Trækkende havørn 18/3. Foto: Søren Rostock

Sidste nyt
09-04-2024: Danmarks Naturfredningsforening i Gentofte índbyder til

Fugletur ved Gentofte Sø og Brobæk Mose

d. 17. april 2024 kl. 19:00 - ca. 20:30

Vi ser og lytter efter, hvad der er ankommet af træk- og ynglefugle og hører om mosens fredningshistorie og tilblivelsen af det nye trætopskjul.
Dette er en god anledning til at repetere de fuglestemmer, som kan høres her en tidlig forårsaften og se, hvor langt træer og buske er kommet i deres udspring.
Trætopskjulet, der blev opført og indviet i efteråret 2023, giver nye muligheder for at opleve mosens rørskov og trækronerne i den utilgængelige ellesump.

Medbring kikkert, solidt fodtøj og måske lidt at styrke sig på.

Turledere: Ulrik Reeh og Søren Rostock

Mødested ved nordenden af søen på plænen ud til Brogårdsvej

27-03-2024: Ny udgivelse
I april udkommer det første nummer af det nye analoge(!) tidsskrift Magasinet Naturen, som blandt meget andet bringer en artikel om sidste års sensationelle fund under bioblitzen af den sjældne vandplante stor najade i søen.

Udvalgte fugleobservationer siden sidst

• I perioden 29/2-23/3 er der på 12 datoer observeret mellem 2 og (mindst) 110 trækkende traner dagligt (13 observatører).
• 3/3 rastede en strandskade på søens tømmerflåde (Frank Desting). Det er den første rastende strandskade siden 2007. Også en gravand kom lavt hen over søen (FDe); det er områdets 12. fund af denne art.
• I perioderne 3-4/3, 7-8/3 og 24-25/3 har den siden 2015 fast tilbagevendende han af rødhovedet and opholdt sig i søen (17 observatører); indimellem har den opholdt sig i Nymosen, Sortedamssøen og Hanevad Sø i Ballerup.
• 13/3 blev en sølvhejre og fem hedelærker noteret på træk (Heidi Quist). Sidstnævnte dagstotal er den højeste for arten nogensinde.
• 14/3 kulminerede trækket af rød glente med hele 11 fugle (Anne Lumholdt, FDe), den fjerdestørste dagstotal hidtil. Det samme gjaldt trækket af blisgås med en flok på 111 (AL, FDe), den næststørste dagstotal hidtil.
• Samme dag toppede også musvågetrækket med ca. 1200 stk. (AL, FDe). Det er den største forårs-dagstotal nogensinde og overgås på årsplan kun af ca. 2000 trækkende 12/10 2003.
• 15/3 ankom gransangeren (FDe), og antallet af grønsiskener i mosen nåede op på ca. 200 (AL).
• 17/3 ankom hvid vipstjert (Anders E. Sørensen).
• 3/3 trak 50 viber forbi (FDe); sammen med en tilsvarende flok den 23/3 1982 er det det højeste antal viber hidtil.
• 21/3 sås parret af lille skallesluger for tilsyneladende sidste gang i dette halvår (FDe).
• 23/3 rastede en bjergvipstjert, sangdroslen ankom og hørtes bl.a. syngende, og søens faste bramgås fik selskab af en artsfælle (FDe). Samme dag ankom de første fuglekonger (Stig Ejdrup Andersen).

Den første forårsmorgentur i år
27/3 blev det for første gang i år såkaldt meteorologisk forår, dvs. at temperaturen fra solopgang til middag mindst var på højde med klokkeslættet. Det var dog stadig for koldt til flagermus; der var ingen at se eller høre med detektor før daggry. Til gengæld var der fuld gang i de butsnudede frøer, som to steder lod deres snurrende kvækken høre, mens der et tredje sted allerede var klumper af frøæg. Omvendt blev der et fjerde sted afholdt et gigantisk ’bunkebryllup’ med deltagelse af måske over 50 frøer, som dog endnu var tavse.

Hulrodet lærkespore kunne desværre ikke genfindes i mosen, men almindelig lungeurt og engkabbeleje blomstrede allerede hver med et enkelt skud hhv. i støjskoven og på høengen. Den nyindvandrede, lyserøde snylteplante skælrod uden bladgrønt blomstrede endda med mindst 65 skud.

