. 7 par ). Når lysningerne gror til i græs mv forlader mange af hedelærkerne nok Rold Skov området igen - så det er med at nyde det lige så længe det varer :-9

Gert Rasmussen



12-04-2010: 7 kasser til huldue i Nørreskov

Caretakergruppen har i løbet af foråret hængt 7 hulduekasser op i Nørreskoven. Kort efter ophængningen viser kasserne allerede tegn på besøg, idet der sidder dun omkring hullerne. Og fra den ene kasse fløj, noget overraskende, en natugle ud ved seneste besøg.
Nu venter blot at følge foråret og finde ud af, om opsætningen får betydning for bestanden af huldue, og måske natugle, i skoven.



23-02-2009: Perleugle i Rold Skov

Her til aften hørte caretaker Jens Vinge en perleugle på sin løbetur i Fællesskov. Uglen blev hørt synge flere gange i området omkring Klodholm, men desværre kunne fuglen ikke genfindes ved en eftersøgning senere på aftenen. Vi vil dog holde øje med området i de kommende uger, ikke mindst i forbindelse med Operation Perleugle d. 7. marts, hvor skoven vil vrimle med caretakere!



08-02-2009: Masser af ugler i skovene

På nattens registrering af ugler i den statsejede del af Rold Skov blev der registreret hele 18 syngende natugler, mens der desværre ikke blev registreret hverken perleugler eller store hornugler.

De mange natugler skal ses i forhold til, at der under Fuglenes Danmark kun blev registreret mellem 16 og 25 ynglepar i hele skoven, hvoraf den statsejede del kun udgør ca. 1/3. Forskellen kan med stor sandsynlighed tilskrives den mere grundige dækning i caretakerprojektet, hvor 13-15 personer traver statsskovene gennem på kryds og tværs i de mørke timer.

Det skal blive spændende at kommer rundt i skovene igen til marts og forsøge at genfinde uglerne. Derudover vil caretakerne vende tilbage til sommer, når ungerne er store og sidder og kalder på forældrefuglene. Til den tid vil caretakerne bedre kunne vurdere den samlede ynglebestand og dermed svare på, om vi indtil nu har undervurderet ynglebestanden af natugler i skoven

07-01-2009: Årets første tælling

Lørdag d. 10. januar afholder caretakergruppen for Rold Skov årets første tælling.

Vi mødes på P-pladsen foran Rebildhus klokken 20 og tager derefter rundt i skoven i mindre grupper. Første tælling har fokus på ugler og forventes at vare 3-4 timer.

00-00-0000: 32 uglekasser klar til opsætning

Caretakerne i Rold Skov har netop samlet 32 uglekasser, 20 til Perleugle og 12 til Natugle, som i de kommende måneder vil blive hængt op på passende steder i skoven.

Natugle yngler allerede mange steder i skoven, men der er fortsat en del unge bøgebevoksninger, hvor kasserne kan afhjælpe manglen på gamle træer.

Perleuglen er endnu ikke konstateret ynglende i Rold Skov, men med artens spredning syd fra in mente, er det gruppens håb, at de nye kasser kan hjælpe arten på vej. Rold Skov minder på mange måder om de skove, arten yngler i i udlandet, så måske har Perleuglen en fremtid som ynglefugl i området?

Kasserne vil blive sat op i starten af 2011.

00-00-0000: I de seneste to weekender har medlemmerne i Rold Skov caretakergruppen hængt kasser op til perleuglerne i Rold Skov. Arten er endnu ikke konstateret ynglende i skoven, men med en lille bestand i det midt- og vestjyske er det gruppens håb, at aflæggere herfra vil etablere sig i skoven. Det skal i al fald ikke være pga. manglende redemuligheder at arten ikke føler sig hjemme!

I første omgang er opsat 20 kasser, med den største koncentration i området omkring de store moser ved Store Økssø. Det skal blive spændende at følge området i de kommende år. Det ligger i hvert fald fast, at der bliver fest i caretakergruppen, den dag vi har vores første ynglepar i området.

