Fiskeørnene parrer sig! Vandmosen. 25. april 2013. Fot. Per Ekberg (c). LÆS om livet i Fiskeørnereden - Nyheder 29. april.

Beskrivelse


GRIBSKOV er med sine 5.600 ha Danmarks et af landets største skovområder. Den har en udstrækning på 12 km fra Esbønderup i nord til Hillerød i syd og på 7 km fra Esrum sø i øst over til Bendstrup i Vest. Den er sidste del af det vældige vildnis, der i oldtiden dækkede hele Nordsjælland.

I IBA-caretakerprojektet indgår Gribskov imidlertid som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 108. Dette omfatter ud over den egentlige Gribskov følgende områder, der alle grænser op til skoven: Møllekrogen og Stenholt Mølle, Bramaholm (en lille, privat skov ved Møllekrog), Strødamområdet (Strødam engsø og Vester Strødam), Esrum Møllegård (incl. enge ned mod Esrum sø), Hejreholm (gård med marker ved Bendstrup), Gadevang og Nørresø, arealer S f. Isterødvejen omkring Kildevænget og Teglgård samt Strødam Reservatet (mellem Gadevang og Strødam engsø).

Derimod er skovens sydligste del: Stenholtvang ikke med i område nr. 108, vist nok fordi den tidligere ikke var en del af skovdistriktet Gribskov. Vi medtager selvfølgelig Stenholtvang i projektet, lige som vi har inddraget den til skoven grænsende Solbjerg Engsø (som først blev etableret i 1994), hvilket vil sige, at IBA-projektet omfatter EF-fuglebeskyttelseområde nr. 108 samt Stenholtvang og Solbjerg Engsø.

På kortet - som kan hentes her på siden - er indtegnet så vel fuglebeskyttelsesområdet som IBA-området.

Gribskov er en del af statsskovene under Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, som efter en større omstrukturering i statsskovvæsenet pr. 1. juli 2004 nu omfatter det nordvestlige Nordsjælland med Gribskov, Esrum sø, Tisvilde hegn og Arresø som kerneområder. Læs mere på distriktets hjemmeside - link her på siden!


Historie

I middelalderen bragtes skoven ind i et fast ejerforhold mellem klostrene og kronen. Efter reformationen satte kongen sig på hele området og udlagde det som vildtbane, hvad der fortsat ses i de stjerneformede stisystemer i sydøst - og som græsningsareal, hvoraf stadig ses en række vænger mellem Nødebo og Esbønderup. Først i slutningen af 1700-tallet begyndte skovdriften at få størst betydning, da ydergrænserne fastlagdes og skoven kom under ordnet drift.


Naturtyper

Gribskov er beliggende på en stærkt kuperet højderyg, der forløber i nord-sydgående retning, dannet af et system af randmoræner. Imellem de langstrakte, grusede bakkedannelser ligger dybe lavninger med mosedannelser. Højderyggen danner vandskel for de tilgrænsende områder i vest og nord. På randmorænens højeste punkter - d.v.s. i skovens midte - trives rødgran på den lette, sandede jord.

Nåleskov har dækket omkring halvdelen af arealet. På den anden halvdel i de lavere arealer ud mod Esrum sø og mod landbrugslandet i vest er jorden mere frodig. Her klarer løvtræerne sig bedre, bøg og eg dominerer. Efter orkanen i 1981, der fældede hvert sjette træ, blev en række mere udsatte arealer, hvor der før var nåleskov, tilplantet med løvtræer, især eg. Også i andre områder som åbne græsningsarealer viger nåletræer i dag pladsen for løvtræer, blandt andet som et led i naturskovsstrategien.

I de lavt beliggende områder findes partier af gamle driftsformer som stævningsskov med el og ask og græsningsarealer. Nogle af disse (Toggerup enghave, Odderdamsenge) er i dag indhegnede engområder med kreaturafgræsning. Disse driftsformer vil blive bevaret og udvidet under naturskovsstrategien.

De mange mosedannelser mellem bakkeformationerne har karakter af åbne søer (Gribsø, St. Fønstrup dam), fugtige områder med moser (Toggerup mose, Maglemose), en del tørveskær med fri vandflade, samt flere kildevæld (Hvidekilde, Fruekilde). I de senere år er en række afvandingsgrøfter lukket og gamle vådområder retableret (Sandskredssø).


Øvrige områder

Ud over Gribskov består IBA Gribskovområdet af sø- og engområderne Møllekrogen og Stenholt Mølle, Strødamområdet, Solbjerg engsø og Strødam reservatet samt flere mindre by-, skov- og markområder - se kortet!.