Blandt fuglene sang hele syv sangdrosler, tre vandrikser og en kærnebider, ligesom tre store flagspætter trommede. Desuden myldrede mosen med nyankomne gransangere, hvoraf én gav en fin opvisning, idet den tog et langt bad i Sydbirkesøen (Krebseklohullet), hvor den indimellem holdt pause på de mange vandplanter, der rager op af vandhullet.

Gentofte Kommune havde bedt om en status på, hvorvidt deres folk i marken havde fået høstet sydfolden for rørskov, så ikke mindst kommunens ansvarsart, orkideen priklæbet gøgeurt kan få lys og luft til at blomstre i juni-juli. Det var desværre ikke tilfældet, og når der jo skal tages hensyn til fugle og frøer mv., er det nu for sent at foretage høsten. Vi må blot håbe på at orkideerne og de øvrige engblomster overlever et enkelt år med rær rørskov på store dele af engen i sydfolden.

28-02-2024: Nye udgivelser
Ved årsskiftet udsendte Lokalhistorisk Forening hæftet ”Gamle postkort fra Gentofte, Jægersborg, Vangede og Dyssegård” af Erland Hansen. Hæftet rummer en halv snes interessante og tankevækkende fotos fra området fra omkring forrige århundredskifte, og hæftet er derudover generelt en guldgrube for lokalhistorisk interesserede at gå på opdagelse i.

Under titlen ”Bare kom afsted!” bringer februarnummeret af DOF’s blad Fugle og Natur på s. 12-14 et fornemt portræt af Heidi Quist inkl. omtale af hendes engagement her i den lokale natur.

I den faste rubrik ”Årets fund” omtaler årets første nummer af Dansk Botanisk Forenings blad Urt på s. 26 fundene under bioblitzen i fjor af skælrod i mosen og stor najade i søen. Sidstnævnte med henvisning til en stor artikel om søens flora, som bringes i det næste nummer af Urt.

I det nyeste nummer af bladet Svampe (nr. 89) omtales i artiklen ”Nyt fra Svampeatlas” på s. 47 flg. nye arter for landet, fundet i Brobæk Mose i 2023: Kernesvampen Pseudomassana corni og tyksæksvampen Wettsteinina niesslii samt skorstensvampene Cytospora taxi og Stagonospora anglica. Ingen af arterne har danske navne (endnu).

Miljøstyrelsen har netop udsendt rapporten over resultatet af overvågningen af landets vigtigste søer i 2022. Om Gentofte Sø oplyses det glædeligvis, at siden 1989 er søvandets indhold af fosfor og klorofyl (et mål for planktonalger) reduceret væsentligt, mens (det lave) kvælstofindhold og den gode sigtdybde er uændret.

Fortsat sejlads på søen?
Det er næppe den store hemmelighed for nogen, at sejladsen på søen ikke er populær her i caretakergruppen, og glæden var derfor stor, da det for en halv snes år siden lykkedes os at få udskudt sejladsstarten fra 16/4 til 1/6 – selvom det stadig er alt for tidligt til ikke at forstyrre ynglefuglene. For nylig har Gentofte Sogns Grundejerforening meddelt, at foreningens både er i dårlig stand, og at man mangler nogen til at tage sig af dem og til at stå for bådudlejningen. Dette giver måske fornyet håb om et stop for den forstyrrende sejlads, som da fx også er forbudt i fx Utterslev Mose netop af hensyn til fuglelivet.

Udvalgte observationer siden sidst
• 31/1 rastende en sangsvane (Stig Ejdrup Andersen) og 2/2 to ditto ungfugle (Mikkel Holm Petersen), hvilket ikke er hverdagskost.
• I perioden 3-14/2 blev en ungfugl af kaspisk måge set i søen på fire datoer, hvor den især opholdt sig på tømmerflåden (Frank Desting, Anne Lumholdt, MHP, Simon Vikstrøm).
• 7/2 var den hunfarvede (brune) blå kærhøg atter på besøg (AL).
• 13/2 over 250 taffelænder (Kathrine Westh) er blandt de ti højeste antal af arten i søen nogensinde og det højeste antal siden december 2020.
• 16/2 hele 37 trækkende sanglærker (FDe) er det 8.-højeste antal nogensinde og det højeste siden oktober 1984.
• Siden 16/2 har en tillidsfuld bramgås holdt til, bl.a. græssende i Folkeparken (10 observatører).
• 17/2 startede musvågetrækket med syv mod NØ (FDe), og den foreløbige kulmination indtraf 24/2 med 11 i samme retning (AL, FDe).
• I perioden 17-28/2 blev den siden 2015 fast tilbagevendende han af rødhovedet and set i søen på fire datoer (24 observatører); indimellem har den opholdt sig i Sortedamssøen og Damhussøen.
• 18/2 ankom viben til søens holme (KW). Samme dag taltes hele 10 hvinænder på søen (Jørgen Hulbæk Christiansen), hvilket er det tredjehøjeste antal nogensinde og det højeste siden april 2013.
• 19-27/2 blev rød glente set trækkende på fire datoer (FDe, HQ).
• 24/2 ankom rørspurven (AL, FDe). Samme dag kulminerede antallet af lille skallesluger med fem stk. (Jens Ekelund).
• 25/2 parrede et hvinande-par sig i søen (René Petersen); måske vil hunnen gøre brug af kassen, der blev sat op til den i fjor?