AHO 29. januar 2011

00-00-0000: Vinterens fugle indtager Rold Skov

For tiden er der rigtig gode chancer for at se en række spændende vinterfugle i Rold Skov-området. Især ådalene tiltrækker mange fugle og området er absolut en tur værd.

Ved Skillingbro og Tingbæk Dambrug er der således fast overvintrende isfugl og vandstær, ligesom her ofte ses bjergvipstjert, hvis ikke frosten bliver for hård.

I Gravlev Ådal udnytter flere hundrede sangsvaner søen som overnatningsplads, mens områdets vandløb også er værd at tjekke efter især vandstær. Det handler især om Kousbækken og Gravlev Kilde.

I ådalen og på skrænterne op mod Rebild Bakker bør man kigge efter stor tornskade, og en eller flere vandrefalke og blå kærhøge holder til i området og ses ofte jage henover engene.

I selve Rold Skov er der ofte mere stille, men går man tur i de gamle bøgebevoksninger tidligt om morgenen, har man chancer for at se og høre sortspætter, der lige nu er meget aktive. Endvidere er Rold Skov blevet berørt af invasionerne af både stor og hvidvinget korsnæb. Og skulle man vove sig ud efter solnedgang, så er natuglerne begyndt på ynglesæsonen og tuder især på stille, lyse nætter.

God tur!

AHO



00-00-0000: Vinterens fugle indtager Rold Skov

For tiden er der rigtig gode chancer for at se en række spændende vinterfugle i Rold Skov-området. Især ådalene tiltrækker mange fugle og området er absolut en tur værd.

Ved Skillingbro og Tingbæk Dambrug er der således fast overvintrende isfugl og vandstær, ligesom her ofte ses bjergvipstjert, hvis ikke frosten bliver for hård.

I Gravlev Ådal udnytter flere hundrede sangsvaner søen som overnatningsplads, mens områdets vandløb også er værd at tjekke efter især vandstær. Det handler især om Kousbækken og Gravlev Kilde.

I ådalen og på skrænterne op mod Rebild Bakker bør man kigge efter stor tornskade, og en eller flere vandrefalke og blå kærhøge holder til i området og ses ofte jage henover engene.

I selve Rold Skov er der ofte mere stille, men går man tur i de gamle bøgebevoksninger tidligt om morgenen, har man chancer for at se og høre sortspætter, der lige nu er meget aktive. Endvidere er Rold Skov blevet berørt af invasionerne af både stor og hvidvinget korsnæb. Og skulle man vove sig ud efter solnedgang, så er natuglerne begyndt på ynglesæsonen og tuder især på stille, lyse nætter.

God tur!

AHO



00-00-0000: Vinterens fugle indtager Rold Skov

For tiden er der rigtig gode chancer for at se en række spændende vinterfugle i Rold Skov-området. Især ådalene tiltrækker mange fugle og området er absolut en tur værd.

Ved Skillingbro og Tingbæk Dambrug er der således fast overvintrende isfugl og vandstær, ligesom her ofte ses bjergvipstjert, hvis ikke frosten bliver for hård.

I Gravlev Ådal udnytter flere hundrede sangsvaner søen som overnatningsplads, mens områdets vandløb også er værd at tjekke efter især vandstær. Det handler især om Kousbækken og Gravlev Kilde.

I ådalen og på skrænterne op mod Rebild Bakker bør man kigge efter stor tornskade, og en eller flere vandrefalke og blå kærhøge holder til i området og ses ofte jage henover engene.

I selve Rold Skov er der ofte mere stille, men går man tur i de gamle bøgebevoksninger tidligt om morgenen, har man chancer for at se og høre sortspætter, der lige nu er meget aktive. Endvidere er Rold Skov blevet berørt af invasionerne af både stor og hvidvinget korsnæb. Og skulle man vove sig ud efter solnedgang, så er natuglerne begyndt på ynglesæsonen og tuder især på stille, lyse nætter.

God tur!

AHO