Der er sket en klar tilbagegang for fuglelivet i Strødam engsø (etanbleret 1997) og Solbjerg engsø (etableret 1994) de senere år, især for ynglefugle. Vadefuglene er borte, fordi bredder og holme er vokset til med græs og urter. Lappedykkere, andefugle og Blishøns har mødt svigtende fødeunderlag. Alt sammen på grund af vedvarende deponering af fosfor. Søerne blev etableret til aflastning for den fosforbelastede Arresø.
Skarvkolonien i Solbjerg engsø har været i dramatisk tilbagegang p.g.a. nedbrydningen af koloniens træer, og i 2008 var der ingen ynglende fugle tilbage. Men der er fortsat en pæn bestand af ynglende Grågæs ved Solbjerg engsø og Strødam engsø, arten fouragerer som græsædende på land! Om efteråret raster og fouragerer op til 1000 gæs i og ved Solbjerg engsø. Men man kan ofte uventet støde på en eller anden specialitet i de to vådområder!
Møllekrogen og Stenholt Mølle blev etableret som privat fuglereservat i 1989, ejet af Tennisfonden. Møllekrogen rummer fortsat en af Nordsjællands største Skarvklonier, etableret i begyndelsen af 1990'erne. Den tidligere så store koloni af Toppet Lappedykker er gået voldsomt tilbage. Især om vinteren rummer lokaliteten op til et par tusind Troldænder.
Strødam reservatet er en lukket skov, som administreres af Københavns Universitet og bruges til forskning. Se link her på siden!

Fugleliv

I kraft af sin størrelse og sine varierede naturtyper rummer Gribskov trods en fortsat betydelig træproduktion og en til tider kraftig benyttelse af skoven til fritidsaktiviteteter et varieret fugeliv. Især må fremhæves de efter danske forhold betydelige bestande af rovfugle, Skovsneppe, Svaleklire, Huldue, Sortspætte og Rødrygget Tornskade samt Skarvkolonien i Møllekrog. Den for Danmark enestående bestand af Hvinand skyldes det særlige redekasseprojekt.

Under IBA-caretakerprojektet skal der primært fokuseres på Natura 2000-arterne, som indgår i udpegningsgrundlaget for Gribskovområdet som EF- fuglebeskyttelsesområde. For område nr. 108 omfatter det p.t.: Hvepsevåge - Plettet Rørvagtel - Sortspætte - Rødrygget Tornskade.

Desuden optælles løbende eller periodisk arter, som er karakterarter for Gribskov, blandt andet: Duehøg - Svaleklire - Lille Flagspætte - Rødtoppet Fuglekonge - Ravn.

Oversigt over optalte arter og antal under caretakerprojektet kan findes på siderne Status og Status 2. Optællinger fra 1900-tallet ses på siden Tidligere tællinger.

Adgangsforhold
GRIBSKOV er en statsskov og derfor tilgængelig døgnet rundt lige som færdsel uden for stisystemer er tilladt. Flere oplysninger i skovens foldere.Der findes 4 foldere om Gribskov, som tilsammen giver en oversigt over den samlede skov. De kan findes i folderbeholdere rundt om i skoven, på bibliotekerne samt på SNS Nordsjællands kontor på Ostrupgård, Gillelejevej.


STRØDAM RESERVATET forvaltes af Københavns Universitet og er forsøgsfelt for botaniske og zoologiske studier. For den daglige drift står Biologisk Institut. Der er ikke offentlig adgang til reservatet (undtagen på en årlig ekskursionsdag).
Gribskovgruppen har adgangskort i projektperioden, som muliggør optælling af relevante arter i reservatet.


MØLLEKROGEN og STENHOLT MØLLE er der adgang til fra Stenholtvej i Nødebo. En sti løber gennem reservatet og giver rimelige oversigtsforhold for størstedelen af området. En udsigtsplatform og et fugletårn hjælper med. Stenholt Mølleeng overskues fint fra Stenholtvej, fra P-pladsen og fra skovvejen, som løber mellem engen og skovdelen Mølletykket.


STRØDAMOMRÅDET omfatter dels Strødam engsø, dels vest for Pøleåen flere søer og moser samt udyrkede enge. Engsøen og områder i NV overskues godt fra stien, som løber langs engsøen parallelt med Pøleåen. I Vester Strødam forefindes flere stier.

SOLBJERG ENGSØ har gode adgangsforhold, idet Pøleåstien løber langs søens vestside. Der er bilparkering i sydsiden med adgang ved Tibberuphus og i nordsiden ved Solbjergvej.

Udnyttelse
Som det fremgår af lokalitetsbeskrivelsen er Gribskov fortsat også en produktionsskov af betydning, selv om de lave træpriser de senere år har sænket produktionen.
Skoven udnyttes i høj grad til fritidsaktiviteter - så vel mindre uorganiserede selskaber af weekendgæster og børnehaver som organiserede aktiviteter i stor stil som orienteringsløb, mountainbike-kørsel o.s.v. Disse aktiviteter kan idimellem have et omfang, som må virke belastende for skovens plante- og dyreliv. Men skovens placering i Nordsjælland og nær Storkøbenhavn vil gøre det vanskeligt at ændre herpå!