Den sidste vintermorgentur i denne sæson
Den 27. februar mødte et uventet syn nærværende observatør midt inde i det ret utilgængelige Drosselkrat i mosens nordvestligste del. Her var der pludselig opstået en stor, åben lysning med lidt åbent vand i bunden, jf. foto. Det viser sig, at det er kommunen, der for nylig på forbilledlig vis har fjernet et stort krat af den invasive busk hvid kornel her. Et lidt mindre imponerende syn, som dukkede op efterfølgende, var de tilhørende, voldsomme traktorspor ud af mosen, men det er en pris, der er værd at betale.

I det sydlige vandhul i sydfolden var rosetterne af vandrøllike lette at se som altid på denne årstid, og på en stamme i mosen var der en stor flok af vinterhuesvamp. I søen var den rødhovedede and vendt tilbage fra Damhussøen og lå nu og sov i en flok af taffelænder. På himlen fandt et større forårstræk af ringduer sted, i alt 254 blev talt. Endelig hørtes for første gang i år jernspurv, træløber (to) og tyrkerdue syngende.

30-01-2024: Ny bog om orkideer
Kort før jul udsendte Aarhus Universitetsforlag bogen ”Vildtvoksende orkidéer” af Peter Wind, mangeårig leder af Danmarks nationale overvågning af orkideerne. Det er selvfølgelig ikke alle landets orkidebestande, der er blevet eller bliver overvåget, men den systematiske overvågning siden 1980 her i området spiller en stor rolle i bogen og får en særdeles fyldig omtale.

Udvalgte observationer siden sidst
• 22/12-11/1: Hybridgåsen canadagås x grågås sås jævnligt i perioden (TV, Mikkel H. Petersen, Frank Desting, Anne Lumholdt, Heidi Quist)
• 23/12 kulminerede vinterens forekomst af skægmejse med 10 stk. (Stig Ejdrup Andersen)
• 27/12 fløj en isfugl over Brobækken mod søen (ukendt observatør)
• 27/12 og 20/1 sås en hybrid gråkrage x sortkrage (FDe, HQ). Denne hybridtype er siden 2014 set jævnligt her.
• 4/1 stod der blandt sølvmågerne på isen også en enkelt ung kaspisk måge (FDe, Hjalte B. Johansen).
• 9/1 sås tre overflyvende hulduer (Poul Larsen); det er første gang nogensinde, arten ses her i januar.
• 9/1, 16/1 og 19/1 er foreløbig de eneste datoer i år med skovsneppe i mosen, dog kun en enkelt på hver dato (SEA, HQ, Helge Sørensen). De lave antal tyder på, at ingen har gennemsøgt mosens kildevæld i det tidlige daggry i perioden med hård frost.
• Vinterhalvårets invasion af gråsisken har sat sit præg også her, hvor forekomsten foreløbig kulminerede 13/1 med hele 120 individer (FDe).
• 14-15/1: en blå kærhøg, hun eller ungfugl, set rastende og fouragerende i mosen og på søens vestbred (Anders E. Sørensen, Bente Wonsild). Det er kun 10. gang nogensinde, arten ses rastende i området.
• 16/1 og 18/1 blev datoerne med det højeste antal af vandrikse i mosen – 7 stk. (HQ, FDe, AL, Ulrik Reeh).
• 23/1 kulminerede forekomsten af silkehaler med hele 94 overflyvende, fordelt på flere flokke (FDe).
• 25/1: Årets første to sanglærker på træk (FDe).
• 27/1 fløj både årets første havørn, en voksen fugl, årets første røde glente og årets første vandrefalk, en ungfugl, hen over søen (FDe).

Den 42. vinterpunkttælling ved søen
Som led i DOF’s punkttællingsprogram til overvågning af bestandsudviklingen for landets almindelige fuglearter (se https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet) gennemførtes 14/1 den 42. vinterpunkttælling i træk ved søen og i mosen. 34 fuglearter blev registreret; af de almindelige fuglearter var flere allerede i forårshumør, idet både skovskade, musvit og blåmejse sang lystigt, ligesom stor flagspætte lod sin trommen høre. Omvendt sås dog også en sangsvane trækkende mod syd. I sydfolden rastede en tårnfalk; det er vist første gang nogensinde, observatøren ser denne art rastende i området.

Og apropos førstegangsoplevelser mindes observatøren heller ikke nogensinde før at have set søen isdækket uden en eneste våge! Bl.a. i isvintrene 1978-79, 2009-10 og 2010-11 forblev flere våger isfrie, og antallet af fiskehejrer og skarver i søen satte tilmed begge rekord i isvinteren 2009-10. Men måske har det i nogle af vintrene været kommunen, der har givet fuglene en hjælpende hånd ved at skabe en våge til dem.

22-12-2023: Solhverv med Pia
På årets korteste dag ved søen blev man godt rusket af blæsevejret Pia, men der var dog ikke væltet nogen træer. Flokkene af troldænder (147) og taffelænder (108) lå tæt sammen på vandet og skuttede sig. Desuden lå her bl.a. den velkendte hybrid (krydsning) mellem grå- og canadagås samt to toppede lappedykkere, hvoraf den ene mærkværdigvis stadig var i yngledragt. Sidst, vi så noget lignende på denne årstid, var i vinteren 2017-18, hvor en voksen fugl hen over årsskiftet blev set med en underernæret, stor dununge, der manglede det ene ben. Ungens fortsatte tiggen længe efter yngletiden menes at have stimuleret forældrefuglens hormonproduktion, så den forblev i yngledragt langt hen på vinteren. Men lige i øjeblikket er der da vist ingen lappedykkerunger i søen?

I det milde vintervejr var der stadig masser af svampe i mosen – og såmænd også gode muligheder for at botanisere. Smukke og/eller mærkværdige svampe som klar bævretop, smuk lædersvamp, gummihat, kødet stjernebold og judasøre kunne findes mange steder, og i mosen meget våde indre var der masser af friske bladskud af den ikke så almindelige planteart langbladet ranunkel. Den smukke bregneart engelsød, der så sent som i sommer blev antaget for uddød i mosen blev genfundet på endnu et gammelt voksested, en væltet, gammel stamme, og er nu kendt fra fire voksesteder i mosen. Det første fund af arten i området blev gjort i 1989 på et gammelt piletræ i sydfolden og var landets første fund af engelsød med epifytisk vækst, dvs. voksende på et træ.

29-11-2023: Festlig indvielse af det nye trætopskjul i mosen
Omkring 75 borgere og borgmesteren mødte 26/11 op for at indvie det nye trætopskjul i mosen. Her tog Grøn Guide Karen Stevnbak imod med varm gløgg fra sit mobile brændekomfur. Næstformand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og initiativtager til projektet Ulrik Reeh fortalte om formålet med at opføre et trætopskjul i den mose, som foreningen selv var med til at frede i 1980’erne og redde fra opfyldning og udstykning til næsten 100 parcelhuse. Formålet med skjulet er at give bedre mulighed for at opleve et af kommunens mest varierede og sværest tilgængelige naturområder. Dette vel at mærke uden at forstyrre floraen og faunaen!

Borgmesteren takkede for indsatsen og den fine gave til borgerne og klippede hele to ’snore’, i form af hasselgrene, først ved starten af gangbroen, dernæst ved foden af trappen op til skjulet. Undervejs blev der sunget en sang, digtet til anledningen af en af mosens naboer, Ida Exner, der selv akkompagnerede på harmonika. Og da de mange deltagere stod i lang kø på gangbroen ud til trappen op til skjulet, kvitterede en vandrikse og et par skægmejser med at lade sig både se og høre i rørskoven.

NB! Gangbroen kan være isglat, og al færdsel til og i skjulet sker på eget ansvar!

Årets fuglekalender er udkommet
Heidi Quist har endnu en gang begået en flot og indholdsrig fuglekalender med fremragende fotos fra området. Køb den i Naturværkstedet eller hos Under Bogen!

Udvalgte observationer siden sidst
30/10-27/11: Skægmejser er set og/eller hørt næsten dagligt – med 2/11 og 25/11 10 (Kathrine Westh, Stig Ejdrup Andersen) som det største antal.
8/11: Fem sølvhejrer i flok mod sydvest (Lene & Jan Mollerup) udgør det suverænt største antal her hidtil.
13-29/11: Den landsdækkende invasion af gråsisken bemærkes også her, idet arten/arterne er set her i hele perioden - med 29/11 30 stk. (Anne Lumholdt) som det højeste antal.
17/11: En flot kandelabersvamp på motorvejskrænten (Frank Desting). Ny art for området og hidtil kun 40 fund på landsplan, heraf kun få på Sjælland.
17-29/11: Såkaldt kuldetræk af sangsvane er iagttaget næsten dagligt i perioden – med 27/11 31 (FDe) som det største antal.
22/11: Årets måske sidste rørspurv (TV).
24/11: Vinterhalvårets foreløbigt højeste antal grønsiskener, 85 (FDe).
25/11: I hele perioden frem til denne dato opholdt op til fire knarænder sig i søen (mange observatører).
26/11: Seks pibesvaner i flok mod vest (Søren Rostock) udgør det kun syvende fund af arten her.

Utilsigtet maskinslåning af høslætengen
8/11 bemærkede Lene & Jan Mollerup med undren, at høslætengen nu var blevet maskinslået sammen med resten af de nordlige enge. En sådan maskinslåning af høslætengen er ikke alene overflødig, da høslætlavet jo har brugt mange ressourcer på at slå med le her, men også tilnærmelsesvis skadelig, da høslætengen jo netop skal være kendetegnet ved nænsom, manuel høst, der skåner både jordbunden og mange smådyr. Gentofte Kommune har på en henvendelse herom svaret, at der er tale om en fejl fra entreprenørens side, men kan også berolige lidt med, at høsten i det mindste er foregået med et bæltekøretøj, der skåner jordbunden mere end andre køretøjer til brug for høst.

Ni timer ved søen og – især - i mosen
22/11 blev der afholdt en syv timer lang og særdeles fagligt udbytterig besigtigelse af de EU-beskyttede naturtyper på søens vestside. Og når man alligevel skulle hertil, kunne man jo lige så godt starte med to timer omkring søen. Besigtigelsen var indkaldt af Gentofte Kommune og havde også deltagelse af to stærke botaniske kapaciteter, nemlig Nina Kjær Pedersen fra kommunen og Erik Buchwald, der har haft sin gang her siden barndommen. Fokus var på afgrænsning af og evt. naturplejebehov i naturtyperne skovbevokset tørvemose, hængesæk, aske-/ellemose, rigkær, kildevæld og vandløb med vandplanter. Og vi fik da tilføjet en hel del arealer til Miljøstyrelsens afgrænsninger, især af hængesæk. Plejebehovet skønnede vi til gengæld ikke stort (udover den, der allerede finder sted), bortset fra i Brobækken, bl.a. fordi meget af dens vand er blevet afledt i mosen, så det nedre løb mangler vand.

Under besigtigelsen gjorde vi bl.a. nogle spændende plantefund, bl.a. af to nye bestande af den epifytiske bregne almindelig engelsød, der ellers så ud til at være ved at forsvinde fra mosen. Dertil en tue af græsarten blåtop, som herfra hidtil kun er kendt fra et - tvivlsomt - fund i 2009. Sidstnævnte blev fundet i den sydligste birkelund langs søens vestbred.

Af andre observationer kan nævnes en rimfrossen, død alm. spidsmus på Søstien, en sen butsnudet frø aktiv i Holmegårdsrenden, fire knarænder, tre hvinænder, et lille bramgåsetræk, fire skægmejser, 15 gråsiskener og en flok på ca. 30 silkehaler.

20-11-2023: Invitation til indvielse af nyt fugleskjul 26/11 kl. 14
Det ny trætopskjul med udsigt over mosens rørskov og hidtil usynlige tørvegrave står nu færdigt og vil blive indviet af borgmester Michael Fenger søndag den 26. november kl. 14.
Kom og oplev mosen fra en helt ny vinkel og hør, hvordan kommunens miljøpris til DN-Gentofte i 2020-21 blev til et trætopskjul i den mose, som DN selv tog initiativ til at frede i 1980´erne.
Der er begrænset plads i skjulet og på gangbroen den sidste vej derud!
Derfor er tilmelding nødvendig!
Vis ekstra hensyn og tålmodighed, hvis vi bliver mange!
Husk solidt fodtøj. Der er mudret på stierne i mosen på denne årstid!
Find vej: Følg pilene fra stien ved Søbredden 36.
Vi glæder os til at se jer.
Ulrik Reeh, DN-Gentofte og Karen Stevnbak, Grøn Guide Gentofte
Tak til Friluftsrådet, Gentofte Kommune, Miljøprisen, Grøn Guide Gentofte og Isobro for at gøre det økonomisk muligt at opføre skjulet! Tak til Ytting Team & Building for solidt tømrerarbejde og til frivillige fra DN Gentofte og naboer til mosen for flettearbejdet med lokale hasselris.

30-10-2023: Separeringen af spildevandet
I henhold til den nyligt vedtagne kommuneplanstrategi 2024 har Gentofte Kommune besluttet helt at separere alt spildevand og regnvand inden 2050, hvilket omsider vil sætte en stopper for kloakspildevandsoverløbene til Brobækken og søen. Desværre vil man starte på denne opgave ved øresundskysten og arbejde sig ind i landet - på trods af mange indsigelser og høringssvar herfra om at gøre det i den modsatte rækkefølge. Det seneste svar fra kommunen giver dog lidt håb og lyder:
”Rækkefølgen af separeringen er overordnet set prioriteret ud fra hensynet til vandmiljøforbedringer, herunder badevand og ud fra hensyn til hvorvidt ’hovedinfrastrukturen/hovedvandvejene’ er på plads/forberedt (regnvandstunneller, bassiner) til separering.
Parallelt med udrulning af separeringsprojektet iht. rækkefølgeplanen vil Gentofte Kommune fortsat sammen med Novafos afsøge muligheder for at etablere konkrete klimatilpasningsprojekter, som yderligere kan fremskynde arbejdet mod målopfyldelse af vandområderne samt Natura 2000 området ved Gentofte Sø.”

Årets overvågning af orkideerne
Årets overvågningsskemaer for områdets orkideer blev som altid omkring 1/10 indsendt til det nationale orkideovervågningsprogram under Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Resultaterne for 2023 blev som følger:
Purpurgøgeurt: 153 blomstrende skud, alle på søens østbred.
Priklæbet gøgeurt: 593 blomstrende skud. Tak for bidrag til Poul Erik Bjerre og til deltagerne i Gentofte Kvæggræsserlavs orkidetur 26/6.
Kødfarvet gøgeurt: 13 blomstrende skud.
Skovgøgeurt: 16 blomstrende skud.
Sumphullæbe: 0 skud, fundet her i perioden 1950-2015.
Skovhullæbe: 34 skud, heraf 6 sterile og 6 afbidte, resten blomstrende. Tak for bidrag til Jens Jacob Haugaard.
Ægbladet fliglæbe: 0 skud, fundet her i perioden 1974-2022.
Koralrod: 1 blomstrende skud, fundet af Dan Hua Wang.

Udvalgte observationer siden sidst
28-30/9: Trækket af fiskeørn sluttede med de sidste 2 stk. (Heidi Quist, Anne Lumholdt, Frank Desting).
1-29/10: Bjergvipstjert er set jævnligt med op til tre individer (FDe, Peter Sunesen, Ulrik Reeh).
7/10 kl. 11:05 en stor tornskade på træk over sydfolden (FDe). Områdets kun 6. fund af denne art!
7-8/10: I alt 317 traner på træk (AL, FDe, Mikkel Holm Petersen) samt 586 musvåger (AL, FDe, MHP, Michael Køie Poulsen).
21/10: 5-10 fuglekonger fouragerende et pudsigt sted, nemlig Kløckershaves indre gård (Ida Exner).
21/10: Pilemose-skælhat: To stk. fundet på stammer på engene (Kamma Haugan). En af områdets sjældne specialiteter!
21/10: Hele 52 trækkende vindrosler (FDe).
24/10: Vinterhalvårets to første silkehaler overflyvende (FDe).
30/10: 220 taffelænder i søen (FDe) er blandt de ti højeste noteringer af arten her nogensinde.

Den sidste dag med nordvestenvind i den bedste træktid
Selvom morgenen 18/10 ikke primært var helliget at se på fugletræk, kunne det ikke undgås at bemærke, at det som vanligt i nordvestenvind her var en stor trækdag. Bl.a. trak to flokke på hhv. 17 bramgæs og ca. 100 stære samt en havørn mod vest, men mest uventet var hele 14 trækkende misteldrosler, hvilket er langt det største antal af denne art, der nogensinde er registreret på lokaliteten.
Sjovt var det også at iagttage en flok på 15 skægmejser, som var særdeles aktive på den nordligste rørholm tæt ved pontonbroen. På et tidspunkt lettede hele flokken og fløj ind i mosen, men der gik kun et minuts tid, før de kom tilbage til deres rette element, så at sige.
Blandt mindre mobile organismer som planter var der også stadig masser at finde; det samme gjaldt selvfølgelig svampe. Ved slusen i søens sydende kunne man med lethed iagttage nogle af søens specialiteter blandt vandplanterne, dels butbladet vandaks med rønneagtigt delte blade, dels kredsbladet vandranunkel med halvcirkelformede, stærkt findelte blade. Lige vest for høslætengen stod en bestand af orkideen skovhullæbe stadig med frugter, og i mosen myldrede det med svampe som fx blød muslingesvamp, blålig kødporesvamp og kødet stjernebold, sidstnævnte på sit velkendte voksested langs stien på Svanesøens vestside.
Desværre kunne det konstateres, at den flotte række af store, gamle hvidpile langs Brogårdsbassinets østside var blevet skåret ned til halv højde. Man må trøste sig med, at havde det været for 20 år siden, var træerne utvivlsomt blevet fældet helt….

27-09-2023: Det endelige resultat af bioblitzen den 8.-9. juni
Efter de deltagende artseksperter har haft den endelige artsliste fra bioblitzen i juni til gennemsyn, kan resultatet nu offentliggøres, og artslisten er nu lagt på lokalitetens Facebookside under "Filer".
Artsantallet landede på 683, dvs. et pænt stykke under niveauet ved bioblitzen i juni 2017, hvor der blev fundet 766 arter. En enkelt af de deltagende artseksperter får dog muligvis bestemt lidt indsamlede fund i løbet af vinterhalvåret; i givet fald kan artsantallet stige en smule.
Af de 683 fundne arter var hele 97 nye for lokaliteten, fordelt på flg. artsgrupper:
• Barklus: 1
• Biller: 18
• Bladlus: 16
• Tæger: 3
• Cikader: 4
• Natsommerfugle: 6
• Møl & viklere mm.: 5
• Fluer & myg: 14
• Vårfluer: 3
• Hvepse: 10
• Snegle: 3
• Edderkopper: 4
• Mider: 2
• Mejere: 1
• Karplanter: 5
• Svampe: 1
• Laver: 1
Som tidligere berettet her på siden blev der gjort (mindst) ét decideret sensationelt fund under bioblitzen, nemlig Chr. Rørdams fund af den yderst sjældne og rentvandskrævende vandplante stor najade i selve Gentofte Sø. Arten var ellers kun kendt fra Buresø og Maribosøerne, og de første spæde rygter om fundet fik straks søens botaniske nestor, Erik Buchwald, til at trække i våddragt og svømmefødder, hvorefter han ved snorkling glædeligvis kunne konstatere, at stor najade faktisk er udbredt i søen! Ligesom stadig hele syv arter af kransnålalger. Erik har nu udarbejdet og indsendt en artikel om den historiske udvikling i søens undervandsvegetation til Dansk Botanisk Forenings blad ”Urt”; den kan vi kun glæde os til.

Mink igen
20/9 så Anne Lumholdt og Frank Desting en svømmende mink ved søens vestbred. Observationen blev straks indberettet til kommunen, som heldigvis reagerede hurtigt og 22/9 havde genaktiveret minkfælden i søen. Efter udsætningen af mink i øresundskystens havne angiveligt skulle være ophørt, burde det snart være slut med de evindelige genkomster af denne invasive art også her i området.

Høslæt og flagermustur
Som led i det landsdækkende arrangement Naturens Uge blev der 5/9 afholdt både frivilligt høslæt og offentlige flagermustur, hvilket samlede hhv. ca. 40 og ca. 20 deltagere - med fint udbytte. Under høslættet sås mange butsnudede frøer, skrubtudser og sumpgræshopper samt 16 frugtstande af priklæbet gøgeurt, blomstrende engkabbeleje, en sumpbåndmåler, en grøn sumpcikade og en markmus. Flagermusturen gav fuld plade på dværg- og vandflagermus samt enkelte brun-, pipistrel- og skimmelflagermus. Vi hørte også sumpgræshoppens diskrete striduleren fra engen, og mere overraskende et særdeles aktivt natuglepar, som kunne høres under det meste af turen.

Nyt fugleskjul
Ved månedens start gik arbejdet med etableringen af det nye fugleskjul planmæssigt i gang. Anlægsarbejdet kan tage sig lidt voldsomt ud, mens det er i gang, men erfaringsvis kommer det hurtigt efter færdiggørelsen til at se meget bedre ud. Forhåbentlig kan skjulet blive færdigt, inden vinteren slutter.

Udvalgte observationer siden sidst
3-27/9: Den store forekomst af fiskeørn i august fortsatte med syv obsdage i september (Kirstine Thomasen, Frank Desting, Anne Lumholdt, Heidi Quist, Markus Clément, Ida Exner).
6/9: En ung aftenfalk kredsende og derefter på træk (FDe), kun den 12. observation her i områdets.
8-26/9 er en isfugl set jævnligt, især i Vestkanalen (HQ, FDe, AL).
9/9: Ankomst af grønsisken (FDe).
12/9: To overflyvende bjergvipstjerter (FDe).
13/9: Pænt rovfugletræk - 22 musvåger, rørhøg han og vandrefalk (AL, FDe). Desuden rank koralsvamp (FDe) – ny art for området.
16/9 blev den sidste dato med rovterne (AL).
22/9: Sandhåret møgbille (FDe) – ny art for området. Sidste dato med trækkende hvepsevåge (FDe).

31-08-2023: Opsigtsvækkende svampefund
Den 23. juli havde mosen besøg af svampeeksperten Thomas Læssøe, som ikke alene fandt tre nye arter for området, men tilmed kunne konstatere, at to af disse arter også var nye for Danmark! Kun den tredje svampeart, der altså ’kun’ var ny for området, har et dansk navn, nemlig tagrør-skiveskorpe, idet den vokser på gamle blade af tagrør. De to førstnævnte arter har intet dansk navn, men der er tale om hhv. en sæksvamp med det videnskabelige navn Stagonospora anglica, der blev fundet på stængler af kærstar, og stødsvampen Pseudomassaria corni, der blev fundet på døde grene af den invasive busk hvid kornel.

Den årlige naturplejebesigtigelse
30/8 gennemførtes den årlige naturplejebesigtigelse med deltagelse af Grøn Guide og de kommunale funktioner Park og Vej samt Natur og Miljø. Rigtig mange emner blev behandlet, og det kan nævnes, at Sydbirkesøen/Krebseklohullet nu atter vil blive inddraget i den sydlige kvæggræsningsfold, og at der ikke er aktuelle planer om yderligere træfældning i Annas Skov.

Bioblitzen 8.-9. juni
Resultaterne af bioblitzen er stadig under behandling; der arbejdes nu med kontrol af hvilke af de hundredvis af fundne arter, der er nye for området. Alt tyder nu på, at det samlede artsantal bliver 684, dvs. noget lavere end artsantallet på 766 under bioblitzen i 2017. Som tidligere omtalt blev der under bioblitzen gjort et decideret sensationelt fund, nemlig Chr. Rørdams fund af den yderst sjældne og stærkt rentvandskrævende vandplante stor najade, der i dag ellers kun er kendt herhjemme fra Buresø og Røgbølle Sø. Ved efterfølgende dykning kunne søens botaniske nestor, Erik Buchwald, konstatere, at stor najade faktisk er udbredt i søen, hvilket ansporede Erik til at påbegynde arbejdet med en grundig artikel om udviklingen i søens unikke undervandsvegetation gennem tiden.

Udvalgte fugleobservationer siden sidst
• 22/7-29/8: En isfugl set jævnligt (Frank Desting, Anne K. Meier, René Petersen, via FDe)
• 28/7-30/8: På ikke mindre end ni datoer er der set op til to fiskeørne, bl.a. en ungfugl, der flere gange har forsøgt sig med at fiske i søen, dog uden held (Chr. Rørdam, FDe, Anne Lumholdt, Søren Bay, Heidi Quist)
• 23/8: En småspove kaldende, trækkende mod vest kl. 14:52 (AL, FDe). Områdets 9. observation af arten.
• 26/8: En ung rødrygget tornskade på søens nordligste holm (Peter Sunesen). Områdets 20. observation af arten.

Kommende arrangementer
5. september kl. 16-20: Det 17. årlige høslæt på engen inkl. instruktion i at slå med le samt forfriskninger.
5. september kl. 20:30-22:30: Flagermustur med udgangspunkt fra søens nordende ved Brogårdsvej.
Begge arrangementer kræver tilmelding til thomas.vikstroem@dof.dk.